Plantelivet i skoven

Eleverne undersøger planteliv og biodiversitet i forskellige skovtyper - og lærer hvilke faktorer, der giver et varieret planteliv.

Skovlys.

Formål:

  • At eleverne undersøger udvalgte danske biotoper (her skov), deres planteliv, økologi og biologiske mangfoldighed.
     

Forberedelse

Biologisk mangfoldighed
I øvelsen her skal I undersøge et skovområdes biologiske mangfoldighed, ved at undersøge plantelivet. 
Gennemgå med klassen, hvad biologisk mangfoldighed er. Gennemgå også de faktorer, som har betydning for planters vækst: Lys, vand, næring og temperatur.

Elevernes forudsætninger
Lær eleverne, hvordan de skal bruge opslagsbøger om planter og træer. 
Vis eleverne, hvordan de snitter og bruger den svenske målepind. Og forbered dem på den undersøgelse, I skal lave i skoven.

Find skov
Find et egnet skovområde i nærheden af skolen, gerne med varieret skov. I skal færdes udenfor vej og sti for at kunne gennemføre undersøgelsen. Det har I ret til, hvis skoven er offentlig. Hvis skoven er privat, skal I spørge skovejeren om lov til at gennemføre undersøgelserne.
 

Sådan gør du:

Grupper
Del eleverne ind i hold á 3-5. Hvis der er forskellige skovtyper på arealet – f.eks. bøg, eg, ask, rødgran – fordeler holdene sig i de forskellige skovtyper.

Undersøgelsesfelt
Hvert hold afmærker et kvadrat på 20 x 20 meter, dvs. 400 kvadratmeter.

Undersøgelse af planteliv og biodiversitet
Indenfor forsøgsfeltet undersøger holdene følgende faktorer:

a. Antal forskellige plantearter (incl. træer): ___
b. Antal forskellige træarter: ___
c. Antal høje træer (over 20 meter): ___ og i procent: ___
d. Antal middelhøje træer (mellem 5 og 20 meter): ___ og i procent: ___
e. Antal små træer (mellem 1 og 5 meter): ___ og i procent: ___
f. Antal bittesmå træer (mellem 0 og 1 meter): ___ og i procent: ___
g. Antal døde træer: ___ og i procent: ___
h. Antal urter ___ 
i. Mængde lys i skovbunden: Klart lys ___ Lys gennem blade ___ Tæt skygge ___ 
j. Dødt træ i skovbunden: Meget ___ Lidt ___ Intet ___
k. Tykkelse af lag af bladrester i skovbunden (førn) i centimeter: ___
l. Fugtighed i skovbunden: Hvor mange af disse tre kategorier kan findes i skovbunden:
Åbent vand ___
Fugtig jord ___
Tør jord ___
m. Jordbundens farve: Sandfarvet ___ Brun ___ Mørkebrun ___ Næsten sort ___

Resultater og diskussion
De forskellige hold har fået forskellige resultater, som I diskuterer ud fra bl.a. disse spørgsmål:

  • Hvilket hold har fundet flest plantearter?
  • Hvorfor varierer antallet af plantearter i de forskellige skovtyper?
  • Hvilke faktorer har størst indflydelse på fordelingen af plantearter?
  • Hvad fortæller fordelingen af træer om skoven?
  • Hvilken skov giver det mest varierede dyre- og planteliv?

​Rapport
Hver elev kan lave en rapport, som samler, diskuterer og forklarer klassens resultater.

 

Baggrund


Kort om biodiversitet

Skov er ikke bare en samling træer. Den er også levested for dyr og planter. I denne øvelse stifter eleverne bekendtskab med begrebet biodiversitet (biologisk mangfoldighed), som fortæller hvor mange forskellige arter der findes på et areal.

Biodiversiteten er afhængig af en række faktorer:

