Lav en skoleskov

Klassen etablerer en skoleskov for hele skolen. Eleverne registrerer naturen og uddanner sig til naturguider for resten af skolen.

En skoleskov. Foto: Stinne Krarup Nielsen, udeskolelærer på Bybækskolen.

Formål

At eleverne gennem arbejdet med at etablere en skoleskov lærer:

  • at samarbejde om et større projekt.
  • at tage positiv kontakt skriftligt og mundtligt til mennesker i lokalområdet.
  • at lave aftaler med en skovejer i forbindelse med lån af skovområde til skoleskov.
  • at tage ansvar for et naturområde.
  • at gennemføre naturregistreringer.
  • at blive opmærksomme på at skoven består af forskellige typer af natur, og at naturværdien i disse varierer. I nogen er der mange forskellige arter. I andre er der få.
  • at formidler deres viden for andre skriftligt og mundtligt.
  • at de selv kan opbygge noget der kan blive til glæde for andre.
  • at handle – og forvandle.
  • at tage ansvar for natur og miljø generelt.
PICT0598_0.JPG
Karl Emil tænder bål i skoleskoven. Børn fra Ugelbølle Friskole.
Foto: Malene Bendix.

Forberedelse

Ideen med forløbet her er, at en klasse etablerer en skoleskov som de undersøger og formidler for andre.

Hvad er en skoleskov
En skoleskov er kort fortalt et skovområde på 3 – 5 hektar som en skole låner af en skovejer i nærheden. Lærere og elever fra skolen kan bruge skoleskoven fast som et grønt klasseværelse. Fordelen ved at have en skoleskov er åbenbare: Lærer og elever lærer skoven at kende, og bliver trygge ved at bruge den i undervisningen. De kender cykel/busturen derud. De kender naturen, og kan følge den over året og årene. De har direkte kontakt til skovens folk – og kan følge skovbruget over året og evt. blive inddraget når der sker noget spændende.

Lån en skov
Grundideen er at skolen låner skoleskoven af skovejeren – og at det altså er gratis. Naturstyrelsen er meget åbne overfor ideen og stiller gerne skoleskove til rådighed i Statsskovene. De private skovejeres brancheorganisation Dansk Skovforening er også meget åben overfor ideen – men kan i sagens natur ikke garantere at alle private skovejere er det. En del skovejere er interesserede i at børn ved mere om skov og træ – og hvis læreren selv kan formidle denne viden via Skoven i skolens materialer, så vil de gerne lægge skov til. Prøv bare at tage kontakt – og se hvad der sker. Hvis elever på skolen har forældre eller lignende der ejer skov, er det også altid en god vej at gå. Skoven behøver ikke at være kæmpestor – et mindre læbælte eller lignende kan også gøre det.

Aftale
Vi har udfærdiget et udkast til en aftale, som skole og skovejer kan bruge som udgangspunkt for en skriftlig aftale (se kopiark). Aftalen kan laves for en periode af gangen, så skole og skovejer kan afprøve ideen. Det er vigtigt at aftalerne overholdes + at gode gamle spejderregler, som at man holder området i fuldstændig orden og altid efterlader det som man selv gerne vil se det, genopfriskes.

Læs mere om skoleskove
Du kan læse mere i den vejledning og det aftaleudkast du finder vedhæftet.

PICT1719_0.JPG
Elever fra Syvstjerneskolen har lånt et stykke af Hareskoven - og bygger en bro. Foto: Malene Bendix.
 

Sådan gør du

Først skal I finde en skoleskov. Brug lokale kontakter o.a. til at finde ud af hvem I vil kontakte. Her er en række ideer til hvordan I kan gribe det an.

1) Skriv brev
Kontakt skovejeren med et pænt brev. I kan formulere det i fællesskab på tavlen i klassen. Vis eleverne hvordan man sætter et officielt brev op, med navn og adresse i øverste venstre hjørne, sted og dato til højre, Kære hr/fru. …, pæne formuleringer og til sidst Venlig hilsen og navn og adresse. I kan sætte det hele op på computeren, så det bliver rigtig flot.

Af sted med brevet – og så er der ikke andet at gøre end at vente på at skovejeren svarer. Er svaret positivt, kan I gå videre. Er det negativt, må I prøve en anden. (Du kan evt. på forhånd tage kontakt til skovejeren og sikre dig at svaret er positivt).

Lav aftale med skovejeren
Når en skovejer indvilliger i at låne jer en skoleskov, så skal I lave en klar aftale med ham om hvordan I må bruge skoven. I kan bruge et udkast til en aftale (se kopiark) – og ændre på den efter lyst og behov. Aftalen gennemgår alle de punkter der er i vores nuværende lov om adgang til private skoven. Gå først igennem aftalen med eleverne – og snak om hvad alle punkterne betyder. Hvorfor må man ikke slå søm i træerne? Synes de at I skal prøve at få lov til at grave bålplads? Eller hænge fuglekasser op?

