Se sommerfuglens forvandling

Tag larver ind i et terrarium - og følg deres forvandling til sommerfugle.

Sommerfulgens livscyklus.

Kort om sommerfugle og forvandling

Sommerfuglen er et insekt. Insekter har 6 ben - og de deler sig i to grupper.
  • De der har fuldstændig forvandling.
  • De der har u-fuldstændig forvandling.
dagpaafugleoeje21_mortenddhansen_0.jpg 
Dagpåfugleøje. Hvorfor hedder den det?
Foto: Morten D. D. Hansen.
 
Fuldstændig forvandling
Sommerfuglen tilhører de insekter der har fuldstændig forvandling - eller forvandling med puppe. Det er der mange andre insekter der også har, f.eks. bier, hvepse, fluer, myrer, biller og mange andre. Her kan du se en livscyklus for en sommerfugl med fuldstændig forvandling.
 
Ufuldstændig forvandling
Nedenfor kan du se hvordan græshoppen vokser op med det man kalder u-fuldstændig forvandling. Græshoppen starter sit liv som æg. Ud af ægget kommer en græshoppe-nymfe. Den lille nymfe spiser og vokser sig større og større. På et tidspunkt kan den ikke være inde i sit ydre skellet mere. Så skifter den det og vokser videre. Til sidst er den et voksent insekt. Insekter med u-fuldstændig forvandling forpupper sig altså ikke som sommerfuglen. De forvandler sig gradvist fra æg til nymfe til voksen. Det er f.eks. græshopper, ørentviste, kakerlakker, guldsmede.
 
Ufuldstændig forvandling
Græshoppen er et af de insekter der forvandler sig ufuldstændigt. Når ægget klækkes kommer der en lille nymfe ud. Den vokser sig større og større og skrifter hud igen og igen til den er voksen. Tegning: Eva Wulff.
 

Sommerfuglens liv

Æg til larve
Sommerfuglen starter sit liv som et æg på et blad. Sommerfugle-moderen lægger sine æg på lige præcis den plante, som dens larver bedst kan lide. Så er der masser af mad, når de kommer ud af æggene. Prøv at kigge efter sommerfugleæg og larver på f.eks. på brændenælder om foråret og sommeren - dem er der mange larver, der godt kan lide.
 
lille-kaalsommerfugl-parring02_mortenddhansen_0.jpg
To kålsommerfugle parrer sig.
Foto: Morten D. D. Hansen.
 
Larve til puppe
Larven spiser meget - og vokser meget. Når den ikke kan være i sin hud mere, så skifter den huden med til en større og spiser videre. Efter flere hudskifter når larven sin fulde størrelse og så forpupper den sig - dvs. den danner en hård skal eller puppe omkring sig, der ligner lidt et blad.
 
Puppe til sommerfugl
Sommerfugle-puppen hænger ganske stille og næsten ubevægelig, mens en fantastisk forvandling foregår inden i den. Inde i puppen går hele larven i opløsning - alle dele af den forvandler sig til noget helt andet - nemlig en sommerfugl. Efter et stykke tid revner puppen i ryggen – og en sommerfugl kryber ud. I begyndelsen er den ikke så pæn. Vingerne helt krøllede og den ser forkommen ud. Men i løbet af nogle timer får sommerfuglen pumpet blod ind i sine vinger - så de folder sig ud i mange farver. Det er ret mærkeligt, at den lille tykke larve kan forvandle sig til noget så smukt.
 
Se selv sommerfuglens forvandling
Du kan følge en del af sommerfuglens livscyklus, hvis du henter sommerfuglelarver hjem og lader dem udvikle sig i et terrarium.
 
naeldens-takvinge020_mortenddhansen_0.jpg
Nældens takvinge.
Foto: Morten D. D. Hansen.
 

Sådan gør du

Hent larver hjem
Det er bedst hvis du henter larver af sommerfugle som er helt almindelige. Det kunne være af:
  • Nældens takvinge - larverne lever på brændenælder. De er sorte med gule længdestriber.
  • Dagpåfugleøje: Larverne lever også på brændenælde. De er helt sorte og har små hvide pletter og stive hår.
  • Stor kålsommerfugl: Larverne lever på kål, raps og kålroe. Den er grøn med gule striber på langs af ryggen og sorte pletter.

Kig i en bog om insekter og på billederne i artiklen her.

admiral-paa-purpursolhat04_mortenddhansen_0.jpg
En admiral - hvorfor tror du den hedder det?
Foto: Morten D. D. Hansen.
 
Indret et terrarium
Indret først et larvebo (et terrarium) i et gammelt akvarium. Du kan lave et låg af fintmasket stof, som gaze eller tyl. Læg aviser i bunden og læg nogle af de planter ind, som larverne lever af.
 
Sæt også nogle tynde grene ind i akvariet. Giv larverne friske føde-planter hver dag og fjern de gamle. Skift aviserne ud, hvis de bliver for ulækre.
 
Pupper
Efter et stykke tid vil larverne forpuppe sig. De bliver urolige og kravler rundt i terrariet for at lede efter det rigtige sted. Til sidst kravler de op i grenene og forpupper sig der. Du kan se dem hænge ned fra grenene, som brune blade.

Og så er der ikke andet at gøre end at vente. Hold øje med pupperne - måske bevæger de sig ganske lidt. Måske er du så heldig at se dem klække til sommerfugle. Det er svært for dem at komme ud af pupperne - så det tager lidt tid.

Sæt sommerfuglene fri
Så snart sommerfuglene er klækket og deres vinger er færdige, skal du sætte dem ud, så de kan flyve frit. Nu skal de parre sig - og lægge nye æg.
 
Du må ikke gribe omkring sommerfuglens vinger med fingrene - så ødelægger du det fine støv og så kan de ikke flyve. Sæt i stedet dit akvarium udenfor, tag nettet af -  og hjælp dine sommerfugle ud i det fri.
 
almindelig-blaafugl-han-paa-rejnfan_mortendd_0.jpg
Almindelig blåfugl.
Foto: Morten D. D. Hansen.

Støvet på en sommerfugls vinge
Som du nok ved siger man at sommerfuglen har støv på sine vinger. Støvet er et fint mønster af bittesmå runde skæl i forskellige farver, der ligger taglagt udenpå hinanden. Hvert lille skæl er et omdannet hår, der sidder fast med en kort stilk.

Hvis du finder en død sommerfugl, så prøv at kigge på dens vinge i en stereolup. Så kan du se de små skæl.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Billedkunst
Sted:Åbent land, By og kultur, Skov
Årstid:Forår, Sommer

Grej

  • Et gammelt akvarium
  • Fintmasket stof, f.eks. gaze eller tyl
  • Aviser
  • Grene
  • Blade af den plante som larverne lever af

Tid

14 dage.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, ka...

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.
Foto: Morten D. D. Hansen, Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Kommentarer