Mål drivhuseffekt

Lav et lille forsøg som viser, hvordan drivhuseffekten virker.

Drivhuseffekten påvirker klimaet.

Kort om drivhuseffekt

Har du hørt om drivhuseffekten? Det er den, som er i færd med at ændre på vores klima, så det bliver mere varmt. Med forsøget her kan du selv måle, hvad det er der sker.
 

Hvad er drivhus-effekten

Rundt om jorden ligger et lag af luft som man kalder atmosfæren. Atmosfæren strækker sig mange hundrede kilometer fra jordens overflade og ud til verdensrummet, hvor der ikke er nogen luft.
 
Der er mange forskellige slags gas i atmosfæren. Kvælstof (78 procent), ilt (21 procent), CO2 (0,036 %) og alle mulige andre. Gennem de sidste par hundrede år har vi mennesker brændt meget kul, olie og gas af for at få energi. Det har betydet, at mængden af CO2 i atmosfæren er blevet større. Den er gået fra 0,03 procent til 0,038 procent. 
 
CO2 er det man kalder en drivhusgas. Det lægger sig som et lag rundt om jorden. CO2 laget virker ligesom glasset i et drivhus. Solens lysstråler kan godt trænge ind igennem laget. De varmer jorden op. Men en del af jordens varmestråling kan ikke trænge ud igen til verdensrummet igennem laget af CO2. Varmen bliver sendt tilbage – og derfor stiger temperaturen på jorden.
 
Det er det vi kalder drivhus-effekten.
 
Atmosfære
Du kan få en fornemmelse af, hvad jordens atmosfære er, ved at undersøge på tegningen her. Som du kan se, er vejret helt nede for neden.:
 
Jordens atmosfære
Her kan du se jordens atmosfære - og hvad man kalder de forskellige dele af den.
Tegning: Eva Wulff.
 
Hvad er klimaforandringer
Jordens klima er et meget fint system. Det kan ikke tåle, at temperaturen ændrer sig særlig mange grader, før der vil ske store ændringer. Allerede nu ser vi, at isen ved polerne smelter mere end den plejer. Den betyder, at havet vil stige og oversvømme land der ligger lavt. Varmen gør også at verdens ørkner vil brede sig – og at vi vil få flere storme og orkaner. Mennesker, dyr og planter vil opleve at vores levesteder forandrer sig – og at vi skal vænne os til nye.
 
Hvad skal vi gøre?
Vi kan stadig nå at gøre meget for, at det ikke bliver så slemt for os og vores børn og tipoldebørn. Men det kræver at vi handler nu:
 
• Vi må holde op med at bruge så meget af den energi, som slipper CO2 ud i luften – altså benzin, kul, olie og gas. Hvordan kan vi gøre det?
 
• Vi må opfinde nye måder at lave energi, og nye måder at spare på energien. Hvordan kan vi gøre det?
 
• Og så må vi blive gode til at leve sammen i verden, så vi sammen kan løse de problemer som vil komme – og så vi ikke bruger al vores energi på at kæmpe mod hinanden. Hvordan kan vi gøre det?
 
Du kan starte med at undersøge drivhuseffekten selv.
 

Sådan gør du

Tjek dine termometre
Allerførst skal du undersøge om de to termometre viser det samme. Læg dem ved siden af hinanden i skyggen og aflæs temperaturen.
 
Mål drivhuseffekt
Syltetøjsglasset er lige som et lille drivhus. Solens lysstråler kan godt komme ind – men varmestrålerne kan ikke komme ud.
 
Forsøg til at måle drivhuseffekt
 
Forsøget stiller du sådan op.
Tegning: Eva Wulff.
 
Læg et termometer ind i syltetøjsglasset. Det skal ligge på det sorte karton. Skru låget på. Vend glasset så der kommer så meget sol som muligt derind. Sørg for at glasset ligger fast – du kan evt. støtte det med et part småsten.
 
Læg det andet termometer på et sort stykke karton ved siden af syltetøjsglasset. Sørg for, at der ikke er noget der skygger.
 
Hvad tror du der vil ske? Skriv din formodning op. Det kalder man en hypotese. Nu skal du afprøve om den holder stik - eller om du må forkaste den.
 
Lav dig et skema – og undersøg hvordan temperaturen på de to forskellige termometre udvikler sig med tiden. Skemaet kan se sådan ud:
 
Tid Temperatur i glas (grader C) Temperatur udenfor (grader C)
0 minutter    
5 minutter    
*    
*    
*    
*    
*    
  

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Sted:By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

• Et syltetøjsglas med skruelåg, som kan rumme et termometer
• To termometre
• To stykker sort karton, som er lidt større end termometrene
• En solskinsdag
• Papir og blyant - og et skema til at skrive dine målinger op i (se nedenfor)
• Ur

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, ka...

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.
 

Kommentarer