Spredning af frø og frugter

Læs om de forskellige typer af frø og frugter, og om hvordan de bliver spredt.

Foto af manna, elmetræets frugt, en vinget nød, der spredes med vinden

Kort om spredning

Træer og buske sætter frø og frugter, for at kunne formere sig kønnet, og sprede deres gener så vidt omkring som muligt. Det gør alle planter – træer, buske, urter og græsser. Kun mosser, bregner og alger har ikke frugter med frø i. De sætter sporer.
 

Mange forskellige frugter

Der findes mange forskellige frugter – og for at holde styr på dem, deler man dem groft ind i fire forskellige grupper. Frugtanlægget kan være dannet af ét eller flere frugtblade (se boksen).

Blomsten – en ordliste
Hos de dækfrøede planter består blomsten af en akse med blade i en bestemt rækkefølge. Blomsten er faktisk et skud, hvor vækstpunktet er brugt op, når blomsten er dannet. Vækstpunktet anlægger bladene nede fra:
  • Først anlægges blosterbladene – hos de fleste planter er det bægerbladene, der tit er grønne, og efter dem kronbladene, der kan have farve.
  • Over dem anlægges støvbladene (de hanlige støvdragere)
  • Øverst anlægges frugtbladene, der hos de dækfrøede planter danner et eller flere frugtanlæg (støvveje) med et eller flere frøanlæg i.

1) Nød
En nød er som en hasselnød. Den har en stenhård frugtskal udenpå og ét frø indeni. Frugtskallen er dannet af ét frugtblad. Mange af træernes frugter er nødder, f.eks.: hasselnød, bog, agern og frøet fra avnbøg. Også frø fra elm, birk, rød-el, ahorn, løn og ask regnes for at være nødder. Frugten af havtorn ligner en stenfrugt, men man regner den for at være en nød.

Korn er en slags nødder, der dog kaldes skalfrugter, fordi frugtknudens tynde væg og frøskallen er vokset sammen. 
 


En nød består af en hård skal med ét frø.  Her er eksempler på nødder: Hasselnød, agern, bognød, manna fra elm.
Tegning: Eva Wulff

 

2) Stenfrugt
Stenfrugten er som en blomme. Den har et saftigt, blødt lag frugtkød yderst, og én hård sten i midten. Stenen indeholder ét eller få frø. Ud over blommer er kirsebær, mirabeller, slåen, kræge, rød kornel, hyld, druehyld, kvalkved, kristtorn, vrietorn og tørst også stenfrugter. Hindbær og brombær er mange små stenfrugter, der er dannet af mange frugtblade i den samme blomst.
 


En stenfrugt har en tynd skal. Blødt frugtkød og en hård sten med ét frø i midten. Her er eksempler på stenfrugter: Fuglekirsebær er skoleeksempelet på en stenfrugt. Hyldebær er faktisk også stenfrugter. Et brombær er en flerfoldsfrugt. Det består af mange små stenfrugter, fra mange frugtblade i den samme blomst. Tegning: Eva Wulff
 

3) Bær
Et bær er en frugt, der er dannet af saftige frugtblade, og har flere frø. Tænk på solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, tyttebær, dunet gedeblad osv. Men også tomat, agurk og banan er bær.

 

Et bær har en tynd skal, blødt frugtkød og flere frø. Her er eksembler på bær: Solbær, blåbær og ribs er klassiske bær. Men faktisk er en tomat også et bær - og det er bananen også. Tegning: Eva Wulff.
 

4) Kapsel
En kapsel er en tør frugt, der kan springe op ad sig selv, så frøene kan drysse ud. Den har flere end et frø. Der findes to slags kapsler:

  • Bælgen, der er dannet af et frugtblad, der er lukket sammen i siden. Ærter, bønner, kløver og vikke er eksempler.
  • Andre kapsler der er dannet af to frugtblade, tænk f.eks. på skulperne fra korsblomstrede planter (f.eks. hyrdetaske og judaspenge) eller på valmuens tørre kapsler, der står og drysser birkes ud. Benveds frugt er en meget farverig kapsel med hængende frø.

En kapsel er en tør frugt, med mere end ét frø i. Der findes forskellige former for kapsler. Her ser du tre eksempler: En kapsel fra valmue. De små frø (birkes) fra valmuen drysser ud ved slyngspredning. En bælg der åbner sig i begge sider fra en ærteblomst. En skulpe fra løgkarse fra korsblomstfamilien.  Tegning: Eva Wulff.
 

