Udeskole på Elsted skole

Fotoreportage fra en udeskoledag med 4.b på Elsted skole. 5. november 2010.

Skoleelever på jagt efter blade i skovbunden.

Udeskole på Elsted skole

Elsted skole ligger i Lystrup ved Aarhus. Skolen er stor med fire spor fra 1. – 9. klasse og 800 elever. Skolen har ikke en særlig politik omkring udeskole, men Birthe Bitsch har arbejdet med udeundervisning de sidste 4 år. Birthe er matematik, natur-teknik og idrætslærer og har taget Natlys – en pædagogisk diplomuddannelse i naturfagsdidaktik, som udbydes fra Aarhus Universitet. Birthe har tidligere arbejdet sammen med Mette Bjerre Bloch, som nu er udeskolelærer på Ugelbølle Friskole.
 

Udeskole i 4.b

4.b har siden skoleårets start arbejdet en del ude i matematik, natur-teknik og idræt. Klassen har indtil videre brugt to små søer og et vandløb, som ligger tæt på skolen – og en lille skov i nærheden. Det er der vi skal ned i dag, for at arbejde med matematik og befæste det eleverne ved om areal og omkreds.
 
Mens Birthe pakker begrebskort, bladnøgler og bøger i sammen på lærerværelset fortæller hun, at 4.b ikke har en fast ugedag, hvor de går ud. Hun kigger på fagenes indhold og tager klassen med ud, når hun kan finde udendørs projekter, som vil understøtte det eleverne skal lærer. I gennemsnit går de ud hver anden – tredje uge.
 
Birthe Bitsch
Birthe Bitsch skriver målet med dagens undervisning på tavlen.
Foto: Malene Bendix.
 

Forberedelse

Natlys-uddannelsen har inspireret Birthe til at arbejde målrettet med elevernes forforståelse og bearbejdning af udedagen i forbindelse med udeskole, for at optimere læring. Forløbene er altid bygget op med ”hjemme – ude – hjemme”.
 
Vi går ned i klassen, hvor 20 opvakte unger er klar til at gå i gang. De samler sig på podiet og Birthe gennemgår dagen. Første time skal bruges på begrebsafklaring i klassen. Birthe skriver de begreber, som alle gerne skal have helt på plads når dagen er omme, på tavlen:
• Areal
• Omkreds
• Og så skal alle begynde at lære bladene og deres navne at kende
 
4.a
4.a på Elsted skole
Foto: Malene Bendix.

 
Mindmap
Eleverne starter med at skrive et lille mindmap over, hvordan de forstår begreberne areal og omkreds.
 
Mindmap
 
Begrebskort
Eleverne arbejder i grupper med mørkegrønne og lysegrønne begrebskort. På de mørkegrønne står fem begreber:
• Areal
• Omkreds
• Bladplader
• Stilk
• Bladribber
 
På de lysegrønne står fire opgaver:
• Forklar ordet
• Stav ordet
• Sæt ordet ind i en sætning
• Find et ord som rimer
 
Emil, Ragna, Alberte og Mumin er sammen. Først vender Ragna et grønt kort – ”Bladplader” – og så et lysegrønt ”Forklar ordet”. Emil ved det. ”Det er det, der er bladet – det flade”. Så rimer de ”Bladplader – madplader”, de sætter ordet ind i en sætning: ”Jeg så en bladplade” og staver det.
 
Vendespil
Næste opgave er et vendespil med 5 stik. En særlig regel er, at man ikke må fortsætte, når man har fået et stik. Eleverne arbejder koncentreret og diskuterer tegninger og stik. De er hurtigt færdige.

Begrebskort


Ude

Så er det ud! Børnene henter deres tøj – og får lov at løbe ned til skoven alene. Der er stier hele vejen og børnene færdes hjemmevant i området. Men da vi kommer ned til pladsen, er de væk. ”Hvor katten blev de af?” siger Birthe og kigger sig omkring. Pludselig hører vi et kolonormt råb – ”HEEEJ!” og 20 glade ansigter dukker op bag en shelter.
 
Samling
Eleverne samles omkring Birte og får deres opgaver.
Foto: Malene Bendix.
 
Samling
Birthe samler klassen omkring sig og giver eleverne dagens opgave:
”I skal finde 10 forskellige blade og lægge dem i en pose. Vi tager bladene med hjem og arbejder videre med dem i klassen. Hvis I har lyst, kan I få en bladnøgle eller en opslagsbog, så I kan finde ud af, hvad det er for nogle blade I har fundet,” siger Birthe – og børnene går i gang. Kun få af grupperne tager bladnøglen med. De forsvinder ind i skovens mange farver – og diskuterer ivrigt om blade stammer fra samme træ, selvom de har forskellige efterårsfarver.
 