Måske er det dig som lærer, der sammen med skovejeren skal lave aftalen – måske kan du få lov at tage klassen med, så de kan se hvordan man gør sådan noget.

En del af aftalen er at udvise præcist hvor skoleskoven er på et skovkort. Få en kopi af skovkortet – det kan I få masser af glæde af når I skal bruge skoleskoven.

3) Rundvisning i skoleskoven
Skovejeren vil nok vise jer rundt i skoven den første gang – så I kan lære den at kende. Her skal klassen selvfølgelig med – og det er nok en god ide at sætte noget tid af til, at eleverne kan undersøge området – og lære det at kende. Det er selvfølgelig vigtigt at vise stor respekt både for naturen, og for den der har lånt jer området.

4) Drømme
Nu er det tid til at drømme. Hjemme i klassen kan I få ideer til hvordan I vil bruge jeres skoleskov. Skriv ideerne op på tavlen. Måske er der nogle ting som I gerne vil have derude. Det kunne være:

  • et samlingssted – f.eks. en ordentlig bålplads med træstammer omkring til at sidde på.
  • noget brænde – måske må I sanke noget i skoven, som I kan save og hugge op og lægge i en stabel under et træ.
  • fuglekasser
  • måske kan I få en bunke rafter af skoven som I kan bygge bivuakker, broer og andet af.
  • mmm.

I kan evt. dele klassen op i grupper der gerne vil etablere de enkelte ting. Tag en dag i skoleskoven, og gør den til jeres egen.

5) Lær skoleskoven at kende
Nu er det tid at lære skoleskoven at kende. Først og fremmest naturen. I kan lave nogle simple naturregistreringer for at finde ud af hvad der egentlig findes i jeres skoleskov. Del skoven op i de forskellige naturtyper som I kan finde. Det kan f.eks. være:

  • Den gamle bøgeskov
  • Den unge bøgeskov
  • Granskoven
  • Askeskov
  • Blandingsskoven
  • Lysningen
  • Bækken
  • Skovbrynet
  • Skrænten
  • Mosen
  • Og der er sikkert en masse andre også.

I kan undersøge og registrere naturtyperne på forskellige måder. Det kan du finde en række kortfattede ideer til i Baggrundsafsnittet. I kan også undersøge skovbruget og kulturen i og omkring skoleskoven. Resultaterne af jeres undersøgelser kan I samle og formidle ved at:

  • skrive en lille naturguide som resten af skolen kan bruge.
  • skrive en lille kulturguide som resten af skolen kan bruge.
  • skrive en lille guide om året i skovbruget som resten af skolen kan bruge.
  • tegne et kort over området – og give stederne navne.

Eleverne kan i løbet af året uddanne sig selv til naturguider i området.

6) Inviter enkelte klasser ud, og vis dem skoleskoven
Når eleverne synes de kender skoleskoven godt nok til at fortælle andre om den, kan I invitere en anden klasse ud – og vise dem skoleskoven. I kan evt. traktere med bålmad og varm hyldebærsaft.

7) Hold fest
I kan også arrangere en fest for hele skolen – eller dele af den – og introducere alle de andre for hvordan de kan bruge skoleskoven. Inviter evt. forældrene med.

Husk at fortælle skovejeren hvis I laver et stort arrangement i hans skov.

PICT1676_0.JPG
På vej ud i skoleskoven. Udeskolebørn fra Syvstjerneskolen.
Foto: Malene Bendix.

Baggrund

Ejerskab
Ved at etablere og undersøge skoleskoven gør eleverne dette lille stykke natur til deres eget. Man har så bare lov håbe at de vil fatte interesse og tage ansvar for først det – og senere for større dele af naturen og miljøet.

Naturtyper
Ovenfor snakkede vi om, at I kunne dele skoleskoven ind i forskellige naturtyper eller biotoper, f.eks.:

  • Den gamle bøgeskov
  • Den unge bøgeskov
  • Granskoven (gammel/ung)
  • Egekrattet
  • Askesumpen
  • Blandingsskoven
  • Lysningen
  • Bækken
  • Skovbrynet
  • Skrænten
  • Mosen
  • Skovsøen
  • Og en masse andre også.

Det giver jer mulighed for at lave naturregistreringer i de forskellige naturtyper – og sammenligne dem med hinanden.

Ideer til naturregistrering
Her er en række ideer til naturregistreringer. Ideerne nævnes hurtigt her – men vi vil hurtigst muligt skrive nogle aktiviteter hvor de bliver uddybet. Ellers findes de også i mange bøger.