  • Variation:
    Den vigtigste faktor er variation. Hvis et område er varieret med både lys og mørke, vand og tørke, ler og sandjord inden for et lille område, så vil mange forskellige planter kunne trives der. Hvis hele arealet er ensartet, vil der kun være et fåtal af planter til stede.
  • Lys:
    En anden meget væsentlig faktor er mængden af lys. Jo mindre lys, desto færre plantearter finder man. Det er manglen på lys der gør at skovbunden i bøgeskoven er tom om sommeren. I den lyse aske- eller egeskov er der til gengæld langt flere plantearter. Det er dog ikke kun træerne der skygger; planterne kan også skygge for hinanden – brændenælder, kørvel og skvalderkål kan stå så højt og tæt, at der ikke er andre planter overhovedet.
  • Træernes aldersfordeling:
    Fordelingen af de forskellige aldersklasser af træ og det døde træ fortæller noget om, hvorvidt skoven dyrkes eller passer sig selv. I dyrkede skove har træerne ofte samme alder, mens mere naturlige skove har en meget varieret aldersstruktur. I naturlige skove vil der hele tiden opstå lysninger, hvor træer vælter (lysbrønde), og når rødderne rives op, vil der komme bar jord til syne, hvor mange nye planter kan indvandre.
  • Næring:
    Mængden af næring i jorden kan aflæses af, hvor meget førn, der er. Hvis laget af visne blade er meget tykt, og der er blade fra flere år, er jorden formentlig næringsfattig. Hvis jorden er næringsrig, vil bladene nemlig hurtig blive nedbrudt. Man kan også aflæse næringsindholdet, ved at se på hvor mørk jordbunden er. Hvis jordbunden under de visne blade er helt lys (fx ler eller sand), er jorden næringsfattig – hvis jorden er mørk eller sort, er der megen næring i jorden. Jo mere næring, desto flere forskellige planter kan leve der. Men risikoen er, at nogle planter vokser så kraftigt, at de skygger for hinanden.
  • Træernes artsfordeling:
    Antallet af træarter er også et billede på antallet af forskellige levesteder. Træarterne er forskellige som levesteder og ofte er forskellige insekter, svampe, pattedyr, fugle osv. tilknyttet den enkelte art. I dyrkede skove er træerne indtil for nylig blevet plantet i afdelinger med samme art og samme alder. De seneste år er man blevet bevidst om, at samme art, samme alder gør skoven mere sårbar overfor økologiske påvirkninger som storm, insektangreb, oversvømmelse mm., fordi alle træer i en bevoksning bliver påvirket ens. Efter stormfaldet i 1999, hvor store bevoksninger af rødgran væltede over hele landet, er det blevet mere almindeligt at plante blandingsskov. Naturskov er ofte også blandingsskov. Blandingsskov giver flere forskellige økologiske nicher og levesteder for skovens andre organismer, men det er ikke så egnet til intensiv tømmerproduktion.
     

Skovtyper

I Danmark findes mange forskellige typer af skov. Nogle indeholder mange plantearter, og andre indeholder færre.

Bøgeskoven:
Bøgen lader kun 1 - 3 procent af lyset trænge ned til skovbunden. Det er der næsten ingen planter, der kan klare. Derfor blomstrer planterne i skovbunden, inden bøgen springer ud. Det gælder bl.a. den hvide anemone. På den fattige jord er der ikke særlig mange planter, der kan gro – det er der på den næringsrige jord. På næringsfattig jord tager bøgens blade lang tid om at blive omsat, og der vil ofte være af tykt lag af gamle bøgeblade i skovbunden. Normalt kan man finde omkring 15-20 plantearter inden for 20 x 20 meter i en bøgeskov.

Egeskoven:
Egen er et lystræ der lader masser af lys trænge ned til skovbunden. I bunden af egeskoven kan man derfor ofte finde en lang række plantearter. Egen kan både gro på næringsrig og næringsfattig jord. På den fattige jord er der ikke særlig mange planter der kan gro – det er der på den næringsrige jord. På næringsfattig jord tager egens blade lang tid om at blive omsat, og der vil ofte være et tykt lag af gamle egeblade i skovbunden. Normalt kan man finde omkring 15-20 plantearter inden for 20 x 20 meter i en egeskov.

Askeskoven:
Ask er også et lystræ. Den kræver fugtig og næringsrig jordbund for at vokse rigtig godt. Bladene omsættes lynhurtigt, og i skovbunden vil førnelaget være meget tyndt. Der er mange planter der trives i jord med næring og vand, og i askeskoven finder man derfor ofte en stor rigdom af plantearter. Normalt kan man finde op imod 30 plantearter inden for 20 x 20 meter i en askeskov.

Ellesumpen:
Rød-el vokser helst på næringsrig og våd jord – og også gerne i kanten af åer og søer – eller helt ude i vandet. Der er kun få planter der kan klare oversvømmelser, og derfor er antallet af arter i ellesumpen ofte lavere end i askeskoven. Normalt ligger antallet af plantearter på 15-20 på 20 x 20 meter.

Granskov:
Når grannåle nedbrydes, bliver jorden meget sur. Det er der kun få plantearter der kan overleve. Granskov er endvidere ofte meget tæt, så der slet ikke når lys ned til skovbunden. Man kan faktisk opleve granskov hvor der ikke gror en eneste plante i skovbunden! I en mere lysåben granskov kan man finde omkring 10 plantearter på 20 x 20 meter.

Fyrreskov:
Skovfyr er et lystræ, der kan gro på alle jordbunde. Vegetationen under fyr ligner meget det, man finder under eg. I en fyrreskov finder man normalt 10-15 plantearter på 20 x 20 meter.

Blandingsskov:
Se ovenfor. Antallet af arter vil variere afhængigt af skovens lys, vand, næring, alder, arter osv.

Forslag til videre arbejde
Hvis der er tid, giver det gode resultater at sammenligne skov-undersøgelsen med en undersøgelse på mere lysåbne naturtyper som marker, enge eller overdrev, hvor der især på enge og overdrev ofte vil være langt flere plantearter.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi, Geografi, Matematik
Klasse:7. - 9. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

Hvert hold skal bruge:

  • 80 meter afmærkningsbånd
  • Målebånd (20 meter)
  • Planteske
  • Plantebog
  • Den svenske målepind
  • Dolke / lommeknive
  • Måleskema (se kopiark nedenfor)

Tid

4 timer udendørs
3 timer indendørs

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for Biologi bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål...

Relaterede Fælles Mål for Biologi bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Morten DD Hansen, Naturvejleder, Naturhistorisk Museum Aarhus

Redaktør og foto: Malene Bendix

Kommentarer