Gruppe
Hvilke træer stammer bladene fra?
Foto: Malene Bendix.
 
Mystisk hvid klump
”Hvad er det?” En af grupperne har fundet et mystisk fænomen. I skovbunden ligger en stor klump hvid gele, som jeg aldrig før har set i naturen.
”Er det sne?” spørger en pige.
Vi snakker om, at det jo ikke er frostvejr. Men det er virkelig mærkeligt. Vi undersøger det – mærker på det og lugter til det… og pludselig går det op for mig, hvad det er. Indmaden af en ble! Altså det hvide altopsugende stof, som findes i engangsbleer. Sådan er det med bynær skov… man støder på uforklarlige ting.
 
Grøften
Inde i skoven er der en grøft – og ret vådt. Her hopper mange af eleverne rundt og balancerer på græstuer, mens de finder blade. De blade de finder ryger ned i posen. En gruppe diskuterer, hvad det er for nogle blade de har fundet – og bruger opslagsark og bøger.
 
Over grøften.
Foto: Malene Bendix.
 
Hjemtur
Efter en lille time har alle grupperne fundet 10 forskellige blade – og vi vender næsen mod skolen igen.
 
Emil
På vejen hjem viser Emil, hvordan man laver et næsehorn af et ahorn-frø.
Foto: Malene Bendix.
 

Hjemme

På skolen skal grupperne laver bladrapport. Eleverne vælger 4 blade for hver gruppe. De bestemmer bladene. De vurderer bladenes omkreds og areal – og måler dem bagefter. Omkredsen måles med et stykke sejlgarn, som er blevet gjort vådt – og lugter lidt af ged. Og arealet måles med transparent af kvadrat papir, som eleverne lægger over bladet – og tæller sig frem til arealet. Børnenes vurderinger og målinger noterer de ind i et ark. Mange af eleverne er overraskede over forskellen på det de har vurderet og det de finder.
 
Omkreds af et blad
Mål omkreds af et blad med en snor.
Foto: Malene Bendix.
 
Birthe har forberedt to kopiark, som eleverne skal udfylde:
• Bladrapporten: Tegn bladet, gæt omkreds og areal og mål omkreds og areal.
• Bladskema: Bestem blad, antal bladplader, antal bladribber, omkreds, areal.
 
Mål arealet af et blad
Mål arealet af et blad.
Foto: Malene Bendix.
 
Der er en del opgaver. Eleverne arbejder pænt, men det er svært at bevare koncentrationen efter klassen har været ude. 
 
Areal af mig med ører
Hvor meget er jeg i areal - uden ører.
Foto: Malene Bendix.
 
Hvad har jeg lært
Birthe giver alle elever deres mindmap igen – og beder dem skrive, hvad de ellers har lært om omkreds og areal. De streger også det, de har skrevet først, og fundet ud af ikke er rigtig. Eleverne sætter sig stille og skriver. Børnene bruger en anden farve nu end de gjorde første gang, så det bliver synlig for dem, hvad de har lært ud af. Da de er færdige spørger Birthe, hvad de har lært. Emil rækker hånden op:
”Jeg har lært at omkredsen er det, der er rundt om noget” siger Emil – ”og arealet er det der er indeni”.
 
Presse blade
Til sidst presser eleverne deres blade i en avis – og så har de fri.
 

Evaluering

På lærerværelset er der tid til en kort evaluering. Birthe fortæller, at klassen normalt ville være ude i længere tid – og gemme bearbejdningen til næste dag, men i dag ville Birthe gerne vise mig, hvordan de bearbejdede. Så jeg kunne være med et helt forløb med ”hjemme – ude – hjemme”.
 
Hvad lykkedes?
• De første øvelser med begrebsafklaring gik godt.

• Timen byggede videre på arbejde fra sidste år, hvor eleverne havde lavet frottage tryk med blade. De kendte til bladplader og ribber. Gribe stilladsering.


• De fik areal og omkreds i hænderne
 
Hvad kunne udvikles?
• Arbejdet i skoven kunne godt udvides, så de arbejdede mere med bladene derude, f.eks. med at lære de 10 blade at kende, som de havde fundet – eller arbejdede med arealer og omkreds ude i stor format.

• Eleverne blev for trætte og ukoncentrerede, da de kom ind igen. Arbejdet i klasseværelset efter turen kunne også være konkret, som at lære at presse blade.

• Normalt ville bearbejdning med bladrapport foregå næste dag, hvor alle var klare i hovedet.
 

Tak

Tusind tak til Birthe og 4.b for en dejlig dag i udeskole!

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik, Natur/Teknik
Klasse:Lærere
Sted:Skov, By og kultur
Årstid:Efterår

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Artiklen er udgivet i 2010 på Udeskole.dk.

Kommentarer