Jagtvåben

Her kan du læse om jagtvåben.

Pibeænder skudt med jægerens bøsse

Våben

Her kan du læse om de våben, som jægeren kan bruge, når han eller hun går på jagt.
 
Jagtvåben
Der er 5 forskellige våben, der er lovlige til jagt i Danmark: Haglbøsse, jagtriffel, salonriffel, luftbøsse og bue.
 
Jagttegn
Det er ikke alle mennesker som må bære og bruge våben. For at bruge et våben, skal du være fyldt 16 år og have jagttegn.
 
Vælg våben
Klik på det våben, du vil læse mere om:

Haglbøsse

En haglbøsse kan have ét eller to løb (se tegningen nedenfor). Det mest almindelige er to løb.
  • Løbene kan være placeret ved siden af hinanden – det kalder man for "side by side".
  • Løbene kan også være placeret oven på hinanden – det kalder man en "over and under".
     
Haglgevær og haglpatron
Øverst er et haglgevær med navne på alle delene. Til højre kan du se de forskellige løb. Nederst kan du se hvordan en haglpatron er bygget op.
Tegninger: Eva Wulff.

Haglpatroner
I en haglbøsse skyder jægeren med haglpatroner (se tegning ovenfor). Det er en patron med mange små hagl, der er placeret i en plastikskål man kalder forladningen. Bag forladningen ligger krudtet, der antændes med en fænghætte.
 
Når krudtet i patronen tændes opstår der et tryk, der skubber forladningen med haglene ud gennem løbet, men der er ikke så meget kraft i haglene, så et haglgevær skyder ikke langt i forhold til en jagtriffel. Derfor skyder jægeren ikke på dyr, der er over 30 meter væk, med en haglbøsse.
 
Når haglene rammer dyret, opstår en dræbende chokvirkning - også selvom haglene kun sidder lige indenfor skindet. Men rammes dyret kun af enkelte hagl, der trænger gennem dyret, kan det dø pga. de skader der opstår.
 
Kaliber
Når jægerne taler om kaliberen på haglbøsserne, siger de f.eks. kaliber 12, 16 eller kaliber 20. Størrelsen på kaliberen er et gammelt engelsk mål. Man støbte lige store kugler af et engelsk pund bly (454 gram). Det løb kuglerne lige akkurat kunne passere, fik benævnelsen efter det antal kugler, der blev ud af pundet. Støbte man 12 kugler af pundet, svarer diameteren på kuglerne til diameteren på et kaliber 12 løb og kunne man støbe 20 kugler, svarer diameteren på kuglerne til diameteren på et kaliber 20 løb. Derfor er en kaliber 12 større end en kaliber 20.
 

Jagtriffel

Løbet på rifler har riffelgang. Det betyder, at løbet (piben) indvendig har riller, der snor sig ud gennem løbet, så projektilet roterer ca. 3.200 gange i sekundet om sin egen længdeakse, når det kommer fri af løbet. Dette giver større præcision - og riflen er da også et præcisionsvåben.
 
Projektil
Når jægeren skyder med sin jagtriffel, skyder han med et enkelt projektil eller kugle mod et dyr eller en skive. Jægeren forsøger at ramme dyret på bladet, det vil sige på kroppen over forbenet. Hvis jægeren rammer dér, siger han at dyret er skudt på bladet og det et godt skud fordi inde bag ved ligger hjerte og lunger.
 
Jagtriffel og patron
Øverst kan du se en jagtriffel med kikkertsigte. Nederst en patron med projektil, krudt og det hele.
Tegning: Eva Wulff.

Kaliber 
Jagtrifler findes i mange forskellige kalibre, og det gør det lidt uoverskueligt at skrive om jagtrifler. Den mindste hedder 222 REM og har en kugle på 3,2 gram. Den største hedder 600 Nitro Express med en kugle på over 30 gram.
 
Arter der må jages og reguleres med jagtriffel
Gæs, fasan, hare, mårhund, vaskebjørn, ræv, råvildt, vildsvin, mufflon , sikavildt, dåvildt og kronvildt.
 
Krav 
For at skyde kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin skal kuglen veje mindst 9 gram og have en anslagsenergi på 100 m. på 2700 J eller en 10 grams kugle med en anslagsenergi på mindst 2000 J.

