Orienteringsløb, kort og kompas

Find en række ideer og øvelser til orienteringsløb med brug af kort og kompas. Forløbet kan bruges i idræt, natur/teknologi og geografi.

Tag på orienteringsløb med kort og kompas.

Kort om forløbet

Lær dine elever at løbe orienteringsløb og at bruge kort og kompas. Forløbet præsenterer flere forskellige former for orienteringsløb. Forløbet er baseret på idræt med elementer af geografi (kortlære).
 

Formål

Formålet med forløbet er:

  • at kombinere idrætsmæssige lege og konkurrencer med gode og udfordrende naturoplevelser
  • at skabe sammenhæng mellem elevernes fysiske udfoldelser i naturen og evnen til at orientere sig i ukendt terræn
  • at styrke elevernes ansvar for at indgå i et forpligtende samarbejde og kunne udvise omsorg for såvel hinanden som naturen.
     

Forberedelse

De lærere der er involverede (idræt og geografi) planlægger i fællesskab undervisningen, så eleverne sikres fysiske aktiviteter sideløbende med teorigennemgang.

  • I geografi gennemgår I målestoksforhold, kortlære og kompas (se nedenstående øvelser) (4 timer).
  • Tag klassen på tur til skoven. Kig på kort og sammenlign kortsignaturerne med virkeligheden, så eleverne får kendskab til løv-, nåle-, tæt /åben skov, dalsænkning, høje, grøfter, smalle stier, vådområder etc. Gennemgå også regler for færden i skov. Drøft naturpleje, skovvedligeholdelse, skovens betydning som rekreativt åndehul. (I alt 3-4 timer).
  • I idræt gennemfører I en række indledende O-løb i nærområdet efterfulgt af større O-løb i udvalgt skovdistrikt (se nedenstående forslag).

Husk

  • Husk at indskærpe, at holdene følges ad uanset hvad!
  • Husk at søge tilladelse til at lægge poster ud i det udvalgte skovdistrikt, hvad end det er statsskov eller privat skov.
  • Husk at aftale et sluttidspunkt hvor alle elever skal vende tilbage, uanset hvor de befinder sig, så der er overblik over eventuelle vildfarne elever.
     

Sådan gør du

Her er en række forberedende øvelser som eleverne kan gennemgå, for at lære at læse kort.
 

1) Øvelse i målestoksforhold

  • Materialer: Ternet papir, blyanter, linealer
I klassen tegner I en blyant på et bord i naturlig størrelse 1:1. Derefter tegner I blyanten og det omgivende bord i 1:10. Til sidst tegner I blyant og bord i 1:100.
 

2) Gennemgå orienteringskortet

  • Materialer: 14 orienteringskort og 14 oversigter over kortenes signaturforklaring.
Eleverne tegne to og to en kortskitse over området omkring skolen. De skal bruge de signaturer man normalt bruger på kort. Hver gruppe tegner en lille skattejagt med tre til fire poster til en af de andre grupper fra klassen. Posterne kan være spørgsmål til stedet og naturen omkring posten. F.eks. ‘Hvilken farve har huset?’, ’Hvad står der på skiltet ved vejkanten?’, ’Hvilken slags træ står I ved?’ etc. Sværhedsgraden af spørgsmålene er i princippet ligegyldig - men tit er det sjovest med en udfordring. Det vigtigste er at eleverne er i stand til at finde frem til det rigtige sted via kortskitsen.
 

3) Øvelse med de fire verdenshjørner

  • Materialer: kompas, ternet papir, blyanter.

Før øvelsen tegner læreren en skitse på ternet stykke papir. Det kan f.eks. være af et hus set forfra. Skitsen bruges som model i ‘verdenshjørne-diktaten’.

Lad eleverne finde de fire verdenshjørner i klasseværelset. Den bevægelige kompasnåls røde ende peger altid mod nord, hvis ikke den forstyrres af metal. På et ternet stykke papir bestemmes nord som øverst på ‘kortet’, syd som nederst, øst som højre og vest som venstre i forhold til læseretningen (ligesom på alle andre kort).

Eleverne kender ikke på forhånd lærerens model. Læreren dikterer nu sin model, som eleverne forsøger at genskabe på deres eget stykke ternede papir. Diktionen kan være som følger: ’Start cirka midt på papiret. Gå derefter 10 tern mod nord, 3 tern mod vest, 3 tern mod nordøst, 5 tern mod øst, 2 tern mod nord, 2 tern mod øst, 2 tern mod syd etc. indtil huset er tegnet.

Tal eventuelt med eleverne om, hvordan man kan bestemme verdenshjørnerne uden kompas (se naturkompas i Baggrund).
 

