Snegrafitti

Tegn og skriv på sneen med en blomstersprøjte.

Sne.

Kort om snegrafitti

Sneen ligger hvid, som et kæmpestort stykke tegnepapir. Og du kan tegne store tegninger eller skrive digte eller grafittti-ord på det, med vandfarve i en blomstersprøjte.

Sådan gør du

Hæld vand i din blomstersprøjte - og tilsæt dit farvestof. Test farvestoffet på sneen, så du får den rette styrke. Hvis du har flere blomstersprøjter, kan du male med flere farver.

Maleri på sne
Gå ud og mal på sneen. Du kan male din egen store tegning - eller I kan male en kæmpetegning sammen.

Digte i sne
I kan også skrive digte på sneen. Hvis I er mange, som har skrevet digte, kan I skrive digtene langs en sti - så man kan gå på stien og læse jeres digte.

SneSkulptur
Byg sneskulpturer - f.eks. små og store snemænd, lange sneorme af kugler af sne, heste, borge eller noget helt andet - og mal dem med jeres blomstersprøjter.

SneGrafitti
I byens mure kan du støde på kæmpestore grafittibogstaver. Det er forbudt at skrive på vægge - men du kan prøve at skrive de store flotte bogstaver og budskaber i sne - den smelter jo bare igen.  

Hvem, hvad, hvor

Fag:Billedkunst
Sted:By og kultur, Åbent land
Årstid:Vinter

Grej

  • Sne på en stor flade - f.eks. en mark eller en sportsplads. Husk at spørge om lov.
  • Blomstersprøjter - altså en flaske som kan forstøve vand
  • Farve som ikke er skadeligt for naturen - f.eks. frugtfarve, vandfarve eller rødbedesaft
  • Vand

Tid

Timer.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix
Støtte: Materialet er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer