Snit sjove figurer af grenkranse

Du kan snitte knudemænd, blæksprutter eller andre sjove figurer af grenkranse fra et nåletræ. Brug f.eks. et gammelt juletræ.

Fugl af grenkrans

Beskrivelse

Du kan snitte en knudemand eller en blæksprutte af et gammelt juletræ. Eller du kan finde et friskt træ at snitte i. Rødgran er godt at snitte figurer af, men du kan også bruge andre slags nåletræer.

Lidt om aktiviteten

Et juletræ eller et grantræ kan du snitte mange sjove ting af. Her kan du læse hvordan du laver sjove figurer f.eks. en knudemand eller en blæksprutte.

Sådan gør du

Du skal finde et stykke på træet med en grenkrans med mange grene. Det er fint hvis der er en sidegren lidt længere nede på træet som kan bruges til næse.

Sav lige over grenkransen og ca. 10 cm under grenkransen.

Nu skal du have figuren til at stå. Klip sidegrenene af med grensaksen sådan at figuren kan stå på gulvet uden af vælte. Klip også næsen af i en god længde.

Nu skal du snitte barken af.

Hvis du skal snitte en blæksprutte, så skal du runde hovedet og lave den lidt tyndere lige over armene.

Snit et sjovt ansigt.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Sløjd
Sted:Skov, By og kultur
Årstid:Vinter

Grej

  • et stykke af et grantræ
  • dolk
  • sav
  • grensaks
  • tusch eller farver

Tid

1 time

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Tekst og foto: Eva Skytte, naturvejleder i Dansk Skovforening + Skoven i Skolen
Tegninger: Eva Wulff.
Redaktør: Malene Bendix.

Kommentarer