Træet - et livssymbol

Børnene arbejder med træet, som et symbol på menneskelivet gennem fortællinger om mytiske træer.

Formål

  • at eleverne lærer nogle fortællinger om centrale træer i tre forskellige religioner,
  • at bevidstgøre eleverne om træets symbolske betydning,
  • at få eleverne til at spejle sig selv i træet symbolik.
     

Forberedelse

Fortællinger om træer
Sæt dig ind i følgende tre fortællinger, så du kan fortælle dem for eleverne:

  • Fortællingen om Ask Yggdrasil fra den nordiske mytologi (findes i Anders Bæksted: Guder og helte i Norden)
  • Fortællingen om livets- og kundskabens træ fra den kristne skabelsesberetning (jf. Bibelen 1 Mosebog kap. 1 - 3)
  • Fortællingen om Buddha, der blev oplyst under det hellige Bodh-træ.

Find gode træer
Der laves research i lokalområdet med henblik på at finde en stor ask, et hyggeligt og smukt frugttræ (i blomst), som klassen kan besøge undervejs i forløbet. Samtidig fremskaffes en skive træ, hvor træets alder kan aflæses. (NB: Asketræer findes stadig - men mange har desværre fået den frygtede sygdom "Askens toptørre", som gør, at de bliver fældet. Tal evt. om det symbolske i det... og find evt. et andet flot træ - fx et gammelt egetræ).
 

Sådan gør du

Besøg træer
Forløbet tager udgangspunkt i en ekskursion til det valgte aske- og frugttræ. Her fortælles historierne om henholdsvis Ask Yggdrasil og Buddha.

Asken
Lad evt. eleverne stå op under fortællingen om Ask Yggdrasil, som de hele tiden kan se og fornemme, når der fortælles om, hvad der sker nede i jorden og oppe i træet. Under den efterfølgende samtale om fortællingens indhold, kan man udmærket også komme ind på træets mytologiske og symbolske evne til at forbinde de tre verdener (rødderne i underverdenen, stammen som repræsentant i det jordiske og grenene i himlen, samt rodfæstetheden (rødderne) og foreningen af det vertikale (stammens forbindelse mellem himmel og jord) og horisontale (grenene udbredelse over det jordiske).

Frugttræ
Når fortællingen er udtømmende behandlet går turen videre til frugttræet. Her sætter læreren sig op ad træet med eleverne rundt om sig og fortæller. Igen samtales der om indholdet af historien og stedets muligheder i forbindelse med meditation og åbenbaring. Kniber det med forståelsen hos eleverne, kan man evt. inddrage fortællingen om Tyren Ferdinand, som også sidder og drømmer under et stort træ til den euforiske blomsterduft.

Livets og kundskabens træ
Træerne fra de bibelske fortællinger behandles i klassen. De er rene mytologier, som ikke kan artsbestemmes og derfor egner de sig bedst til at blive formidlet i klasseværelse.

Opsamling
Når skabelsesberetningen er fortalt og behandlet samles der op på alle tre fortællinger og indtryk fra ekskursionen. Her kan man f.eks. komme ind på følgende: Hvor står de? Hvordan ser de ud? Hvad er deres funktion? m.v.

De forskellige karakteristika kan for hvert træ skrives op på tavlen, så eleverne hurtigt kan danne sig et overblik og fastholde det.

Derefter kan man tage en snak om, hvorvidt et træ er levende eller ej - hvorvidt det forandrer sig over tid - tager næring til sig, vokser og laver fotosyntese m.v., og man kan via sin træskive vise eleverne, hvordan et træs alder kan aflæses.

Tegn verdenstræet
Til slut gives eleverne den opgave, med inspiration fra det valgte træ og de tre fortællinger, at tegne en udgave af verdenstræet. Kravet til fremstillingen kan være, at man skal kunne se træets forbindelse mellem underverden, jorden og himmelen, og at der skal være eller anden form for personificering - men ellers er det her vigtigt at lade fantasien få frit spil, så man i så høj grad som muligt bevare de mytologiske træk fra fortællingerne. På den måde sættes der streg under træet som et samlende symbol på livet og verdensaltet.

eg-sonnerupgaard-04-2007_0.JPG
Stort gammelt egetræ i tidligt forår. Foto: Malene Bendix.

Baggrund

Træet som kosmos
Træet er et gennemgående grundsymbol på helheden - kosmos - foreningen af himmel, jord og vand. ’Verdenstræet’ er ofte placeret i midten af verden som en verdensakse og fra denne plads formidles kontakten mellem underverden, jord og himmel - mellem liv og død.

Nåletræer og løvtræer
Træerne kan have forskellig symbolsk funktion. Således symboliserer stedsegrønne træer det evige liv og åndens udødelighed, men løvfaldstræer symboliserer en verden i konstant fornyelse - en verden, hvor noget må bukke under for at noget kan opstå.

Evigheden – og det gode og det onde
I Bibelen er der to centrale træer i skabelsesberetningen - Livets træ og Kundskabens træ. Det første står midt i Paradiset og symboliserer genskabelse og en tilbagevenden til den oprindelige skabelsestilstand, mens Kundskabens træ symboliserer syndefaldet og det efterfølgende dualistiske vilkår, hvor mennesket er fanget i dilemmaet mellem godt og ondt.

Denne dobbelthed med det ondes tilstedeværelse komme også til udtryk i megen symbolik, hvor træet - og dermed livet - er truet. Det gælder såvel i den nordiske myte, hvor kampen om træet er konstant og i kristendommen, hvor den via slangen er mere symbolsk.

Træer der bærer frugt
Træer der bærer livets føde, opfattes mange steder som hellige. Det drejer sig bl.a. om vinstokken, ferskentæet, daddelpalmen og sesamplanten, og man siger ofte, at et træ skal kendes på sine frugter, hvilket betyder handlinger, når det overføres på mennesket.

Det træ, hvorunder Buddha fik sin erkendelse af den evige sandhed om middelvejen, var et figentræ og det kendes først og fremmest på sine moralske frugter, som er retfærdigheden i form af ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret eftertanke og ret meditation.

Fotosyntese
Omkring fotosyntesen og det levende træ kan man på dette trin nøjes med at fortælle, at træerne lever af sollys og kuldioxid fra luften samt af vand og næringssalte fra jorden. Disse ting omsættes i træernes blade til sukkerstoffer (kulhydrater) som er grundlaget i fødekæden, og til ilt som træet afgiver til gavn for mennesket og dyr.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Kristendomskundskab
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

  • Et tegneunderlag til hver elev.
  • Papir (A4 samt A3 format eller maskinpapir).
  • Blyanter
  • Farvekridt.
  • Evt. en skive af et træ, der viser årringene.

Tid

2 - 4 lektioner.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for Kristendom bliver sat ind her, når de nye Fælles M...

Relaterede Fælles Mål for Kristendom bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen.
Redaktør: Malene Bendix.

Kommentarer