Nødder og nøddekage

Her kan du læse om nødder og nøddekager.

Det er let at slå skallen i stykker med en sten. Foto: Malene Bendix.

Lidt om hasselnødder

Hasselnødder smager bedst når de er helt friske. Hvis du finder brune, modne nødder under en hasselbusk, så tag på en sten, knæk nogle nødder, og spis dem lige med det samme.
 
Hvis der er mange nødder, kan du samle nogle til senere brug. Nødder kan holde sig rigtig længe – og de er fulde af proteiner, så det er sund kost.
 
Du kan tørre nødderne ved at hænge dem et luftigt sted i et net - f.eks. en slidt nylonstrømpe. Husk først at fjerne de grønne hylstre (haserne) og sortere dårlige nødder fra.
 
En masse nødder
Du kan finde hasselnødder i september og oktober. Og hvis de ikke bliver spist af mus og egern, kan du finde dem helt hen i foråret.
Foto: Malene Bendix.

Du kan bruge hasselnødder i brød, mad – og i kager. Her er en opskrift på nøddekager:
 

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker godt.
  • Vend mel og nødder i.
  • Sæt dejen på bagepapir med to teskeer.
  • (Kagerne flyder ud, så hold god afstand mellem kagerne).

Hvem, hvad, hvor

Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Sted:Skov
Årstid:Efterår

Grej

Flade nøddekager
(40 – 50 små kager)

  • 3 æg
  • 1 ½ dl sukker
  • 1 ½ dl mel
  • 100 g hakkede nødder

Tid

Bag kagerne i ovnen ved 200 grader, i 7 til 8 minutter.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

 Tekst og foto: Malene Bendix.

Kommentarer