Naturfaglig dannelse for børn og unge

Konklusioner fra en studiekreds.

Udeskolebørn fra Bybækskolen undersøger et vandhul. Foto: Krarup.

Abstract

Fra 2001 - 2003 arbejdede en tværfaglig studiekreds på CVU-Sjælland med naturfaglig dannelse for børn og unge. Studiekredsens arbejde mundede ud i en konference og en bog, der samler konferencens oplæg. Denne artikel afslutter bogen. Den tager udgangspunkt i studiekredsens arbejde og opridser de punkter, som afspejler studiekredsens opfattelse af, hvilke elementer naturfaglig dannelse kunne indeholde. Som en del af studiekredsens arbejde inddrages en lille interviewundersøgelse.
 

Studiekredsen 2001-2003

”Hvad er naturfaglig dannelse for børn og unge ?” var det spørgsmål, som denne studiekreds samledes om i efteråret 2001. Deltagerne i den tværfaglige gruppe var naturfagslærere fra forskellige pædagogiske uddannelser under CVU-Sjælland. De kom fra pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og husholdnings- og ernæringsøkonomuddannelsen. Derudover blev en forsker tilknyttet fra Roskilde Universitetscenter.
 
Gruppen har bestået af seminarielærer Jørgen Løye Christiansen og seminarielærer Trine Hyl-lested fra Holbæk Seminarium, seminarielærer Søren Nielsen fra Slagelse Pædagogseminari-um og seminarielærer Birthe Petersen fra Ankerhus Seminarium i Sorø.
 
Desuden har rektor Ulla Koch fra Ankerhus Seminarium i Sorø  og seminarielærer Lena Therp fra Hindholm Seminarium deltaget i en kortere periode.
Lektor Albert Chr. Paulsen har været forskningstilknyttet fra Roskilde Universitetscenter.
 
Formålet med studiekredsen var at diskutere naturfaglig dannelse for børn og unge.
 
Arbejdet tog dels udgangspunkt i deltagernes egen praksis, dels mere i teoretiske studier af artikler og bøger vedrørende naturfaglig dannelse. Studiekredsens arbejde er midtvejs afrap-porteret (Hyllested, 2002). Som et led i arbejdet satte studiekredsen sig for at arrangere en konference i CVU-regi for lærere og pædagoger om naturfaglig dannelse. Konferencen: "Na-turfaglig dannelse for børn og unge" blev afviklet på Søminestationen i Holbæk den 9. – 10. april 2003. Denne bog er et af resultaterne af konferencen.
 
Studiekredsen arbejder videre med samme emne i studieåret 2003/2004.
 

Hvad skal de voksne kunne, som bliver betroet at arbejde med børn ?

Studiekredsen tog udgangspunkt i egen praksis og diskuterede, hvad hver især forstod ved naturfaglig dannelse for de studerende ved de respektive institutioner. Derudover blev følgen-de litteratur inddraget i diskussionerne:
  • Mogens Hansen: "Øjnene på stilke" (Hansen 2000)
  • Tom Børsen Hansen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Rie Popp Troelsen og Elin Winther: "Naturvidenskab – dannelse og kompetence" (Hansen et al. 2000)
  • Karsten Schnack (red.): "Fagdidaktik og dannelse - i et demokratisk perspekstiv" (Schnack 1994)
  • Svein Sjøberg: "Naturfag som allmenndannelse – en kritisk fagdidaktik" (Sjøberg 1999)
Som det første fandt vi i studiekredsen det væsentligt at fremhæve, at de studerendes dannelse er en udvikling, som vi stimulerer hos dem, men som skal fortsætte hele deres liv. At arbejde med børn og unge er også at arbejde med sig selv som et pædagogisk redskab. Så at danne de studerende er ikke et ønske om at få studerende til at få en bestemt holdning, men et ønske om at de selv skal kunne tage stilling og handle sammen med andre. Til dannelse hører at kunne deltage som borger i et demokratisk samfund – agere som en politisk tænkende deltager, for-stå sammenhænge, forholde sig til dem og handle ansvarligt.
 