5) Falske frugter
Til sidst findes der noget, der kaldes falske frugter. Det er frugter, der ikke er dannet ud fra frugtknuden i blomsten, men af andre dele af blomsten. Æbler er eksempler på falske frugter, der kaldes kernefrugter. Her er det blomsterbunden, der er vokset op og rundt om den egentlige frugt, der er kernehuset. Røn og tjørn hører til samme familie som æble (kernefrugtfamilien), men frugterne ligner mere bær (røn) og stenfrugter (tjørn).

Diagram af en blomst. Her kan du se se hvad man kalder de forskellige dele. Du kan også se frugtanlægget (den hunlige del) og støvbladet (den hanlige del) hver for sig. Blomsterbunden er det der sidder lige over stilken. Tegning: Eva Wulff
 

Spredning af frø og frugter

For at frø og frugter overhovedet skal have nogen mening, skal de spredes væk fra moderplanten, så de unge planter ikke begynder at konkurrere med hende. Planterne har udviklet flere forskellige metoder til at sprede deres frø – og de får hjælp fra flere forskellige kræfter.

1) Vinden
En del frø er specialdesignede til at blive båret langt væk på vinden. De er ofte små og lette, og så er de udstyret med svæveanordninger. Tænk på mælkebøttens små fjerformede faldskærme – eller fnok som de kaldes af botanikere. Eller på ahorn, løn og asketræets frø, der snurrer som propeller på vinden. Også de mange bittesmå frø fra birk og fra nåletræernes kogler er udstyret med små vinger, som vinden kan bære viden om. Og elmetræets manna har vinger hele vejen rundt. Dem ser man dog ikke meget nu, hvor elmesygen har dræbt de fleste kønsmodne træer. 

Ask med frø

Asketræets frø er vingede nødder. De snurrer som propeller på vinden.
Foto: Janne Bavnhøj

 

2) Dyr
Dyr bevæger sig omkring – og en del planter har udviklet et samarbejde med dyrene om at få spredt deres frø og frugter, ligesom de har det omkring bestøvning. Dyre-spredning kan foregå på flere forskellige måder:

  • Inde i dyret: ved at træet danner en lækker frugt, som dyret spiser, og spreder med sin gødning. Det er især bær, stenfrugter og kernefrugter, der kan klare turen gennem et dyrs fordøjelsessystem. Røn, tjørn, hyld, fuglekirsebær, slåen, kræge, blomme, mirabel og mange andre træer med bær, stenfrugter eller kernefrugter benytter denne strategi.
  • Uden på dyret: ved at frugten har kroge eller børster, der kan sætte sig fast i dyrs pels. I kender det sikkert fra burre og præstelus, men visse træer kan også hænge fast, tænk på bog-frugten eller kastanje.
  • Ved at dyret bærer frøet bort: Bøg, eg, kastanje, hassel, og mange andre træer, bruger en anden form for udvendig dyrespredning. De laver store nødder, som egern, mus og fugle som skovskaden samler og graver ned i små depoter rundt omkring i skoven. Dyrene glemmer tit et forråd – eller måske overlever de ikke vinteren – og nye træer spirer fra depotet næste forår. Af urter kender vi f.eks. viol og vejbred der danner små olieholdige vedhæng til deres frø. Frøene bliver hentet af myrer, der bærer dem med sig bort, spiser det olieholdige vedhæng, og lader frøene ligge til spiring.
     

Bog

I bøgetræets frugt sidder to bog-nødder. De bliver spredt af dyr som mus, egern og skovskade, der bærer dem væk, og gemmer dem i depoter i jorden. Foto: Janne Bavnhøj
 

3) Vand
Træer der vokser ved vand, har frugter, der kan tåle at flyde af sted en tid, og som kan spire på en våd jordbund. Eksempler er rød-el i Danmark og mangrove-arter i troperne.

roedel_hunrakler_2aar_21-06-2008_0.JPG

Rødel kan vokse med rødderne i vand, og spreder sine frø via vinden og vandet. Frøene i hun-raklerne er nødder. Hver nød har en kant af luftfyldt væv, der gør at den kan flyde en måned i vand. Foto: Malene Bendix.

4) Slyngspredning

Nogle planter kan sprede deres egne frø ved at slynge dem væk. Det er planter med tørre kapsler som f.eks. springbalsamin, eller valmue.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Efterår

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
Foto: Janne Bavnhøj.
Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer