Kastanje (hestekastanie) (Aesculus hippocastanum)

Her kan du læse en masse om hestekastanie. Om biologi, skovbrug, brug af træet og dets historie.

Kastanier om efteråret.

Klik på det du har lyst til at læse om

Fakta om hestekastanie

  • Hestekastanie blev indført i Danmark 1721
  • Hestekastanie findes overalt i Danmark, mest som prydtræ i parker og langs veje
  • Hestekastanie kan blive cirka 30 meter højt
     

Vidste du:

  • at stavelsen heste-et-eller-andet tit betyder uspiselig. Hestekastaniens kastanier smager bittert for mennesker - men dyr spiser dem nu gerne.
  • at du kan lave sæbe og vaske hænder i kastanier

Hestekastanies biologi

Udseende
Hestekastanie er et stort træ, som kan blive omkring 30 meter højt. Det får med alderen en stor hvælvet krone. Barken er gråbrun. Den skaller af på gamle træer.

border=0
Træet. Sådan ser det voksne hestekastanietræ ud.
Tegning: Eva Wulff.
 

kastanje_i_lys_0.JPG

Kastanjetræ med blomster.
Foto: Malene Bendix.

Blade
Bladene er kæmpe store. Et blad består af fem til syv småblade, der sidder på en lang stilk som fingrene på en hånd. Hvert af småbladene - som slet ikke er spor små - er dobbelt savtakkede. Hestekastanies blade springer ud i begyndelsen af maj.

sådan ser hestekastaniens blad ud
Bladet. Hestekastaniens blad er formet som fingrene på en hånd.
Tegning: Eva Wulff.
 

kastanjeblad4_100508_300p.jpg

Kastanjeblad. Foto: Malene Bendix.

Blomster
Hestekastanie blomstrer sidst i maj måned. Blomsterne er imponerende flotte. De sidder i hvide toppe, der kan blive op til 30 centimeter lange. Toppene står lige op fra grenene - og de ligner lys. Derfor siger folk "Nu står kastanierne i lys", når kastanjerne blomstrer om foråret.

En top består af mange blomster. En blomst er hvid med en gul plet, der senere bliver tydeligt rød. Pletten viser de insekter der bestøver kastanieblomsten, hvor de skal dykke ned for at få nektar.


Kastanjeblomster. Foto: Janne Bavnhøj.
Sådan ser Hestekastaniens blomt ud
Kastanje-blomster, som står i lys.
Tegning: Eva Wulff.
 

Frugter
Frugten er kuglerund, grøn og med pigge. Indeni frugten ligger kastanien, der er kastanietræets frø. Der kan være en, to eller tre kastanier i en frugt. Kastanien er brun og blank og så har den en stor grå plet, som man kalder for navlen. Det er arret efter det sted, hvor kastanien var hæftet til frugten. Kastanier er gode at have i lommen.

Sådan ser hestekastaniens frugt ud
Frugten. Sådan ser hestekastaniens frugt ud - den er brun og glat at røre ved og så kan man lave kastaniedyr af den.
Tegning: Eva Wulff.
 

Lækre kastanier

Om efteråret kan du finde masser af kastanier.
Foto: Malene Bendix.
 

Hestekastanie i skovbruget

Skovbrug
Hestekastanien spiller ingen økonomisk rolle i skovbruget. Det skyldes, at veddet ikke er særligt værdifuldt. Alligevel vil du tit finde enkelte kastanietræer i skoven. De er enten plantet fordi de er smukke - eller fordi kastanierne er gode som foder til vildtet.

Selvsåning
Da kastanierne er tunge og derfor ikke svæver langt væk fra modertræet, vil du ofte kunne finde selvsåede kastanietræer i nærheden af gamle kastanietræer. De små træer kan sjældent konkurrere med de andre træer i skoven.

Kastanietræ og dets anvendelse

Ved
Hestekastaniens ved er hvidt og temmelig blødt. Det har ingen kerne. Veddet er ikke særlig stærkt og det spalter let. Kastanietræ er ikke særligt værdifuldt og bruges næsten ikke.

Anvendelse
Kastanjetræ er tidligere blevet brugt til alt muligt. Køkkenborde, der kunne hvidskures, bygningstømmer, billedeskærer-arbejder, møbler, vogne, kasser og meget andet. Nu bliver fældede kastanietræer for det meste bare brugt til brænde.

Kastanierne
Kastanierne er fulde af stivelse og gode som vinterfoder til hjorte. Derfor planter man tit træet i dyreparker. Tidligere indsamlede bønderne også kastanier, fordi de skulle bruge dem som vinterfoder til deres køer og heste.

Hestekastanies historie

Historie
Hestekastanie blev indført til Danmark i 1721. Træet blev plantet i dyrehaver og parker, for at give foder til vildtet. Siden er træet også blevet plantet til pynt i skove og langs veje - og det findes også enkelte steder vildtvoksende i skoven.

Udbredelse
Hestekastanie vokser naturligt i Grækenland og Albanien.

Historier om hestekastanie

Kastaniedyr
Du har garanteret lavet kastaniedyr - ellers kan du prøve det nu. Det skal være efterår - september eller oktober - lige der hvor kastanietræet smider sine kastanier. Find et kastanietræ og fyld lommerne med kastanier. Når I kommer, hjem kan I drikke kakao og lave kastaniedyr. I skal brug kastanier, tændstikker og en syl eller noget andet spidst, til at bore huller i kastanierne med. Så kan I lave de vildeste dyr.
 
Kastanjedyr
To kastanjedyr i skovbunden.
Foto: Malene Bendix.

Kastanie-kamp
I England har børnene en speciel leg med kastanier. De vælger hver en særlig hård kastanie. De borer et hul igennem og sætter en snor i. To mand mødes i kastaniekamp. De slår deres kastanier så hårdt imod hinanden, som de kan. Den kastanie der revner først, har tabt. Vinderen går videre og kæmper mod de andre.

Hvis I prøver det, så pas lidt på. Det gør ret ondt, hvis man rammer hånden og ikke kastanien.

Kastaniesæbe
Hvis du knuser kastanier, kan du lave en tyk pasta, som er en udmærket sæbe. Den opløser fedt og olie, og kan både bruges til at vaske hænder og hår med og til pletrensning. I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemiddel af kastanier. Kastaniernes sæbevirkning skyldes et stof, der hedder saponin.

Foder
Kastanier er altid blevet brugt til foder til vildt - og til at fede køer, heste, får - ja selv høns op med (i hønsenes tilfælde pulveriserede man dem).

Menneskeføde
Hestekastanier smager ikke godt. De indeholder nogle stoffer der gør dem bitre. Alligevel brugte man dem under 2. verdenskrig til marcipan og kokosmel-erstatning. I 1942 og 43 samlede man over 200 tons kastanier, der blev lavet til marcipan på magarinefabrikkerne. Kastanjer er ikke giftige - så du kan jo prøve at smag.

Tobak
Under 1. verdenskrig savnede folk cigaretter. Af og til var der nogle som røg kastaniens tørrede blade som tobak.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Efterår

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
Foto: Janne Bavnhøj.
Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer