Menneskespor i skoven

Find kulturspor i skoven - eller i andre naturtyper - og placer dem på en tidslinje.

To drenge finder spor efter Ørkild Borgen ved Svendborg.

Kort om forløbet

Skoven rummer menneskespor fra mange forskellige tider. Find kulturspor i skoven og placer dem på en tidslinie. Forløbets ide kan også bruges i andre natur- og kulturtyper end skov.
 

Formål

  • At give eleverne en forståelse af at skoven rummer kulturhistoriske spor fra forskellige tider.
  • At formidle og sammenligne fortid i forhold til nutid med udgangspunkt i konkrete kulturspor i skoven.
  • At introducere de forskellige historiske perioder (sten-, bronze-, jernalder, middelalder, historisk tid, nutid).
  • At eleverne oplever skoven som noget foranderligt, og at skoven oftest er et resultat af menneskets påvirkning.


Forberedelse

Find en skov
Forud for projektet udvælger og besøger du et velegnet skovområde. Det kan f.eks. være et område med forskellige bevoksninger i forskellige aldre – gerne med gammel løvskov og skovbryn op til omgivende marker og lign. Området bør være overskueligt for børnene at færdes i.

Hjælp
Det lokale kulturhistoriske museum, Statsskovdistrikt og naturvejledere kan være til stor hjælp i forberedelsen – og kan evt. inddrages i at deltage i selve turen.

Find kulturspor
Gennemgå skovområdet og find forskellige synlige kulturspor. Læg vægt på at få størst mulig tidsmæssig spredning. Her er nogle eksempler på de synlige kulturspor, som du kan finde i skoven:

  • Stenalder : Stendysser, jættestuer og gravhøje, køkkenmødding-bopladser langs gamle kystlinier.
  • Bronzealder: Højtliggende gravhøje og højgrupper. Gamle nedhulede vejspor i skænter og opbyggede vejdæmninger over fugtige områder.
  • Jernalder: Lave skelvolde og terrassekanter fra gamle marker og tilhørende, afsamlede stendynger – såkaldte rydningsrøser. Stenbyggede, mandslange gravkister af flade sten og samlinger af små gravhøje med brandgrave.
  • Middelalder og historisk tid: Gamle vejspor og broer, huller fra råstofgravning (kalk, ler mv.) og fra produktion af trækul, kalkbrænding etc., gamle løvtræsbevoksninger (eg og bøg) som har spor efter gamle driftsformer, ruiner og voldsteder, mindesten og gamle skeldiger. Højstammede plantager hvor skovbunden ikke er maskinelt påvirket.
  • Nutid: Maskinopfurede plantager og nutidige vejanlæg, bygninger, skilte, afvandingskanaler og grøfter.

Klassen
Introducer klassen for emnet "Menneskespor i skoven". Tal med klassen om de forskellige tidsperioder sten-, bronze-, jernalder, middelalder, historisk tid, nutid, og de kulturspor de har efterladt sig i skoven. Hvilke ting har afsat spor vi kan se i dag, og hvilken ting ses ikke længere. I kan tage udgangspunkt tidslinjen ovenfor.

I kan også tage udgangspunkt i hæftet "Hvad får vi ud af skoven", som findes som pdf-fil her på siden.

bau-20020730-075124-L_0.jpg
Udeskolebørn fra Bauneskolen finder spor i en å.
Foto: Henning Bagger.
 

Sådan gør du

Gruppearbejde
Del eleverne op i grupper af 4 – 5 elever. Giv hver gruppe et mindre og let overskueligt skovområde. Her skal de gå på opdagelse, for at finde spor efter menneskelig aktivitet. Grupperne skal i løbet af ca. 1 time finde flest mulige menneskespor. Sporene skal de dele op i nutidige, gamle og meget gamle. Under gruppearbejdet noterer eleverne sig de menneskespor, de finder – og tegner og skriver lidt om dem og tidsfæster dem i deres skovnotesbøger.

Fælles rundtur til sporene
Efter bruttoindsamlingen udvælger hver gruppe ét menneskespor fra hver af de tre tider. Derpå tager I en fælles rundtur, hvor hver gruppe viser tre spor frem for resten af klassen. Under fremlæggelsen kan I diskutere, hvad sporet repræsenterer, hvilken aktivitet det afspejler, hvordan det opstod og hvor gammelt sporet er, samt hvordan vi udfører denne aktivitet i dag etc. Find mere viden om dette i Baggrund.

Tidslinje
Afslut den fælles gennemgang med at udmåle en tidslinie fra nutid til sidste istid på en skovvej. Tidslinjen skal afsættes så hver meter repræsenterer 100 år. For at vise tiden tilbage til sidste istid, skal tidslinjen derfor være 130 meter. Marker overgangen mellem de forskellige tidsperioder med flag eller markeringspæle.

Afsæt de menneskespor I har fundet på de rigtige tider på tidslinjen. I kan evt. stille en elev på tidslinjen for hvert spor. Opgaven gennemføres samlet, men hver gruppe sørger for at sætte personen med deres menneskespor rigtigt ind på linjen.

Når alle gruppers menneskespor er placeret på tidslinjen, har I et stort tidsmæssigt overblik, og læreren kan sammen med eleverne sammenfatte resultatet. Hvem fandt det ældste spor? Hvordan fordeler sporene sig? Og hvorfor er der få meget gamle spor? Er der spor som repræsenterer samme aktivitet i flere forskellige perioder? etc.

Fælles tur
I kan afslutte turen med en fælles lærerstyret rundtur til forud udvalgte lokaliteter.

Museumsbesøg
De indhøstede erfaringer kan være et godt oplæg for et efterfølgende museumsbesøg. Kontakt forinden din lokale museumspædagog, og diskuter en rundvisning udfra temaet menneske-skov gennem tiderne.
 

Baggrund

Menneskespor
Skoven rummer en mængde - og for en stor del upåagtede - spor af menneskelig aktivitet gennem årtusinder. Særligt gamle, højstammede og ekstensivt drevne løvtræsbevoksninger rummer menneskespor med stor tidsdybde, da skoven – modsat det dyrkede land – har beskyttet monumenter og anlæg imod senere tiders ødelæggelse.

To typer spor
Menneskesporene i skoven kan groft opdeles i to grupper:

  • De direkte spor af menneskelig aktivitet som er bevaret i kraft af skovens forseglende virkning og som ikke nødvendigvis har direkte relation til skoven.
  • De mere indirekte menneskespor som tilhører skoven – f.eks. gamle dyrkningsformer, gamle beplantninger, adgangsveje og –stier, huller efter gamle savgrave og fangstgrave etc.

Da de danske skove kun ganske få steder henligger som urørt naturskov, er skoven i sig selv også et menneskespor. Nutidens skov er som regel et menneskeskabt resultat af talrige generationers beplantning og udnyttelse, påvirkning og ændring af skoven.

Skoven er ikke statisk
Skoven opfattes af de fleste børn som noget statisk og uforanderligt, men set i et historisk perspektiv er dette langt fra tilfældet. Skoven har ændret sig drastisk gennem tiden – både i kraft af de skiftende klimatiske forudsætninger fra sidste istid og til i dag og ikke mindst i kraft af menneskets påvirkning siden bondestenalderen (4.000 – 1.800 før Kristus).

Det er vigtigt at eleverne forstår, at skoven i Danmark er både natur- og menneskeskabt, og at den både ændrer sig ad naturlig vej og via mennesket. Skovens kulturhistorie skal ikke gennemgås detaljeret her – det findes der righoldig litteratur om - men fixpunkter i udviklingshistorien kan være:

  • Naturen efter istiden og de første hårdføre buske og træer (pionerplanter).
  • Den lysåbne løvskov som langsomt ændrer sig til en heldækkende urskov i løbet af jægerstenalderen.
  • Bondestenalderens skovrydninger for agerbrug og bronzealdersamfundets lysåbne overdrevslandskab.
  • Jernalderens klimaændringer og ændrede skovbillede.
  • Skoven der næsten forsvandt i løbet af middelalderen.
  • Skoven i historisk tid – kongens skove, skov-og landskabslovene, indførte træarter, plantager m.m.

Hvad bruger mennesker skoven til
Skoven har til alle tider været en meget væsentlig ramme for menneskelig udfoldelse og aktivitet. Den rummede livsvigtige ressourcer for jagt og indsamling, og den har altid leveret det nødvendige træ til brug for både bål og huse. Samtidig var (og er) skoven et religiøst og magisk rum for mennesket.

Menneskespor fra nyere tid
I jagten efter menneskespor i skoven vil spor fra nyere tids aktivitet eller udnyttelse naturligvis være flest og mest iøjnefaldende. De ofte velholdte grusveje gennem skoven, som er anlagt i nutiden med maskinkraft kan være et eksempel: Vejen er nutidig og et resultat af nutidens krav om effektive transportveje for skovens tømmer, som ligger opstablet og mærket i store stakke ud til vejen. Men ved siden af vejen kan der ligge gamle hulvejsspor, som sætter vejen i historisk perspektiv. Nutidens vej passerer måske tilmed en å eller et fugtigt område ad broer eller vejdæmninger, som også blev benyttet i middelalderen. De gamle spor springer ikke i øjnene på samme måde som nutidens og ses bedst af det trænede og lokalkendte øje. Næsten alle ældre skove rummer mange mere eller mindre undseelige spor fra gammel tid. Hvis du tager kontakt til din lokale naturvejleder, skovdistrikt eller museum kan du evt. få hjælp til at finde sporene i netop jeres skov.

Grave og anlæg
Fra oldtid og middelalder rummer skoven i forhold til dyrket land en langt større variationsbredde af anlæg – både størrelses- og typemæssigt. Det er dog kun en del af anlæggene som er synlige. For eksempel ligger bopladserne med stenalderens små hytter og spor fra flinthugning og efterladte redskaber eller de sorte pletter i undergrunden fra de rådnede tagstolper fra bronze- og jernalderens store langhuse i små landsbyer usynlige og urørte i undergrunden under skovbunden. Derimod ses begravelserne fra disse perioder stadig tydeligt i form af f.eks. stendysser, jættestuer og gravhøje. Det er gravhøjene, som er de mest synlige oldtidsanlæg i skovene. De største høje er markeret på de almindelige geodætiske kort (1:25.000) og på skovkortene (se bla. vandretursfoldere. Men skoven rummer også mange små gravhøje som kun fremstår som små 3-5 m store og indtil ½ m. høje, ofte gruppevise forhøjninger i skovbunden. Hvis de havde ligget på det dyrkede land, var de for længst blevet offer for ploven. De små høje findes mange gange omkring de store høje, på nærliggende højdedrag, eller omkring de gamle overgangssteder ved åløb og i dale. Det var især i begyndelsen af bronzealderen og i vikingetiden at der blev bygget store gravhøje. Dysser, jættestuer og langovale jordhøje eller langdysser tilhører bondestenalderen og de mindre gravhøje tilhører typisk den yngre del af bronzealderen eller jernalderen.

Køkkenmødding
I kystnære skove kan der enkelte steder også findes spor fra jægerstenalderens ca. 6.000 år gamle køkkenmødding-bopladser, som med tykke skaldyrslag repræsenterer måltidrester fra indsamling af især østers - og som er blandet med andet bopladsaffald og –flint. Køkkenmøddingerne ligger typisk på toppen af den gamle kystlinie, som mange steder stadig ses som et tydeligt stort "trappetrin" i det kystnære landskab med fladt land nedenfor. Hvis der har ligget en køkkenmødding, vil man ofte kunne se store mængder østersskaller og muslinger med flintaffald fra redskabsproduktionen på stedet. Husk på at det ikke et tilladt at grave på sådanne steder !