Den mere specifikke naturfaglige dannelse rummer da evnen til at se problemstillingerne udfra en naturfaglig synsvinkel.
 
Selvom det var meget forskellige målgrupper og studieordninger vi arbejdede med, lyk-kedes det os at diskuterede os frem til nogle punkter, som vi fandt var væsentlige for vores forståelse af naturfaglig dannelse for vores egne studerende.
 
Vi blev enige om følgende:
  • at kunne og at ville undre sig og være nysgerrig,
  • at ville undersøge og kunne eksperimentere,
  • at ville og kunne indgå i nye sammenhænge om naturfaglige emner
  • at ville og kunne udvælge fagligt stof
  • at forstå, hvordan man argumenterer indenfor naturvidenskab, men også at der er grænser for, hvordan den kan bruges.
  • at kunne forstå, at man kan sætte spørgsmålstegn ved naturfaglige udsagn
     

Hvad synes de voksne selv, at de skal lære børn og unge ?

Vi diskuterede også naturfaglig dannelse for børn og unge i et perspektiv på langs af uddan-nelserne. Til brug for studiekredsen arbejde, og for at få et første indblik i de tanker målgrup-pen for den senere konference måtte have om naturfaglig dannelse, gennemførte Trine Hylle-sted 4 kvalitative interviews med 4 voksne, der arbejder med børn og unge.
 
Udgangspunktet for interviewene var vores emne: Hvad er naturfaglig dannelse hos børn og unge?

Formål med interviewundersøgelsen
Formålet med interviewundersøgelsen var et forsøg på at afklare nogle praktiserende pæda-gogers og læreres opfattelse af naturfaglig dannelse for børn og unge via interviews.

Informanter
Trine Hyllested gennemførte 4 semistrukturerede (Kvale, 2002) interviews med med  repræ-sentanter for 4 forskellige uddannelsesniveauer:  En pædagog, en folkeskolelærer, en gymna-sielærer og en lærer fra teknisk skole.  
  • Karen Hebøll, pædagog; Kirke Såby.
  • Hans Andersen, lærer i natur/teknik, Roskilde Kommune.
  • Gitte Brødsgård, lærer på Teknisk Skole, Roskilde.
  • Svend Pedersen, gymnasie/HF-lærer, Steenhus Gymnasium.
Metode
De fire personer blev interviewet i 1/2-1 time på deres arbejdsplads. Alle 4 fik tilsendt ansøg-ningen til CVU-Sjælland, som redegjorde for studiekredsens formål og arbejde. Interviewene foregik i foråret 2002.
 
Alle personer fik stillet spørgsmålet: Hvad er naturfaglig dannelse? Hvad opfatter du som naturfaglig dannelse for børn og unge? Efter interviewene fik de interviewede personer lejlighed til at gennemlæse og  rette i den skriftligt bearbejdede udgave af interviewet.
 

Resultat

Pædagogen
Karen er uddannet pædagog fra 1974. Hun har arbejdet på mange forskellige daginstitutioner for børn og unge. Hun har for 15 år siden startet Abbetved Børnegård, som er en skovbørne-have for 3-6 årige. Den ligger midt på landet ved Kr.Såby og rummer et lille dyrehold med høns, får og hest. Den ligger ved siden af skoven og åen og her går de daglige ture. Børnene har deres hemmelige steder i skoven.
 
Karen har en klar opfattelse af, hvad der er naturvidenskabelig dannelse for børn i 3-6 års al-deren. For hende er det at have et realistisk forhold til sin omverden. De skal vide hvor tinge-ne kommer fra. De skal have en oplevelse af at tingene ikke bare er abstrakte. De skal lære at undre sig over deres omverden. De skal være gode til at iagttage. Tingene går ikke så hurtigt, men børnene skal være med i processerne med til at følge tingene fra råvare til produkt.  Børnene er selv med sammen med de voksne, både pædagoger og forældre, til at lave deres lege-plads, grave bålplads, bygge ovne, flette pilegrene, koge marmelade og lave småforsøg med vand og spiring og undersøge vandhuller. Førskolebørnene arbejder med at skrive en vejrsed-del. De tegner og skriver hvordan vejret er, hvad temperaturen er, hvor meget det har regnet. De taler om deres eget tøj og dyrenes vinterpels. På den måde opøves de til at lægge mærke til deres omverden. Når man tager farvekridt og papir med ud i skoven kan man tegne og iagtta-ge og opøve sin iagttagelsesevne.
 
