Københavns kommune - Udeskole en pædagogisk fordring

Læs om udeskole i Københavns Kommune.

Christiansborg i København.
I Københavns kommune er der gennem en årrække målrettet og systematisk arbejdet på at udvikle fysiske og pædagogiske rammer for at fremme en udeskolekultur på skolerne. Arbejdet har ført til enestående resultater med bl.a. udvikling og etablering af en række meget forskellige læringsmiljøer – økobaser, mininaturskoler, miljøskoler og værksteder, hvor mere end 80 000 besøgende børn hvert år bliver undervist.
 

Hvad er udeskole

Københavns Kommune definerer udeskole som en undervisningsform, hvor undervisningen aktiveres og regelmæssigt flyttes udenfor klasseværelset til eksempelvis skolens nærmiljø eller naturen. Børnenes tilegnelse af kompetencer og holdninger sker gennem involvering af krop og sanser i mødet med direkte oplevelser og et erfaringspædagogisk grundlag fra virkeligheden.
 

Natur og byparker som rum for dannelse og læring

Indsatsen for processen om at fremme en udeskolekultur på de københavnske skoler startede i 1994 med udgangspunkt i naturen og byens parker. Visionen var at gøre naturen og byens parker til skolernes ”forlængede pædagogiske rum” ikke bare inden for naturfagene men for hele fagrækken.

Valget af natur og byparker skal ses i lyset af, at mange københavnske børn havde meget få erfaringer med naturen (stort naturunderskud). Dette storbyvilkår stod i skærende kontrast til vores viden om, hvor vigtigt naturkontakt er for børn. Ligeledes viste alle hidtidige erfaringer, at naturen som ”pædagogisk rum” indeholdt kvaliteter og muligheder, der på basale punkter langt overgår de fleste andre læringsmiljøer som eksempelvis meget plads, mulighed for fysisk udfoldelse, læring med sanserne, autenticitet, hands on erfaringer og store variationer i tid og rum. Vilkår der kan tilgodese børns forskellige intelligenser og læringsstrategier og børn med særlige behov.

Københavns Kommune målsatte sig derfor at udvikle og etablere mininaturskoler i byens parker og økobaser i skovene nord og vest for København. Målsætningen var at alle 78 Københavnske skoler og specialskoler skulle tilknyttes begge typer af naturskoler. Målsætningen var ligeledes at gøre naturskolekoncepterne miljømæssige bæredygtige, driftsmæssige billige og fleksible i forhold til anvendelsesmuligheder samt gøre lærerne selvhjulpne i forholdet til at forestå undervisningen.

I dag er der udviklet og etableret 7 mininaturskoler i 7 grønne områder i København. Mininaturskolerne kan ind til videre kun benyttes af indskolingsklasserne. Mininaturskolerne er placeret så de tilknyttede klasser kan nå dertil på under 20 min. Fysisk består mininaturskole af en skurvogn eller container med udstyr til undervisning og aktiviteter. Efter et kørekortskursus forestår lærerne selv undervisningen. Mininaturskolerne har et samlet driftsbudget på kr. 200.000 og 6-7000 besøgende.

Der er i dag udviklet og etableret 9 økobaser (Københavns Økobaser) i statsskovområder, som alle klasser kan benytte sig af.  En økobase er placeret i et spændende naturområde, hvor der på en ”hjembase” er etableret en primitiv overnatningsplads, et bålsted og et enkelt udstyrsdepot i form af fx en skurvogn. Økobaserne har hver en økobasebestyrer, der samarbejder med et antal tilknyttede skoler arbejder sammen om økobasens indhold og udvikling, bl.a. gennem et brugerråd.

Københavns Økobaser har en samlet drift på ca. kr. 1,6 mill., har tilknyttet 78 skoler og årligt 35000 besøgende.
Som et tredje ben i den Københavnske naturskolemodel blev der i 1996 etableret en traditionel naturskole, som er ressourcestærk i forholdet til faciliteter, udstyr og ansatte.
Kalvebod Naturskole har 8000 besøgende og et driftsbudget på 1,3 mill.
 

Udeskole og naturklasser

Arbejdet med at skabe en egentlig udeskolekultur hos lærere, på skoler og fritidsinstitutioner er et langt sejt træk. Ikke fordi der er modstand tværtimod, men fordi skolerne organisatorisk har svært ved at indrette sig efter de nye pædagogiske vinde, som kræver en anderledes ressourcetænkning i form af transporttid og ofte to lærere. Desuden mangler selv meget dygtige lærere ofte kompetencer i forholdet til at undervise i det meget anderledes undervisningsrum, som naturen er.
 
For at støtte udviklingsprocessen for udeskoleaktiviteterne har Københavns Kommune taget en række initiativer med bl.a. udvikling af undervisningsmateriale, afholdelse af pædagogiske dage og store fælles arrangementer, etableret brugerråd, foretaget ”task force” indsatser på skolerne, afholdt kurser for alle fagområder, inddraget mange forskellige og spændende samarbejdsparter, igangsætning af udviklingsprojekter og forskning på feltet og forsøgt at gøre det nemt ved at stille udstyr til rådighed og etablere ”pædagogiske stiforløb” i landskabet.
 
