Skovskade (Garrulus glandarius)

Her kan du læse om skovskaden.

En skovskade på en gren. Se de lyseblå fjer.

 Klik på det, du har lyst til at læse om:

Skovskade-paa-tynd-tvaergren,-WEB_0.jpg
Skovskaden er en flot fugl, som du kan være heldig at se i skoven.
Foto: Jan Skriver

 

Vidste du

  • at skovskaden samler agern, bog og andre træfrø og gemmer dem til vinter
  • at skovskaden er med til at så og sprede træer i Danmark
  • at nogle skovskader kan finde på at plyndre andre skovskaders reder
     

Fakta om skovskaden

Hvordan ser skovskaden ud
Skovskaden er en sky fugl, der kan være svær at se. Du vil tit opdage den, fordi du hører dens advarsels-skrig, når du går i skoven. ”Krææææk” - det lyder som når man river et lagen midt over. Man kalder skovskaden for skovens politibetjent, fordi den advarer alle dyr, hvis der kommer mennesker.

Skovskaden er rigtig flot. Den er rødbrun på ryg og bryst, sort, grå og hvid på hale og svingfjer – og så har den nogle rigtig flotte, skinnende, blå fjer, som du kan være heldig at finde i skovbunden. Hannen og hunnen ligner hinanden.

Du vil også kunne kende skovskaden, hvis du ser den flyve. Den flyver langsomt og besværligt af sted – i buer op og ned.

Fakta
Her kan du se lidt fakta om skovskaden:

 Skovskade-tabel  
 Længde  34 – 35 cm
 Vingefang  52 – 58 cm
 Vægt  140 – 190 g
 Alder  Op til 5 år
 Lever den alene, i par eller flok  Små flokke
 Trækfugl eller standfugl Ynglefugl i Danmark. Også træk-gæst nordfra.
 Yngle-tid  April – juni
 Hvor mange kuld unger  1
 Hvor mange æg  3 - 7 brunplettede, grønlige æg
 Hvor lang tid ruger skovskaden  16 - 17 dage
 Hvor lang tid går der før unger er flyvefærdige ?  21 - 23 dage
 Hvor lang tid går fra ungerne er flyvefærdige til de er uafhængige ?  8 uger

Skovskadens liv

Skovskaden findes i alle skovtyper – og du kan også møde den i parker og ældre haver.

Føde
Skovskadens vigtigste føde er træernes frø – især agern, bog og hasselnødder. Dem lever den af store dele af året.

Vinterforråd
Du vil let kunne finde skovskaden i skove med egetræer om efteråret. Her samler den agern og andre træfrø til sit vinterforråd. Skovskaden samler frøene i sin strubepose, og flyver af sted med dem  Den lægger frøene på små gemmesteder under mos, græs eller i huller. Skovskaden kan huske flere hundrede gemmesteder, og finde frøene igen – også selv om der ligger sne. Skovskaden lever af sine frø hele vinteren og langt hen i foråret.

Hvis skovskaden alligevel glemmer nogle af sine depoter – så spirer træ-frøene året efter. På den måde er skovskaden selv med til at sprede de træer den lever af.

Også kød
Skovskaden æder også insekter og andre smådyr. Og så stjæler den æg og unger fra fuglereder – også fra andre skovskader.

Skovskade-tager-br½d,-WEB_0.jpg
En sulten skovskade. Foto: Jan Skriver.
 

Skovskaden får unger

Tæt skov
Skovskaden yngler i tætte skove. Hannen og hunnen hjælper hinanden med at bygge en stor, skålformet rede af kviste. Reden bliver holdt sammen af jord, og foret med rødder, hår og planter. Fuglene placerer reden i en busk eller et træ. Her lægger hunnen 3 til 7 æg, som hun ruger på, mens hannen henter føde til hende. Hvis han ikke kan finde mad nok, må hun forlade sine æg – og så kan reden blive plyndret af andre skovskader.  

Konkurrence
Det er mange skovskader i Danmark – og derfor kan et skovskade-par ikke have deres yngle-territorium for sig selv. Det gør livet ret besværligt for dem hele yngletiden igennem. Før hunnen har lagt æg, prøver andre hanner at parre sig med hende. Og efter æggene er lagt, forsøger de at æde dem eller ungerne.

Skovskade-bad,-WEB_0.jpg
Her er en skovskade i fuglebad. Foto: Jan Skriver.
 

Skovskaden udbredelse

Danmark
Du kan møde skovskaden i hele Danmark, hvor der er skov.

Resten af verden
Skovskaden findes også i et bredt bælte tværs over Europa og Nordafrika til Øst- og Sydøstasien.
 

Skovskaden og mennesket

Sky fugl
Skovskaden er bange for mennesker. Du kan dog være heldig at se den på et foderbræt, tidligt om morgenen, før der bliver uro udenfor.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov
Årstid:Vinter

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: Jan Skriver

Kommentarer