I kan lave undersøgelserne sammen eller i grupper. Her er en række forskellige ting I kan undersøge:

1) Træer:

  • Registrer træerne i forskellige naturtyper. Hvilke arter vokser her. Hvor høje er de. Hvor tykke er de i 1,5 meters højde? Hvor stor afstand står de med? Hvor meget lys kommer der ned på skovbunden? Hvor gamle er træerne? Hvad kan de bruges til? Hvordan skal de passes de kommende år?

2) Blomster og urter:

  • Helt enkelt: Tag jeres flora i farver og gå i ro og mag biotoperne igennem for at se hvilke planter der gror hvor. I kan give planterne en værdi efter hvor hyppige de er: Meget almindelig, almindelig og sjælden f.eks.)
  • Brug ringe eller rebslynger der dækker et areal på 1/10 m2 (Raunkjærringe eller ringe lavet af reb med længde på cirka 1,12 meter). En gruppe elever får en ring – kaster den tilfældigt i deres område – og finder ud af hvor mange forskellige urter der vokser i ringen, og evt. hvilke. I kan dele urterne op i grove grupper som græsser, blomster osv. Eller finere i familier eller arter.
  • I kan også lægge en lang linje – en transekt – ned gennem et område, og registrere alle de forskellige planter I støder på langs linjen. Brug en lang snor.

3) Svampe:

  • Registrer på sensommertur hvilke svampe der kommer i hvilke naturtyper. Er svampearterne knyttet til bestemte træer? Hvor vokser så de gode spisesvampe? Hvilke svampe er giftige?
  • Lav et dejligt svampemåltid over bål.

4) Smådyr:

  • Sæt faldfælder op og lad dem stå en nat. Brug f.eks. syltetøjsglas der graves ned i jordhøjde. Dem falder skovbundens smådyr ned i. Husk at lave et lille tag, så dyrene ikke drukner i regnvejr.
  • Læg et hvidt stykke voksdug ud under en busk og ryst busken. Saml alle de dyr der dratter ned i fotobakker og kig på dem.
  • Sæt duftfælder op (glas med forskellige dufte – syltetøj, vin, leverpostej, fisk) og se hvilke dyr der tiltrækkes af hvilke dufte.
  • Kig på de smådyr I fanger. Hvide fotobakker er gode at samle dem i. (Eller plastikbakker fra literis..).
  • Sammenlign smådyrene fra de forskellige naturtyper.
  • Følg myrerne i en myretue

5) Pattedyr:

  • Hvilke kan I se om dagen. Hvilke kan I se om natten. Lav skjul og tag ud tidligt om morgenen. Se måske hjorte, ræve, egern, mus, grævling, hare og mange andre dyr.
  • Hvis I er mange og larmende er sandsynligheden for at I ser pattedyr meget lille. Gå så måske hellere efter de spor pattedyrene efterlader: Kogler og nødder bearbejdet af mus, egern og spøtte. Aftryk af spor i blød jord. Ekskrementer. Gnav i bark. Osv.
  • Fang evt. mus med levende-fangstfælder. Lav evt. selv jeres fælder. Lav en fælde hvor det er sjovt for musen at blive fanget...

6) Fugle:

  • Tegn et fuglekort. Sæt hver elev med et stykke papir. Eleven sætter et kryds midt på papiret – det er ham selv. Eleven tegner de fugle han ser eller hører omkring sig. Prøv at se hvor mange forskellige I kan høre/se. Sæt evt. navne på nogen af dem (hvis det er muligt). Tegn evt. fuglekort for flere forskellige naturtyper (f.eks løvskov og nåleskov). Det kræver dog nok nogle lidt større skovområder, hvor fuglesangen ikke 'blandes'.
  • Tag på fugletur tidligt om morgenen. Tag fuglekikkert og fuglebøger med – og se hvad I støder på.

7) Vand i skoven:

  • Følg bækken i gummistøvler. Hvor går den hen. Hvad gror der på brinkerne af planter, mosser, alger?
  • Fang smådyr i bækken med net. Se dem i fotobakker. Er det de samme smådyr der er i de forskellige naturtyper som bækken løber igennem?

Hvem, hvad, hvor

Fag:Dansk, Biologi, Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

  • En skoleskov
  • En aftale
  • Opslagsbøger
  • Skovnotesbøger
  • Fotografiapparat
  • Værktøj (save, økser, tændstikker, snitteknive)
  • Brænde og papir
  • og meget andet afhængig af hvordan I bruger skoven.

Tid

Et antal lektioner fordelt over et skoleår. Afhængigt af jeres brug af skoleskoven.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for dansk bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål e...

Relaterede Fælles Mål for dansk bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
Foto: Stinne Krarup Nielsen, udeskolelærer på Bybækskolen

Kommentarer