Børnene arbejder hvert år med forskellige emner: vand, sol, riddertid og så videre. Bør-nehaven har bestemte traditioner omkring højtiderne. De har et tæt samarbejde med det lokale bibliotek.
 
Det at lære noget bliver en naturlig del af hverdagen. Det kan børnene slet ikke lade væ-re med. De suger til  sig og tilegner sig mange ting, når de er parate til det selv. Det er ikke fordi børnehaven træner med dem, men når de voksne går forbi en bøg snakker de om, at her er bøgen ved at springe ud. Det opfatter børnene hurtigt. Pædagog-praktikantene er ofte overraskede over, hvor meget børnene egentlig ved. Men de voksne er jo rollemodeller med alt hvad de foretager sig på godt og ondt.
 
De børn Karen sender til skolen er blevet gode til at koncentrere sig. Lærerne fortæller, at når de har vænnet sig til at sidde stille, vil de gerne fordybe sig og finde ud af hvad tingene består af. De har fået skærpet deres opmærksomhed.
 
Karen mener også, at børnehavens opgave er at de får en forståelse af sig selv, af hinan-den og det fællesskab de har sammen. Hvis det ikke fungerer bliver der ingen naturvidenska-belig dannelse.

Karen Hebøll, Abbetved Børnegård
 
 
Folkeskolelæreren
Hans Andersen har arbejdet som folkeskolelærer i 31 år og har historie og billedkunst som liniefag, men har løbende efteruddannet sig indenfor matematik og naturfaglige fag. Han un-derviser primært i 1.-6. klasse og er ressourcelærer for natur/teknik på en skole i Roskilde.
 
"I faget n/t er det vigtig for mig, at bibringe børnene en nysgerrighed og en undren overfor naturen, som omgiver dem. Jeg vil gerne åbne deres øjne for den mangfoldighed af detaljer, der f.eks. findes i græsplænen på sportspladsen, hvor det vrimler med smådyr og forskellige planter. Når de oplever, at naturen er større end de umiddelbart tror, kan der opstår en interesse for at vide mere.
 
Et andet område, som jeg gerne vil formidle, er en forståelse for den fine balance og de kredsløb, som findes i naturen. Regnen falder jo ikke bare ned . Hvor kommer den fra? Det er vigtigt at åbne deres øjne for, hvor genialt alt er indrettet og tilpasset hinanden. De skal også lære om, hvordan vi mennesker indgår i disse kredsløb og påvirker dem. For en del år siden fokuserede jeg meget i min undervisning på de økologiske katastrofer, som verden er fuld af. Denne undervisning skabte blot ikke naturinteresserede elever. Jeg tror, det er mere frugtbart at give dem positive interesseskabende oplevelser, som derefter kan få dem til arbejde for at beskytte miljøet. Arbejdet med naturfag skal være så konkret som mulig, hvor de selv har fingrene i , frem for at se et naturprogram i tv med Vivaldi som underlægnings mu-sik. De skal lære at bruge redskaber til at lave forsøg med og til at indsamle oplysninger, som de så skal lære at forholde sig ”videnskabeligt” til.
 
Når vi som lærere har lavet vores årsplaner, hvor vi må sørge for, at de får en faglig ballast, som de kan bygge videre på senere i deres skoleforløb, må vi være åbne overfor at kunne fravige disse, så børnenes aktuelle interesse for et pludselig opstået emne kan bearbejdes.
 
