Store skove i Danmark

Her kan du finde Danmarks største skove – i en tabel.

Tegning af Danmarkkort.

Her kan du finde Danmarks største skove – i en tabel.

Hvis du kigger på kortet, kan du se skovene i Danmark. De ligger som små grønne prikker spredt over hele landet.
 

Store skove

Der findes ikke så mange rigtig store skove i Danmark. Men her er en liste over de største skove vi har.

Navn

Landsdel

Størrelse (hektar)

Fra Gludsted Plantage til Salten Langsø

Midtjylland
(Syd for Silkeborg-skovene)

8450

Rold Skov

Himmerland

7740

Almindingen

Bornholm

5830

Grib Skov

Nordsjælland

5580

Løvenholm, Fjeld Skove

Djursland

4270

Klosterheden

Vestjylland

3940

Skovene øst for Slagelse

Vestsjælland

3770

Nystrup og Tvorup

Thy

3340

I listen herover er Danmarks største skove beregnet ud fra det areal, deres skovbryn omslutter. Nogle af skovene på listen består af flere skove, der er forbundet med smalle skovbånd ned til 75 meters bredde. Silkeborgskovene – der ellers er rigtigt store – kommer ikke med på listen efter denne definition.

Hvad er en skov ?
Der findes ingen klar definition på skov. FN’s landbrugs- og fødevareorganisation (FAO) definerer skov som landområder:

  • der er er større end 0,5 ha
  • der er bevokset med træer, som kan nå en højde på mindst 5 m på lokaliteten
  • hvor trækronerne dækker mindst 1/10 af arealet
  • og hovedanvendelsen af arealet ikke er landbrug.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov

Kolofon

Forfattere: Martin Einfeldt og Søren Fodgaard.
Redaktør: Malene Bendix.

Kommentarer