Stenbrød

Sådan bager du små brød på sten i et bål.

Stenbrød

Lidt om stenbrød

Stenbrød er små brød som du bager direkte på sten der i forvejen er varmet i gløderne. De sten du bruger må ikke være flintesten. De springer hvis de kommer ind i et bål.
 

Sådan gør du

Tænd først et bål. Mens det brænder ned til gløder laver du dejen.

Dej:

  • Hæld vandet op i en skål.
  • Rør gæren ud i vandet.
  • Kom salt og olie i vandet.
  • Rør melet i lidt ad gangen.
  • Til sidst ælter du dejen godt igennem, og stiller den lunt en halv time med et klæde over.

Læg de store flade sten ind i gløderne, og lad dem blive rigtig varme. Husk aldrig at bruge flintesten da de kan springe, og være farlige for øjnene.

Når dejen er hævet former du den til flade boller som du lægger på stenene. Vend dem når de er blevet brune på den ene side. De skal bage 20 - 40 minutter i alt - afhængigt af hvor store de er.

Tips:
Stenbrød kan også bages på en rist.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Årstid:Efterår, Forår, Sommer

Grej

Et godt glødebål og nogle store (og gerne flade) sten.

Dejen:

  • 8 dl hvedemel
  • 6 dl grahamsmel
  • 50 gr. gær eller 3 tsk bagepulver (hvis det er koldt)
  • 2 tsk salt
  • evt lidt olie
  • Cirka ½ l håndvarmt vand
  • evt en håndfuld hakket grønt fra skoven - for eksempel brændenælder, løgkarse, ramsløg (forsigtig - de er stærke), mælkebøtteblade, skovsyre eller nye bøgeblade

Tid

Det tager en time at lave et godt bål, der brænder ned til bagegløder.

De små brød skal bage 20 - 40 minutter på stenene.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.

Kommentarer