Et eksempel på et nyere initiativ (2004) som er blevet en succes, er Københavns Økobasers tilbud  om at støtte etableringen af naturklasser på skolerne.  Københavns Økobaser støtter lærernes planlægning, det faglige indhold og en lille del af undervisningen. En økobase er defineret ud fra følgende kriterier:
  • naturklassen skal tænkes ind i årsplanerne
  • undervisningen i naturen og på skolen skal hænge sammen
  • undervisningen skal regelmæssigt og minimum 12 gange i løbet af skoleåret foregå på økobasen og evt. andre steder i naturen (mininaturskolen, Øresundsmiljøskolen, eget sted i naturen m.v.)
  • undervisningen skal være fordelt over året, sådan at der også er ture i vinterhalvåret (der kan godt være indlagt blokke af 2-3 dages varighed evt. med overnatning)
  • der skal være opbakning på skolen til naturklassen, dvs. økonomi til to lærere, gerne udvidet timetal på turdagene (mulighed for omlægning af undervisning), midler til transport og godkendelse af skolebestyrelsen

I dette skoleår er der registreret godt 30 naturklassser.
 

Læringsmiljøer i byens rum

I 1999 etablerede Københavns Kommune Miljøtjenesten som et tværkommunalt samarbejde, der satte yderligere fart i udeskoleundervisningen. Miljøtjenestens formål er, at give mulighed for at børn og unge i København kan få forudsætning for at tage stilling til og handle som miljøbevidste fremtidige borgere. Tanken er, at sikre besøgsmuligheder og læringsmiljøer der kan skabe større indsigt og forståelse for det naturvidenskabelige område samt støtte arbejdet på skolerne med tværgående natur- og miljøemner og problemstillinger.
 
Miljøtjenesten har derfor igangsat en række udviklingsinitiativer med henblik på at skabe ideelle læringsmiljøer i byen:
  • udvikling og etablering af et Energiværksted og et Vandværksted som er eksperimenterende miljøskoler
  • udvikling og etablering af en Øresundsmiljøskole som inddrager havet, sundet, havnen og kulturmiljøet i undervisningen
  • udvikling og etablering af et naturfagsværksted for de mindste børn med bl.a. inspiration til udvikling af skolers og daginstitutioner udearealer
  • udvidelse og kvalificering af besøgsmuligheder med alle de Københavnske miljøinstitutioner (affaldsværker, rensningsanlæg, genbrugsstationer m.v.)

Miljøtjenestens undervisningstilbud giver børn og unge i København mulighed for, gennem konkrete førstehånds indtryk af virkeligheden at opdage og opleve, hvor ressourcerne til byens beboere kommer fra, og hvordan byens tekniske infrastruktur og miljøinstitutioner fungerer.

På både naturskolerne og miljøskolerne skal eleverne på deres egne betingelser gennem leg, oplevelser og eksperimenter individuelt og i fællesskab få en forståelse for de sammenhænge, der findes inden for området, samt for at natur og miljø er værd at passe på.

Miljøtjenesten har i dag 30 000 besøgende årligt.
 

Udeskole på skolerne

København har siden 2002 gennem en pulje givet støtte til forbedring af udearealerne på skoler. Et af kriterierne for at få midler er udviklingen af skabelsen af læringsmiljøer hvad enten det er en vejrstation, et væksthus eller et hønsehus. Udearealerne kan måske betragtes som udeskolens gråzone, men indgår udearealerne i en sammenhængende undervisningsplan med de øvrige udeskole aktiviteter, er udearealerne mindst ligeså væsentlige.

udeskolestrategiens 3 dimensioner

Som det fremgår af ovennævnte har Københavns Kommune defineret 3 indsatsområder som implicere den pædagogiske grundide med udeskole:
  • læringsmiljøer i naturens rum
  • læringsmiljøer i byens rum
  • læringsmiljøer i skolernes uderum
Strategien er dels at benytte autentiske miljøer som naturen, parkerne og kulturmiljøet og dels at udvikle og etablere ideelle læringsmiljøer som eksempelvis eksperimenterende miljøskoler.
ed den meget positive viden vi har fra forskning og erfaringsprojekter om udeskolens kvaliteter, så er udeskole en pædagogisk fordring, som er kommet for at blive.
 

Fremtidige initiativer

Det er vigtigt hele tiden at videreudvikle, understøtte og følge op på udviklingsprocesser. Københavns Kommune vil fortsat tage initiativer som forbedre eksisterende tiltag og udvikler helt nye tiltag:
  • Formulere strategier for udeskole i Agenda 21 planer
  • Konceptudvikling til inddragelse af børn i byudviklings- og byplansprocesser
  • Samarbejde med Fiskebranchen
  • Målrettede tilbud om hold/specialundervisning for børn/unge med særlige behov
  • Flere forskningsinitiativer

Visionen kan her 12 år efter starten være at få et systematiseret pædagogisk samarbejde i gang med bl.a. virksomheder, butikker og myndigheder.

Kolofon

Forfatter: Henrik Gretoft, Souschef i Kbh Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning.

Redaktør: Malene Bendix

Artiklen er udgivet på Udeskole.dk i 2007.
 

Kommentarer