Jagtformer

Her kan du læse om de mest almindelige former for jagt. Der er flere, men dem må du finde i en bog om jagt.

En jæger på jagt med sin hund
Klik på den jagtform, du har lyst til at læse om:

Pürschjagt

En jæger, en hund, et gevær
Pürchjagt er den helt oprindelige jagtform, hvor det er jægerens viden, dygtighed og held imod dyrenes skarpe sanser. Den foregår enten i timerne efter solen er stået op - eller lige før solnedgang. Jægeren sniger sig lydløst gennem landskabet - uden at blive set, imod vinden - og ind på sit bytte. Dyrenes sanser er meget skarpere end vores - og for at jægeren får held med sin jagt, skal han vide meget om det dyr, han jager, og nogle gange tænke ligesom det. Prøv selv at snige dig ind på et dyr i naturen - du kan bruge et kamera i stedet for et gevær. 
 
Bytte: Især hjortevildt, men også duer og kragefugle. 
 

Anstandsjagt

Jæger i skjul
Ved anstandsjagt sidder jægeren stille og venter på vildtet. Det kræver at han ved, hvor vildtet kommer for at søge føde eller for at hvile sig. Vildtet må hverken kunne se eller lugte jægeren. Derfor skjuler han sig på et sted, hvor vinden bærer fra vildtet hen mod ham - og han har brunt og grønt tøj på, så han er svær at se. Og så er der kun at vente ganske stille på at vildtet kommer - og når det er på skudhold: at skyde og ramme.  
 
Bytte: Hjortevildt, ræv, ænder, gæs, ringduer, krager.
 

Trampejagt

Flere jægere på linje
Hen over det åbne land, over marker og enge, går en række af jægere. De går på linje, med god afstand til hinanden - og jager på den måde harer og fuglevildt op, der gemmer sig i landskabet. Når et stykke vildt springer op, skyder jægerne på det og håber de rammer. Hvis jægerne har hunde med, skal det være hunde der ikke løber for langt ud og derved skræmmer vildtet væk, inden jægerne kan skyde på det. 
 
Tit foregår trampejagt på en mark, hvor jægerne især jager harer - eller i en eng, hvor det især er bekkasiner der står for skud.
 
Bytte: Især hare og fuglevildt.
 
 Jægere på post
Her venter flere jægere på deres poster. Inde i skoven driver klapperne vildtet ud mod dem. Foto: Søren Fodgaard.
 

Klapjagt

Klappere
Klapjagt er en jagt der kræver mange mennesker. Det har fra gammel tid foregået på godser og herregårde, hvor man kunne få mange klappere med.
 
Såt
I klapjagt jager man på et afgrænset skovområde. Det kalder man en såt. I den ene ende af såten stiller man en række af klappere. I den anden ende af såten - og måske også langs siderne - stiller man en række jægere. På et signal går rækken af klappere langsomt ind igennem såten, mens de klapper og larmer. På den måde jager de det vildt der gemmer sig i såten op - og får det til at løbe frem mod jægerkæden foran dem. Hvis nogle dyr skulle løbe til siden eller bagud, står der også jægere der. På en jagt kan man nå at jage på flere såter.
 
Ritualer
Til klapjagten er knyttet en del ritualer. Bl.a. er der parole før jagten, hvor en jagtfiskal (ham der leder jagten) byder velkommen og fortæller hvad man må skyde på mm. Efter jagten er der parade, hvor det vildt der er blevet nedlagt bliver lagt op på en række og æret med jagthornsspil. Jagthornet blæser også signaler i løbet af jagten - jagt begynd, jagt slut o.l.
 
Bytte: Ræv, hare, hjortevildt, fasaner, skovsnepper, duer, ænder.
 

Drivjagt

Drivere med hunde
Drivjagt ligner klapjagt (som du kan læse om lige ovenfor) - men i stedet for klappere er det en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere, der venter for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem såten. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mulighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gennem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere foran.
 
Ritualer
Til drivjagten er også knyttet en del ritualer. Se ovenfor.
 
Bytte: Ræv, hare, hjortevildt, fasaner, skovsnepper, duer, ænder.
 

Trykjagt

Stille tryk
Trykjagt ligner klapjagt og drivjagt - det er bare meget mere stille. Nogle af jægerne stiller sig på vagt ved dyrenes stier (veksler) eller der, hvor de ved at dyrene kommer. De andre jægere går meget langsomt og stille på kryds og tværs gennem området og "trykker" det vildt der gemmer sig frem mod de ventende skytter. Det er som regel nok bare at gå i medvind. "Trykkerne" stopper ofte i nogle minutter og knækker måske en gren eller slår en prut, så dyrene kan høre og lugte dem. Kunsten er, at dyrene ikke blivre paniske, og stormer alt for hurtigt forbi skytterne - men at de kommer stille og roligt frem.
 
Bytte: Ræv og hjortevildt.
 
Jagthorn
På nogle jagter bruger man jagthornet til at blæse signaler til alle.
Foto: Søren Fodgaard.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Efterår, Vinter

Kolofon

Forfatter og redaktør: Malene Bendix.
Foto: Søren Fodgaard. 

Kommentarer