4) Øvelse i at nordvende et orienteringskort

  • Materialer: Kort og kompas

Nord på kortet er altid foroven af læseretningen – man skal altså ikke læse stednavne på hovedet, når man har nordvendt sit kortet. Desuden er kortet  forsynet med tyndt markerede linier – meridianer – som altid er lagt i nord-sydgående retning.

Læg kortet vandret. Placer et kompas, så den faste nordpil i kompasset flugter med de nord-syd-gående linier, og peger ‘opad’ på kortet. Drej nu kortet indtil den bevægelige nordpil (markeret med rødt på kompaspilen) ligger præcis over kompassets faste nordpil. Nu er kortet nordvendt. Det kan gøre det lettere for eleverne at se, hvor de befinder sig i terrænet.
 

5) At gå en kompaskurs

  • Materialer: Kort med poster på, kompas

Trænede og motiverede elever kan let lære at gå efter en udstukket kompaskurs.

Tegn nogle poster ind på et kort. Læg kompaslinealen på kortet, så den flugter den post eleverne står ved og den post de skal over til. Drej derpå kompashuset, så nordpilen i bunden af kompashuset flugter kortets medianer, og har samme retning som nord på kortet.

Løft kompasset op fra kortet og hold kompasset op for dig vandret i øjenhøjde med marchpilen pegende væk fra dig. Drej dig selv, indtil den ‘løse’ kompasnål røde flugter nordpilen i bunden af kompashuset og den røde ende af nålen peger i samme retning som nordpilen. Marchpilen viser så i hvilken retning, du skal gå/løbe.

Vælg dig et sigtepunkt, dvs. et markant træ eller noget andet højt, i den retning du skal gå, således at der ikke sker en deviation (afvigelse) ved et uheld. Beregn også afstanden i meter eller skridt, så du kan tælle at du ikke er gået for langt eller for kort.
 

6) Løb hvor man husker kort

  • Materialer: Kort i små dele + evt. hele kort i lukket kuvert

Eleverne begynder med at få udleveret et udsnit af et kort der viser startstedet og vejen til den første post. De skal kigge på kortet, og lære sig vejen til første post. De løber uden kort. Det træner dem i at huske og i at aflæse terrænet. På første post hænger et kortudsnit som viser posten og vejen til den efterfølgende post. Eleverne skal igen mærke sig vejen, og løbe efter deres hukommelse. Sådan går det fra post til post.

For en sikkerhedsskyld kan eleverne medbringe et kort i en lukket kuvert.
 

7) Kompasløb

  • Materialer: Kompas, klippekort, skærme og tænger
Eleverne skal ved hjælp af opgivelser af retning og skridt finde poster. Eksempel: post 1 ligger 50 skridt 170 graders sydlig retning. Post 2 ligger 110 skridt 100 graders østlig retning…osv. Posterne markeres tydeligt med skærme og klippetænger.
 

8) Pointorienteringsløb

  • Materialer: Kort, kompas, O-løbsskærme og klippetænger.
Indtegn alle poster på elevernes kort. De poster der er sværest eller ligger længst væk giver flest point. De poster der ligger tættest på, eller er lettest, giver færrest point. Nu gælder det for hvert hold om, at samle flest point indenfor f.eks. en time. Posterne kan være skærme med klippetænger eller plastiklommer med papirlapper med pointtallet angivet.
 

9) Distanceløb (2500 m) og O-løb (10 km)

  • Materialer: Løbsskema, kort, kompas og klippetænger.

Eleverne skal løbe en strækning på 2500 meter. I kan bruge en rute som I i forvejen har målt op. Bagefter løber eleverne et O-løb på ca. 10 kilometer.

Giv eleverne denne besked:

”I skal løbe distanceløb og I bliver sat på hold af tre personer. Holdene bliver sat sammen ud fra jeres egen vurdering af, hvor lang tid det vil tage jer at løbe distancen. Udfordringen er altså ikke så meget med at måle sig med alle de andre, som at prøve at leve op til sine egne forventninger, og – ikke mindst – at få hele holdet samlet i mål.

Vi noterer jeres tid. Denne tid er grundlag for hvordan vi danner holdene til O-løbet som består af 6 personer. Inden O-løbet skalI gætte på, hvor lang tid I vil være om at løbe det.

Uanset hvad så skal gruppen følges ad hele tiden. Ikke kun pga. sikkerheden, men også fordi  det er en del af opgaven, at man kan heppe og opmuntre hinanden til at gennemføre inden for den gættede tid.

Det gør naturligvis ikke noget, hvis I klarer løbet hurtigere end forventet.”

Eleverne udfylder nedenstående skema inden løbene:

Navn

2500 – gæt

O-løb – gæt

Noteret tid 2500

Noteret tid O-løb

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Lidt hjælp: En habil motionist løber 1 km  på 5 - 6 min.
 

