Pil (seljepil) (Salix capréa)

Her kan du læse en masse om Selje-pil. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Blade af seljepil.

Klik på det du har lyst til at læse om

Fakta om Pil

  • Der findes ca. 25 arter af pil i Danmark. Ud over det findes der en masse krydsninger mellem arterne
  • Seljepil er en af de få pilearter, der vokser som et lille træ i skoven
  • Udbredelse: Pil vokser overalt i Danmark. Den er tit et af de første træer til at indvandre på åbne arealer. Man kalder den et pionertræ.
  • Seljepil bliver op til 10 meter
  • Piletræer bliver sjældent mere end ca. 50 år

Vidste du:

  • at piletræer kan kurere hovedpine
  • at du kan få dig en pilebusk ved bare at stikke en pilegren i jorden. Så slår den rod.
Gæslinger fra pil
I det tidlige forår kan du finde gæslinger. Det er piletræets han-blomster, som sidder i stande, der ligner små, grå bløde fulgeunger. Foto: Malene Bendix.

Pils biologi

Udseende
Seljepil er en stor busk eller et lille træ. Den bliver op til 10 meter høj og en halv meter i tykkelsen. Barken er grå med kantede porer. Seljepil er den største vildtvoksende pil i Danmark. Da den også vokser i skoven, er det den vi kigger på her.

Sådan ser det voksne seljepiletræ ud.
Træet Sådan ser det voksne seljepiletræ ud.
Tegning: Eva Wulff.
 

Blade
Seljepils blade er ret store og runde med en spids (elliptiske). Oversiden er mørkegrøn og glat. Undersiden er grålig og med små hår. Seljepil er værtsplante for mange sommerfuglelarver. De lever af bladene.

Sådan ser seljepils blade ud.
Bladet. Sådan ser seljepils blade ud. De er ret store og mørkegrønne.
Tegning: Eva Wulff.
 

Blomster
Piletræerne blomstrer tidligt i april, før bladene springer ud. Ligesom andre pilearter er seljepil det man kalder tvebo. Det betyder at han- og hunblomster sidder på hvert sit træ.

Tidligt på foråret ligner hanblomsternes rakler små dunede fugleunger. Så kalder vi dem gæslinger. Når hanblomsterne blomstrer i april, er de tykke og helt gule af blomsterstøv. Man kan tydeligt se de små støvdragere, der står og vifter.

Hunblomsterne er ikke så lette at se. De er grønne og sidder også i rakler. Seljepil bliver bestøvet af insekter - blandt andet bier. Det er vigtigt for insekterne at kunne finde pollen og nektar så tidligt på året.

Her ser du piletræets han blomst.
Hanblomsten. Ovenfor har vi tegnet pilens hanblomster. De ligner små dunede fugleunger.
Tegning: Eva Wulff.
 
Her ser du pilens hunblomst.
Hunblomsten. Hunblomsterne er svære at se på piletræet.
Tegning: Eva Wulff.
 
Frugt og frø
Frugten er en kapsel. Hvis du piller en frugt i stykker finder du ind til frøene, der er omgivet af hvidt uld – frøuld. Frøulden hjælper frøene til at svæve. Frøene spredes med vinden og kan komme meget langt omkring. Det er med til at gøre Seljepil til et træ, der hurtigt indvandrer i et nyt område (et effektivt pionertræ).
 
Pilefrugter
Her er frugtstande fra en pilebusk, som ikke er seljepil. Du kan se de mange små kapsler, som sidder sammen. Foto: Malene Bendix.

Pil i skovbruget

Voksested
Seljepil kan vokse på de fleste slags jordbund - undtagen på meget sur og næringsfattig jord. Seljepil er et lyskrævende træ. Du finder det ofte i rydninger, hvor det er et af de første til at indvandre sammen med Birk.

Skovbrug
Seljepils ved er ikke særligt værdifuldt. Derfor betyder Seljepil ikke noget for skovbruget og derfor planter man ikke træet i skoven. Men seljepil kommer alligevel af sig selv, der hvor der er lys – i rydninger, grøfter og skovbryn.