Jeg mener, at vi som lærere skal træde mere i karakter. Vi skal ikke være bange for at vise vores interesser og holdninger. De kommer frem, uanset om vi vil det eller ej. Jeg vil ikke pådutte eleverne min holdning, men tilkendegive den, men også vise, at der er andre op-fattelser.
 
Naturvidenskab er vigtig for forståelsen af den virkelighed vi lever i, og en forudsæt-ning for at være en aktiv, politisk medborger. Det er derfor et vigtigt fag i skolen, som des-værre har haft et faldende timetal i de år, hvor jeg har været lærer. Men den manglende inte-resse for naturfagene i de videregående uddannelser, mener jeg ikke skyldes skolesystemet, men snarere at børn i dag ikke i deres hverdag møder overskuelige og gennemskuelige tekniske ”apparater”, fx er et gammeldags ringeapparat lettere at forstå end en summer i en mobil-telefon. Elever oplever ikke maskiner på fabrikker, så hvordan en ting bliver produceret for-bliver en hemmelighed, hvorved deres nysgerrighed ikke bliver vakt. Derfor må vi i skolen prøve at synliggøre noget kompliceret på en enkelt måde, fx ved at vise dem, at når man leder en elektrisk strøm gennem en modstandstråd bliver den varm og bagefter kan man lade dem finde varmelegemet i en kasseret varmeovn, eller man selv blander maling på gammeldags maner (linolie og farvepigment). Da vi ikke kan lave om på erhvervslivet, så produktionen kan blive mere synlig, må der gives flere resurser til de naturfaglige fag i folkeskolen, for at få flere til at interessere sig for disse fag senere i undervisningsforløbet."
 
Hans Andersen, Roskilde Kommune
 
 
Læreren fra teknisk skole
Gitte Brødsgård er uddannet teknisk assistent, derefter teknikum ingeniør. Hun har 7 års er-faring fra rådgivende virksomhed med VVS installationer. Hun har derefter undervist på tek-niske skoler i 12-13 år. Hun uddanner nu selv tekniske assistenter, der  i dag kaldes tekniske designere. Hun underviser på Roskilde Tekniske skole.
 
Uddannelsen på den tekniske skole er på 2,5 år. Det er unge fra 9. og 10 klasse der kommer på skolen, men også nogen ældre, der har prøvet noget mere. Skolens elever uddan-nes til at arbejde i arkitektfirmaer, ingeniørfirmaer og på byggepladser. De skal kunne bruge tegnefaciliteter på computeren, lave bygningstegninger og maskintegninger af forskellige dele og kunne lave småberegninger. De skal kende krav til konstruktion og energiberegninger. De skal have materialelære, noget om at konstruere, noget om fysiske forhold f.eks. styrke, stabi-litet og hældning.
 
Da skolen ikke har et alment dannende sigte spurgte Trine hende, hvad det er der er vigtigt at de unge kan, når de kommer fra folkeskolen i forhold til matematik og naturfag.
 
"Det er vigtigt de har praktisk, realistisk sans. Når de har beregnet noget, kan de så se, om det kan være rigtigt ? De skal overveje tingene fra et praktisk, realistisk synspunkt. Det er ikke bare et tal på et papir, som man ikke kan gøre for, man er kommet frem til. De unge skal kun-ne vurdere, at et resultat med 10 tons grus i en trillebør ikke kan være rigtigt. Der er ingen, der kan bære en trillebør med 10 tons !
 
De prøver også byggematerialer af. Hvad sker der med mineraluld, når det brænder, når vi presser det sammen og  når det bliver vådt? Dette kræver en eksperimenterende holdning.
 
Det er vigtigt at matematik og naturfag ikke bliver ren mystik og teoretiske udsagn. De skal jo ikke være professorer, men de skal kunne forholde sig til virkeligheden. Det er vigtigt de får lov til at eksperimentere og lege. Når man leger, lærer man mange teknikker og får afmystifi-ceret nogle begreber."
 