Efterbehandling

Snak med grupperne om hvordan samarbejdet var. Følg op med et tjek på elevernes kunnen i kort og kompasbrug.
 

Baggrund

Forudsætninger for løb

Lærernes forudsætninger for at kunne planlægge og gennemføre dette undervisningsforløb er forholdsvis enkle:

Du skal kunne aflæse et kort og forstå målestoksforhold og signaturer, så du ikke kommer til at planlægge for lange eller korte løb, eller løb i moser og andet dårligt terræn.

Du skal være god til at bruge kort og kompas, så du

  1. kan forklare eleverne hvordan man gør det
  2. kan lægge posterne præcist ud (ellers får eleverne et problem!).

Du skal selvfølgelig gøre dig overvejelser om løbenes sværhedsgrad i forhold til elevgruppens reelle formåen (fysiske som opfattelsesmæssige) og planlægge aktiviteterne derefter.

Du skal især gøre sig overvejelser om elevernes sikkerhed, f.eks. at eleverne kan finde tilbage til start, at de kan disponere og passe tiden, at de ved, hvad de skal gøre hvis der opstår noget uvant osv.

Du skal orientere dig om skrevne og uskrevne regler for færdsel og sikkerhed i både offentlige og private skove. Forklar eleverne hvordan de skal færdes, så man tager hensyn til naturen og til de mennesker de møder. Husk at spørge om lov, hvis I skal lave O-løb eller færdes udenfor vej og sti i private skove.
 

Naturkompas

  • Træernes kroner er normalt størst og bedst udviklede i syd-siden, da de her får mest sol.
  • Mos på træer vokser mest på nord- og nord-øst-siden, fordi mos ikke kan lide sollys.
  • Myretuer er ofte bygget på syd-siden af et træ, da myrerne godt kan lide solvarmen.
  • Vestenvind er der oftest i Danmark, derfor hælder mange fritstående træer lidt mod øst.
  • Landsbykirkerne er normalt bygget i retningen øst-vest med tårnet mod vest.
  • Nord kan findes med solen og et almindeligt armbåndsur. Hold uret vandret så den lille viser peger mod solen. Find for eksempel et græsstrå og læg det på urskiven, så det halverer vinklen mellem den lille viser og 12. Græsstrået viser nu nord-sydretningen.
     

Litteratur

"Kan du finde vej? Orientering med kort og kompas", udgivet af Dansk skoleidræt og Dansk Orienteringsforbund
"Håndbog i orientering", Preben Schmidt
"Orienteringsløb", Preben Schmidt.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt, Geografi, Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Udgangspunktet er en klasse på 20 - 28 elever:

  • 10 – 14 velfungerende kompasser.
  • O-løbsskærme – de officielle postmarkeringer til O-løb. Materialet er nylon i orange og hvid farve. Bindes op sammen med klippetænger. Husk forinden at forsyne skærmen med skolens/institutionens navn. 
  • Klippetænger – tænger man binder på posten. Tængerne er forsynet med forskellige ‘hulmønstre’, således at hver post har sin signatur, når eleverne klipper i deres medbragte klippekort. 
  • Klippekort – et skema med påtrykte felter der svarer til posternes antal og er navngivet med posternes numre. Når eleverne kommer frem til en post, skal de klippe i det felt der svarer til postens nummer (post 3 klippes i felt 3). Læreren har et kontrolklippekort og kan kontrollere, om eleverne har været ved alle posterne og i den formodede rækkefølge.  
  • 14 O-løbskort over det udvalgte skovdistrikt. Kortene kan rekvireres hos Dansk Orienteringsforbund. I kan også finde kort i vandretursfolderne.
  • Stopur til læreren
  • Mindst ét armbåndsur pr. hold, så afslutningstidspunktet kan overholdes. 
  • En mobiltelefon pr. hold.

Tid

8 timers teori og forberedende øvelser.
6 timer til afprøvning og O-løb.

Undervisningsmål

Klare mål som forløbet retter sig imod Klare Mål for idræt: Forløbet skal...

Klare mål som forløbet retter sig imod
Klare Mål for idræt: Forløbet skal give eleverne færdigheder i og kendskab til:

  • at gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas
  • at kunne planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen,
  • at afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen
  • at forstå idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil.

Klare Mål for geografi: Forløbet skal sætte eleverne i stand til at kunne:

  • anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskab til at skabe sammenhæng og overblik
  • foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet
  • anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål
  • kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser.

Kolofon

Forfattere: Per Johnsen, lærer og Ulla-Britt Sabroe, lærer.

Redaktør og foto: Malene Bendix.

Kommentarer