Stævningsskov og vidjer
I gamle dage brugte man pil til mange forskellige ting. Specielt de lange tynde skud af pil – vidjer – blev brugt til alt muligt fletværk. For at få pil til at lave de lange tynde skud, dyrkede man træet i en stævningsskov. En stævningsskov er en skov, hvor træerne med jævne mellemrum (10 – 50 år) bliver skåret af lige over jorden. Pil og en række andre træarter kan tåle den form for behandling. De skyder igen fra stubben. Et træ skyder mange lange tynde skud, der vokser sig store.

I dag findes der stævningsskove få steder. De bliver brugt til brænde og til at se på. Der er også ofte en meget artsrig flora under en stævningsskov.
 
Vinterpil
Pil vokser ofte omkring søer. Her er pilebuske en vinterdag.
Foto: Malene Bendix.

 

Pil og dets anvendelse

Ved
Seljepils ved er blødt med hvidgullig splint og lysebrun kerne. Det er ikke særlig stærkt, men gevaldig sejt og smidigt. Veddet bliver brugt til billige kasser og spånplader.

Gode egenskaber

  • Sejt og smidigt
     

Dårlige egenskaber

  • Blødt
  • Ikke stærkt
     

Anvendelse
Piletræ bliver altså ikke brugt så meget. Til gengæld har mennesker brugt de tynde pilekviste gennem hundredvis af år til forskellige flettede redskaber. Fiskeruser, hegn og kurve af forskellige slags er kun nogle få eksempler. De tynde, fugtige pilekviste er gode at flette, fordi de kan bøjes i alle retninger uden at knække. Når de tørrer, holder de formen. I dag er man igen begyndt at bruge pil til hegn og huler i haver og på naturlegepladser.
 

Pils historie

Historie
Pil har sandsynligvis vokset i Danmark lige så længe, der har været træer i landet. Det var et af de første træer der indvandrede, da isen trak sig tilbage efter sidste istid, for 10.000 – 15.000 år siden.

Udbredelse
Seljepil vokser vildt i store dele af Europa og Asien – som de fleste arter af pil.
 

Historier om pil

Plant et piletræ
Det er let at plante et piletræ. I foråret tager du en lang tynd pilegren og klipper den i 30 centimeter lange stykker. Stik pilegrenen ned i jorden, så 4/5 af den er under jorden – og 1/5 stikker op. Husk at den rigtige ende skal vende op. Vand evt. en lille smule. Og sig som en klog gammel mand fra Lolland sagde:

Gro så
både ned og op.
Og voks dig stærk
i rod og top

Hovedpine-pil
Piletræernes bark indeholder salicylsyre. Det er det samme stof, som findes i smertestillende piller. Derfor kan du fjerne en let hovedpine ved at tygge pilebark. Men du vil nok ikke synes særlig godt om smagen. For pilebark indeholder også garvesyre, som er meget bittert.

Gæslinger
Hanblomsternes rankler er tidligt om foråret små og grå og bløde som gåseunger. Derfor bliver de kaldt gæslinger. Gennem tiden er de blevet kaldt alt muligt sødt: pipper, piplinger, spurve, katterumper, majkatte, musse – og meget mere.

Hvad kommer navnet af?
Det danske navn pil kommer af, at børn altid har brugt piletræets grene til at lave buer og pile af.

Og artsnavnet på latin Salix capréa kommer af caper som betyder ged. Seljepilens blade og grene blev tidligere brugt som foder for geder.

Krydsninger
Der findes mange forskellige arter af pil. Af en eller anden grund kan de forskellige arter nogen gange bestøve hinanden. På den måde bliver der lavet blandings-arter – eller krydsninger, som man kalder dem.

Derfor kan det nogen gange være meget svært at bestemme en pil – altså finde ud af hvilken art det er med en plantenøgle – fordi den har træk, der er typiske for forskellige arter.

At finde vand med en pilekvist
Nogle mennesker mener, at de er i stand til at finde vand ved hjælp af en pilekvist. De holder en Y-formet pilekvist i Y-ets to øverste grene – som et cykelstyr – og vandrer hen over den jord, de vil finde vand på. Når pilekvisten mærker vand begynder den at ryste – siger de. De siger også, at pilekvisten nærmest trækker deres hænder ned mod de kilder, som ligger skjult i jorden.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Sø og å, Skov, Åbent land

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Kommentarer