Gitte er selv svømmetræner. Her leger hun de nye teknikker ind. Det mener hun også at man skal gøre med børn og teknik. De skal have lov til at eksperimentere sig frem. De unge skal være åbne overfor nye spørgsmål. De materialer de lærer om i dag, er jo forældede om et par år. De skal være selvstændige og undersøgende, de skal kunne bruge computeren og kunne lege på computeren, De skal kunne bruge nettet eksperimentelt. I skolen er der jo meget bør-nene skal forholde sig til ud over det faglige, der er jo også hele den sociale side. Men hvis Gitte skal pege på noget der er vigtigt for børneopdragere, så er det at afmystificere og ekspe-rimentere med matematik og teknik ud fra konkrete praktiske eksempler og konkrete modeller.
 
Gitte Brødsgård, Roskilde Tekniske skole
 
 
Gymnasielæreren
Svend Pedersen er uddannet folkeskolelærer i 1961, Cand. Pæd. i fysik/kemi i 1975, Cand. Mag i kemi/fysik i 1988 og Datalogi G fra Århus Universitet i 1989.
 
Svend har fra 1976 været ansat på Stenhus Gymnasium i Holbæk og har gennem kurser videreuddannet sig indenfor fagene. Desuden har han arbejdet 14 år i folkeskolen, 4 år på seminariet og har holdt adskillige kurser i fysik/kemi/datalogi.
 
"Jeg synes, at det der burde karakterisere naturfagene i folkeskolen er, at eleverne skal lære at iagttage og undre sig over den mangfoldige natur, som omgiver os alle. Man skal øge elever-nes naturlige nysgerrighed, skærpe deres opmærksomhed for naturfænomenerne og dermed også fremme deres lyst til selv at studere naturen. Læreren skal  først og fremmest videregive sin egen glæde og undren over naturfænomenerne.
 
Man kan gennem tilrettelæggelse af simple forsøg  vække elevernes undren for det. de iagttager, og dermed sætte eleverne i gang med selv at udforske naturen.
 
Det vigtigste i al begynderundervisning er, at give eleverne en række gode og spænden-de oplevelser i skolens naturfagsundervisning. Dette kan være en igangsætter for, at eleverne får interesse for selv at opstille forsøg, som kan medvirke til, at de øger deres forståelse for deres omverden. Derfor har folkeskolens naturfagsundervisning en væsentlig opgave.
 
Jeg vil gerne uddanne unge HFére og gymnasieelever, til fortsat at være kritiske, under-søgende og eksperimenterende. De skal kunne stille relevante spørgsmål ved udsagn i medi-erne og ikke godtage ethvert udsagn om forskellige naturfænomener eller især for mange ok-kulte fænomener, som vi bliver præsenteret for. Naturvidenskab er så stor en del af vores hverdag, at vi er nødt til at have unge, der kan stille spørgsmål på en kvalificeret måde. Kan vi erkende jordstråling, telepati og astrologi etc.?   Hvorledes kan vi undersøge om f.eks. et stykke rosenkvarts opfanger stråler fra en computer etc.
 
At man beskæftiger sig med naturvidenskab indebærer, at man lærer om metoder til at erkende sin omverden gennem målinger. Et naturfænomen undersøges ved iagttagelser og ved tilrettelagte eksperimenter.
 
På grundlag af  iagttagelserne og opstillede eksperimenter lærer man at formulere en model af naturen. Den udarbejdede model kan så yderligere benyttes til forudsigelse af nye eksperimenter. Hvis den opstillede model af naturfænomenet ikke kan beskrive nye iagttagel-ser, så må man prøve at ændre modellen, så den også kan beskrive de nye fænomener. Meto-den kan kort karakteriseres som den naturvidenskabelige fremgangsmåde til erkendelse af sin omverden, og denne måde ønsker jeg, at mine elever tilegner sig.
 
Når man i medierne debatterer folkeskolens undervisning i naturfag, får man det ind-tryk, at skolelederen ofte har set sig nødsaget til, at lade lærere tage naturfagstimerne uden at de egentlig har haft kompetence eller interesse  til at undervise i faget. Enhver fagmand kan se, at dette er en meget uheldig udvikling, som vil skade elevernes muligheder for at tilegne sig rimelige kundskaber i faget.
 