Agerbrug
Skoven forsegler også mange steder spor fra det ældste agerbrug i bronze- og jernalderen i form af lave dige- eller terrasseformede skel, som indrammer de første markrydninger i skoven. De ses bedst i skrålys i lysåbne og højstammede løvtræsskove. Terrasseringerne ligger på let til svagt skrånende terræn og voldene på mere plant terræn. Pas på ikke at forveksle agersporene med yngre diger og grøfter.

Gamle skovdriftsformer
Middelalderens spor afspejles både i gamle bevoksninger, som kan afspejle datidens driftsformer og som egentlige anlæg. Krogede ege- eller bøgetræer kan vidne om middelalderlig stævningsskov.

Hulveje
Gamle og nu opgivne hulvejsspor, som i stejle skrænter fremstår som meterdybe vifteformede erosionsfurer parallelt eller sammenfaldende med nutidige skovveje, vidner om gammel færdsel.

Grave
Dybe, og nu tilvoksede og sammenskredne huller i skovbunden kan fortælle om middelalderlige råstofgrave, kul- og kalkovne eller fangst- og savgrave.

Hus & have
Skoven rummer også spor fra gammel nu opgiven bebyggelse i form af fundamentrester fra f.eks. enkeltliggende gårde og skovhuse med tilhørende have- og markanlæg, og endeligt findes der adskillige bygningsværker og ruiner som har rod i middelalderen, f.eks. vandmøller med tilhørende dæmningsanlæg, gamle forsvarsanlæg (skanser og voldgrave).

Diger
Skovens sten- og jorddiger samt grøfter har også en stor tidsdybde. De fortæller om, hvordan skoven har været opdelt og udnyttet gennem tiden. Flere steder findes mindre inddigede områder af cirkulær eller rektangulær form, som repræsenterer dyrefolde eller inddigede planteskoler.

Broer
Skovvejenes broer over større vandløb og de såkaldte "stenkister" – stenpakninger under vejene i fugtige onråder og ved grøfter, som vandet kan passere igennem - er andre eksempler på gamle menneskespor i skoven.

Læsestof
'Historien i skoven', Jesper laursen, Skippershoved forlag, ISBN 87-89224-11-6
'Danmarkshistorien' bd. 1-11 (oldtiden bd. 1-8, Midderlalder bd. 9-11), Sesam forlag 1981, ISBN 87-7324-638-7
'Skove og Fortidsminder', Jesper Laursen, Antikvariske Studier 9, s. 99-115, 1988, ISBN 87-503-7130-4
'Kulturmiljövård i Skogen', Skogsstyrelsen, Skogsstyrelsens Förlag 1992, ISBN 91-88462-05-6
'Vandreture i statsskovene'. Landsdækkende folderserie udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. Se også www.sns.dk
'På opdagelse i kulturlandskabet', Red. Vivian Etting, Gyldendal 1995. ISBN 87-00-20758-6
'Guide til danske fortidsminder', Gyldendals forlag 1994, ISBN 87-00-17166-2
'Vejviser til Danmarks oldtid', Ingrid Falktoft Andersen, Wormianum forlag 1994, ISBN 87-89531-10-8
www.dkconline.dk Dansk Kulturhistorisk Centralregister. Her kan du på kort søge oplysninger om kendte fortidsminder i dit område.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Historie
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov, Åbent land, By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Kort over skoven (skovkort). Du kan finde kort som vandretursfoldere - eller på nettet. Du kan også få skovkort ved at kontakte skovfogeden i den skov I vil besøge.
  • Evt. tidslinkeark (se nedenfor)
  • 50 m. målebånd.
  • Papirflag eller markeringspinde.
  • Skovnotesbøger.

Tid

Forberedelse: 1 - 2 timer.
Tur i skoven: 4 timer - 1 dag.
Bearbejdning: 2 timer.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for historie bliver sat ind her, når de nye Fælles Må...

Relaterede Fælles Mål for historie bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kopiark

Kolofon

Forfatter: Karsten Kristiansen, Arkæolog.

Redaktør: Malene Bendix.

Foto: Simon Høegmark og Henning Bagger.

Tegning: Eva Wulff.

Kommentarer