Pusterør af hyld

Snit et pusterør af en hyldegren - og skyd med grønne hyldebær.

En hyldegren er fuld af blød marv. Tag den ud - og lav et pusterør.

Kort om pusterør

Et pusterør er et rør, som du kan puste kugler ud af med stor fart. I regnskoven bruger indianerne lange pusterør med giftige pile til at jage med.
 
Du kan lave et lille pusterør af en hyldegren - og skyde til måls med umodne hyldebær.
 

Sådan gør du

  • Skær dig en fingertyk hyldegren på cirka 20 centimeter.
  • Snit barken af grenen. Det er ret let. 
  • Brug din lange tynde pind til at stikke marven ud af hyldegrenen, så den bliver hul som et pusterør.
  • Pluk umodne hyldebær.
  • Put dem i munden - og pust dem ud igennem dit pusterør. (Du må ikke sluge dem - de kan give mavepine i store mængder).
  • Du kan skyde til måls efter sten eller træer.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Sløjd
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer

Grej

  • En dolk
  • En hyldegren
  • En lang tynd metalpind, f.eks. en strikkepind, en pløk eller eger fra en cykel.
  • Umodne hyldebær - eller andre bær.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, ka...

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Støtte: Aktiviteten er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.
 

Kommentarer