Eleverne har lysten og interessen for naturvidenskab, når de starter i skolen. Det er så vigtigt at eleverne får mulighed for at videreudvikle deres interesse med en kvalificeret lærer som vejleder.
 
Når vi modtager elever fra folkeskolen her på stedet, kan man mærke, om de har fået en  undervisning i naturfag, som danner et godt fundament for deres videre uddannelse. Et fun-dament der gør, at de fortsat gerne vil undersøge og prøve at opdage, hvordan ting hænger sammen.
 
Mange har sikkert prøvet at skille et gammeldags vækkeur ad for at undersøge, hvorle-des det fungerede. Ud væltede en række tandhjul og fjedre, som alle havde deres helt specifikke funktion. Man fik en oplevelse ved dette, en oplevelse, som blev til viden om urets funktion, når man atter fik det samlet. De fleste ure styres i dag af en lille chip, så dermed får eleverne en anden oplevelse af det, end vi  gjorde. Denne oplevelse kan måske bane vej for en undersøgelse af, hvad der dog er i disse små chips.
 
Der er mange andre ting i dag, som er meget nemmere at kaste sig over, men det kræver ofte en hjælpende hånd af en erfaren underviser. Hvordan fungerer et elpiskeris, en cykel, et komfur, en computer. Hvor meget energi skal der til for at opvarme en liter vand i en elkogekedel i sammenligning med opvarmning ved hjælp af naturgas? Hvad er ilt og brint? Hvad er salt og kalk og hvor kommer det fra? Hvad er jern og hvad er kobber? Kan de lede den elektriske strøm? etc. Hvad får en plante til at vokse? Hvad er proteiner og enzymer? etc. Hvad kan forurene et vandløb? etc.
 
Jeg tror selv, at man kan få sin undervisning til at lykkes ved først og fremmest at videregive sin glæde og sin undren over naturfænomenerne.”
 

Svend Pedersen, Stenhus Gymnasium
 

Konklusion og diskussion af sammenfald og forskelligheder hos de 4 interviewede personer

I studiekredsen tog vi udgangspunkt i disse fire interviews og prøvede at sammenfatte, hvad netop disse fire interviews kunne fortælle os om opfattelserne af naturfaglig dannelse for børn og unge.
 
De fire interview bærer klart præg af, at de fire personer arbejder med forskellige formål og forskellige målgrupper. De afspejler de forskellige traditioner i uddannelsesstederne. De har hver deres fortolkning af, hvad naturvidenskab er, som er relateret til, de bruger naturvidenskaben til i deres pædagogiske virke.
 
Folkeskolelæreren og gymnasielæreren er klart fokuseret på det almendannende aspekt, som folkeskolen og gymnasiet har.
 
Folkeskolen er den brede almene skole for de 7-16 årige, der formidler processer i naturen kombineret med oplevelser i naturen og "barfodstekniske" oplevelser. Folkeskolen må opdrage hver ny generation til politisk dannelse og demokrati sammen med den faglige undervisning.
 
Gymnasiets naturfaglige undervisning har også et almendannende sigte, men er dog mere rettet mod den studieforberedende undervisning til de videregående naturvidenskabelige uddannelser.
 
Læreren fra teknisk skole skal levere en målrettet erhvervsuddannelse med henblik på kombinationen af teknik og matematik. Her spiller det almendannende aspekt ikke nogen stor en rolle overfor den praktiske og realistiske forståelse.
 
Pædagogen repræsenterer en specialinstitution, en skovbørnehave, som lægger vægt på naturoplevelser og konkrete håndværksmæssige aktiviteter for de 3-6 årige.
 
