Naturskov

Her kan du læse om naturskov i Danmark

Foto af træet hvidtjørn

Hvad er naturskov ?

Gammel skov
Naturskov er skov, der er vokset op af sig selv. Træerne i naturskoven nedstammer fra træer der er indvandret naturligt til Danmark, med træarter som f.eks. lind, eg, elm, ask, birk, rødel, bævrasp, røn, kristorn, avnbøg, navr og bøg - men ikke gran og ær.
 
Selvsået
Naturskoven kan godt været dyrket - men den må ikke være plantet eller sået af mennesker.
 
Ingen urskov i Danmark
I Danmark har vi ikke noget uberørt naturskov eller urskov, som man også kalder det. Men vi har forskellige former for naturskov.
 

Naturskov er flere ting

Naturskov er en skov der får lov at passe sig selv - en urørt skov
  • I en urørt skov er der ingen der fælder træerne. De får lov at vælte om, når de bliver for gamle.
     
  • I en urørt skov er der heller ingen der henter veddet - det får lov at ligge i skovbunden til glæde for insekter og smådyr, der nedbryder det – og til glæde for de fugle og dyr der spiser smådyrene.
     
  • I en urørt skov er der ikke nogen, der planter træer. Derfor vil der være træer af mange forskellige arter og mange forskellige højder og aldre. Når et gammelt træ vælter, vil lyset strømme ned til skovbunden – og de træfrø der ligger her vil spire og vokse op i lyset. De stærkeste og hurtigste træer vil overtage pladsen.
     
  • I en urørt skov bliver vandet i skoven ikke ledt væk med grøfter og drænrør. Det får lov at samle sig som småsøer og skovmoser.
     
Naturskov er også skove, som bliver drevet med gamle driftsformer, f.eks.:
  • Plukhugst:
    De skove der bliver drevet ved plukhugst, bliver dyrket af skovens folk, men på en måde, der tager store hensyn til dyr og planter i naturen. I stedet for at fælde alle træerne på et stort område, som man plejer, ”plukker” skovens folk enkelte træer ud, så skovens klima bliver bevaret. Der hvor et træ er bleve ”plukket” ud, spirer nye træfrø fra skovbunden.
     
  • Stævningsskov:
    I gamle dage var det almindeligt at ”stævne” skoven. Nogle træer skyder det man kalder ”stødskud”, dvs. lange lige skud fra stubben, hvis de bliver fældet. Eg, ask, el, elm, seljepil, hassel, navr, avnbøg og lind er særlig gode til det. Det udnyttede man i gamle dage, og så brugte man de lange lige skud til hegn, brændsel, redskaber mm. I stævningsskoven er der en helt speciel flora og fauna, som opstår, fordi der kommer lys til skovbunden med korte mellemrum.
     
  • Græsningsskov:
    I gamle dage fik køer, heste og grise lov til at græsse søge føde inde i skoven. Det satte man en stopper for for 200 år siden, fordi dyrene åd de små nye træer, og forhindrede skoven i at forny sig. Græsningsskoven er åben, lys og lun – og her trives mange planter og insekter. I dag har man græsningsskov i dyrehaver, hvor det er hjortevildt der græsser.
     
Foto: Janne Bavnhøj
Bøgeblade kan også være en del af naturskoven.
Foto Janne Bavnhøj.
 

Strategi for de danske naturskove

Bevar biodiversitet
I 1992 lavede Skov- og Naturstyrelsen en ”Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper”. Man gjorde det fordi vi i Danmark har et ansvar for at bevare den mangfoldighed af dyr og planter vi har i vores land – det man også kalder ”den biologiske mangfoldighed”.
 
Danmark - et skovland
Før menneskene kom, var Danmark dækket af skov. Derfor er mange af vores oprindelige dyr og planter knyttet til skoven. Vi har i 200 år dyrket skoven meget effektivt, fordi vi havde brug for træ til brændsel og byggeri. Det har været vigtigt for os mennesker, men det er et problem for mange af de oprindelige dyr og planter. Ved at dyrke nogle skovområder mere nænsomt, kan vi skabe levesteder for de dyr og planter der er truet i Danmark.
 
Naturskove
Siden 1992 er der blevet udpeget 65 store områder i statsskovene til naturskov – og lavet aftaler med private skovejere, om at pleje og bevare særlige skovtyper. Du kan se en oversigt over naturskove på Naturstyrelsens hjemmeside.
 
lind_blade_modlys2_0.JPG
Lind - et oprindeligt skovtræ. Foto: Malene Bendix.

Hvor meget naturskov har vi i Danmark

Tabel
Her kan du se en tabel, der viser hvor meget skov, der var urørt i Danmark ved skovtællingen i 2000 - og hvor meget der bliver dyrket med gamle driftsformer, som plukhugst, græsning, stævning osv.

 
Areal i hektar (ha)
Urørt skov
6.500
Plukhugst
7.650
Græsning
2.870
Stævning
350
Andet
70
I alt 17.370

Tænk over
Hvor stor en del af skoven får egentlig lov at stå urørt eller bliver dyrket med gamle driftsformer? Prøv at sammenligne det med det samlede skovareal i Danmark. Det var omkring 486.000 hektar ved sidste skovtælling i 2000.
 
A: Hvor mange procent af de danske skove fik lov at stå urørt?
B: Hvor mange procent af de danske skove blev dyrket med gamle driftsformer?
C: Hvor mange procent i alt?
 
Se svaret under billedet - hvis du ikke lige selv vil regne det ud.
 
Små nye spirer af ahorn. Foto: Janne Bavnhøj.
 
Svar
 
A: 1.3 %
B: 2.3 %
C: 3.6 %
 

Forslag til videre arbejde

Læs mere om naturskov på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: Janne Bavnhøj.

kilde: "Skov og natur i tal, 2003", udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i 2003.

"Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer, Skov- og Naturstyrelsen, 2001.
"Danmarks træer og buske", Peter Friis Møller og Henrik Staun, Politiken og Danmarks Naturfredningsforening, 2001.
 

Kommentarer