For at skyde råvildt skal kuglen veje mindst 3,2 gram og have en anslags energi på mindst 800 J.
 

Salonriffel

Der bruges to slags salonrifler: Almindelig salonriffel og magnum-salonriffel.
 
Almindelig salonriffel
Almindelig salonriffel skyder med små projektiler på 5,6 mm i diameter og er effektive ud til 50 – 100 m. De skyder vha. en lille krudtladning i en patron, der tændes i randen. Projektilet er af bly og kan være rundet i spidsen eller med et hul (hollow Point) og er farligt ud til 2 km.
 
Med almindelig salonriffel må man jage: Husmår, ilder, mink, vildkanin, agerhøne, blishøne, ænder, vadefugle, sølvmåge, sildemåge, svartbag, fiskehejre og skarv.

Kravet er, at anslagsenergien ved mundingen (E0) er mindst 150 J og diameteren på projektilet skal være mindst 5,5 mm.
 
Magnum-salonriffel
En magnum-salonriffel ligner den almindelige salonriffel, men hylsteret på patronen er længere og kuglen er med en metalkappe omkring blyet.
 
Magnumriflen er farlig ud til 3 km og må bruges til: Husmår, vildkanin, agerhøne, ænder, ræv, hare og fasan, samt vaskebjørn, mårhund, hare, fasan og gæs.
 
Anslagsenergien ved mundingen (E100) skal være mindst 175 J.
 
Krav
  • Kuglevægt: Ingen krav, men diameteren på kuglen skal være 5,5 mm.
  • Anslagsenergi ved mundingen: 180 J
  • Hastighed: Ingen krav 
     

Luftbøsse

Mindste jagtvåben
Luftbøssen er det mindste våben, der må bruges til jagt. Det skyder næsten uden støj, og er derfor velegnet til regulering i byområder.
 
Skyd med luft
Luftbøssen skyder ved hjælp af luft, der presses ud gennem løbet med haglet foran. Lufttrykket fremkommer normalt ved at man spænder en fjeder hvorpå et stempel er monteret (fjederluftbøsse). Fjederen kan spændes med løbet, der knækkes eller med en spændestang.
 
Pumpe-luftbøsse
En anden type luftbøsse har en beholder til komprimeret luft (pumpeluftbøsse). Løbet er fast og der er monteret en beholder som fyldes med luft fra enten en pumpe eller en beholder. Indersiden af løbet er med riffelgang, så haglet roterer når det presses ud, for at opnå en større præcision. 
 
Med en luftbøsse jager man ringdue, tyrkerdue, kragefugle og stær.
 
Krav
  • Kuglevægt: Ingen krav, men diameteren på haglet skal være 5,5 mm.
  • Anslagsenergi: Ingen krav
  • Hastighed (V0*): mindst 200 m/sek. (*V0 = hastigheden ved mundingen af løbet).
     

Bue

Buejagt
I Danmark må man gerne jage med bue og pil, hvis man har bestået en buejagtprøve. Hvis du vil gå op til en buejagtprøve skal du have et almindeligt dansk jagttegn - og så skal du deltage i et buejagtkursus. For at bestå prøven, skal både en teoretisk og praktisk prøve være bestået. 
 
Ved den praktiske prøve får man skydeskiver, hvor der er forskellige dyr tegnet ind. Dem skal man skyde på med 6 pile. De 5 pile skal ramme i regionen med hjerte og lunger.
 
Med bue må man jage alle dyr, undtagen kronvildt, dåvildt, sikavildt, mufflon og vildsvin.
 
Skarpe pile
De pile der bruges til jagt, skal have en anslagsenergi på mindst 40 J og en vægt på mindst 25 gram og skal mindst have 2 blade med en skærende diameter på mindst 20 mm. Bladene i spidsen af pilen er lige så skarpe som barberblade og pilen suser normalt lige gennem dyret og efterlader en sårkanal, så dyret hurtigt forbløder.

Hvem, hvad, hvor

Årstid:Efterår

Kolofon

Forfatter: Søren Risborg, jæger, naturvejleder og lærer, Naturskolen i Rold Skov.
Redaktør: Malene Bendix.
Foto: NaturGrafik.dk.

Kommentarer