Diskussionen af interviewene omhandlede bl.a. en række forhold der af deltagerne blev opfat-tet som pædagogiske dilemmaer. Her er disse forhold formuleret som en række uafklarede spørgsmål: 
  • Barfodsteknik (at kende til dagligdagens mere simple tekniske genstande) kan give oplevelsen af "Sådan bliver det til" – altså en "proces til produkt" oplevelse, men vil barfods-teknik kunne føre til en praktisk, realistisk sans for omverdenen og en vilje til at undersøge sammenhænge?
  • Hvordan skal vi pædagogisk bruge det, at vi ved, hvordan tingene fungerer? Er unge ikke mere fokuseret på, hvad tingene kan præstere, og hvad det betyder for dem selv?
  • Hvordan får man sin målgruppe til at forholde sig til omverden med en sund skepsis, og til at argumentere og ræsonnere omkring forhold i hverdag og samfund?
  • Kan man beskæftige sig med naturvidenskab i et dannelsesperspektiv uden at forholde sig til den samfundsmæssige anvendelse af naturvidenskaben?
Udover at interviewene viser en række forskelligheder afhængig af personerne og de institutioner, de er tilknyttet, så er der også helt klart nogle fælles træk. På trods af, at de arbejder med vidt forskellige målgrupper, er der nogle ord og vendinger, der går igen:
  • Nysgerrighed
  • Undren
  • Skærpet opmærksomhed
  • Eksperimenterende adfærd
  • Undersøgende holdning
  • Praktisk, realistisk sans for omverdenen
  • Glæde og leg
De danner en slags grundsten i naturfagsundervisning med et dannelsesperspektiv. Der er i de forskellige interviews imidlertid også nævnt andre forhold, som vi finder vigtige for naturvidenskabelig dannelse for de 0-16-årige og for ældre studerende. Det er den bevidste kritiske indstilling og opmærksomhed sammen med udviklingen af evnen til argumentation og ræsonnement. Dette er ikke specifikt for naturfagene, men fremhæves som et af deres bidrag til et politisk dannelsesperspektiv.
 
På baggrund af interviewene og af diskussionerne i studiegruppen generelt, mente vi helt klart, at de forskellige faggrupper kunne have udbytte og glæde af at høre og læse om, hvordan de andre arbejder. Dette bekræftede os i at arrangere den tværfaglige konference om naturfaglig dannelse for lærere og pædagoger og stile efter at udgive bidragene til konferen-cen som en bog.
 

Litteratur

Hansen, M. (2000). Øjnene på Stilke. Dansk Pædagogisk Forum, 2, 5 s.
Hansen, T. B., Nielsen, K. H., Troelsen, R. P., & Winther, E. (2000). Naturvidenskab - dannelse og kompetence. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.180s.
Hyllested, T.(2002) Også Einstein var barn engang. Afrapportering af udviklingsarbejde.11 s.
Kvale, S. (2002). Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (B. Nake, Trans.): Hans Reitzels Forlag. 318 s.
Schnack, K. (Ed.). (1994). Fagdidaktik og dannelse - i et demokratisk perspektiv (Vol. Bind 10): Danmarks Lærerhøjskole.150 s.
Schnack, K.(1995) Naturfag som dannelsesfag. In Støvring,. Per (Ed.) Natur/teknik-didaktik (pp 13)  Gad-Grafisk.13 s.
Sjøberg, S. (1999). Naturfag som almendannelse - en kritisk fagdidaktik (1.utgav,2.opplag ed.): Gyldendal.428 s.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi, Fysik/Kemi, Geografi

Kolofon

trine_1.jpg

Forfatter: Trine Hyllested, lektor på Holbæk Seminarium og ph.d fra DPU er uddannet folkeskolelærer, cand.comm. i biologi og naturvejleder. Trine arbejder på Danmarks Pædagogiske Universitet og Holbæk Seminarium. Hun skriver p.t. på sin ph.d.-afhandling fra Danmark Pædagogiske Universitet med titlen: ” Når læreren tager skolen ud af skolen”.

Artiklen er et kapitel fra bogen "Børn og naturfaglig dannelse", udgivet af CVU-Sjælland i 2003.

Artiklen er udgivet på Udeskole.dk i 2006.

Foto: Krarup.
Redaktør: Malene Bendix.

Kommentarer