Nyhedsbrev

Søg

Almanak
Gå en dag tilbage16-04-2014Gå en dag frem
Rævens unger er så store, at de begynder at lege udenfor rævegraven. Hvis du vil se dem, skal du tidligt op. Sæt dig i skjul lidt fra graven og vent.
 LEX  FOTO  SKOVBØGER  REGLER  SNIT  SKOVMAD  LINK 
Udskriv sidePrintkurv

Leksikon

Sommerfugle

Her kan du læse om sommerfugle. Klik på det du har lyst til at læse om:

Kort om sommerfugle

Sommerfuglene er nogle af de smukkeste insekter vi har. Du kan se dem flagre omkring i naturen fra april måned til helt hen i november, hvis vinteren ikke kommer for tidligt.
 
Dagsommerfugle og natsommerfugle
Dagsommerfugle flyver om dagen, natsommerfugle om natten og aftensværmere mest i skumringen. Dagsommerfuglene har stærke flotte farver, imens de andre er grålige i deres farver.

Hvordan ser en sommerfugl ud

Vinger og ben
Sommerfuglen er et insekt med 6 ben og to par særligt store vinger:
  • Dagsommerfugle har farvede vinger, der er nemme at få øje på. Vingerne har flotte farver på oversiden - men på undersiden er de tit brune og sorte.

  • Natsværmere - eller natsommerfugle - har vinger i mere brune og mørke farver. Om natten er lyset jo forsvundet - sammen med det forsvinder farverne - og så er der ingen grund til at have farver.
Alle sommerfugles vinger er dækket af små farveskæl, der sidder tæt sammen – fuldstændig som tagsten. Skællenes forskellige farver danner smukke mønstre. Hvis du finder en død sommerfugl, kan du prøve at kigge på dens vinger gennem en lup. Så kan de se de små skæl.

Skællene sidder meget løst - og sommerfuglen kan ikke flyve uden dem. Derfor skal du være forsigtig, hvis du fanger sommerfugle - og holde rundt om sommerfuglen med hule hænder, så du ikke kommer til at gnide de små skæl af. Du kan fange sommerfuglene med et net - og lukke dem ind i en klar plastikpose, som du har pustet op - eller et stort glas. Så kan du kigge på den der - og lukke den ud når du er færdig. Du kan også bare kigge på en fri sommerfugl. Kig godt efter om du kan se nogle af de her ting:
Snabelen – et sugerør
Sommerfugle elsker blomster fordi de har nektar, som er sødt sukkervand. Sommerfuglen flyver fra blomst til blomst og stikker sin lange snabel ned i blomsterne for at suge nektar. Hvis du kigger nærmere på en sommerfugl der drikker, kan du tydeligt se dens snabel. Når sommerfuglen har tømt blomsten, ruller den sin snabel sammen til en lille spiral og flyver videre til næste blomst.
 
Øjne
Sommerfuglen har store øjne. Hvert øje består af mange små øjne, der sidder tæt ved siden af hinanden - sådan er det hos mange insekter. Sommerfuglen er god til at se alt der bevæger sig og den kan både se fremad, bagud og til siderne. Derfor er det ikke nemt at fange en sommerfugl.
 
Antenner
Sommerfuglen har to lange antenner, som den bruger til at føle og lugte med. Sommerfuglen tiltrækkes især af søde lugte, blomsternektar, slikkepinde, honningmadder og sådan noget.
 

Sommerfuglen får unger

Sommerfuglen lægger æg, der bliver til nye sommerfugle. Den har fuldstændig forvandling. Det vil sige, at ægget udvikler sig til en larve, der forpupper sig og bliver til en sommerfugl. Du kan se fuldstændig forvandling her og læse mere nedenfor:
 
Fuldstændig forvandling
 
Sommerfuglens fuldstændige forvandling.
Tegning: Eva Wulff.

Sommerfuglen lægger typisk sine æg et blad, så laverne kan finde føde, så snart de kommer ud af ægget. Larven spiser meget og vokser meget. De har ofte børster og flotte farver. Flere arter kan udskille en væske der giver kløe på hænderne, hvis man går med dem i hånden – og de smager rigtig dårligt i et fuglenæb.  

Larven spiser og vokser. Når den ikke kan være i sin hud, skifter den bare til en større. Efter flere hudskifter når larven sin fulde størrelse. Så forpupper den sig - dvs. den danner en hård skal eller puppe omkring sig. Inde i puppen går hele larven i opløsning - alle dele af den forvandler sig til noget helt andet - nemlig en sommerfugl.
 
Efter nogle uger revner puppen - og ud kravler en våd og forpjusket sommerfugl. Den punper blod ud i vingerne og strækker dem ud, så de kan tørre - og efter et stykke tid flyver den afsted.
 
Ufuldstændig forvandling
Insekter som græshopper, guldsmede og ørentviste har det man kalder ufuldstændig forvandling. Det kan du læse om i aktiviteten "Se sommerfuglens forvandling".
 

Hvordan overlever sommerfuglen vinteren

Sommerfuglene klarer den kolde vinter på vidt forskellige måder. Citronsommerfuglen, Nældens takvinge, Admiral og flere andre sommerfuglearter overvintrer som voksne individer under bark og i små sprækker ude i naturen, men også på loftet, i kældre og lignende, hvor vi tit finder dem om vinteren. Andre sommerfuglearter overvintre i stadiet som æg eller pupper, og så fortsætter udviklingen, når foråret kommer

Citronsommerfuglen
Citronsommerfugle overvintrer i små sprækker i barken eller andre gemmesteder i naturen om vinteren. Den danner, ligesom mange andre sommerfugle og insekter, en slags frostvæske (glykol) i kroppen, så den kan klarer, når det bliver hård frost om vinteren. Når solen begynder at skinne og varme og sne og is smelter væk, så vågner citronsommerfuglene – og er sultne.
Deres føde er nektar fra følfod, en lille gul kurveblomst, som kommer frem ad jorden (uden blade) og springer ud meget tidligt.
 
Kig på sommerfugle
Det er sjovt at kigge på sommerfugle. Her kan du se navnene på nogle af de arter og grupper som er lette at genkende - og som du let kan støde på i den danske natur. Vi har ikke fotos af dem lige nu - men du kan finde dem i en bog om små dyr - som er meget bedre at have med ud i naturen end udprint. Kig i haven, på engen, i skovkanten, på strandengen i forår og sommer - og gerne hvor der er blomster.
  • Nældes takvinge
  • Dagpåfugleøje
  • Admiral
  • Kålsommerfugle
  • Randøjer
  • Aurora
  • Ildfugl
  • Blåfugl 

Læs mere

Se også aktiviteten Se sommerfuglens forvandling.
 
Vil du vide mere om den enkelte sommerfugls helt særlige levested, adfærd, formering, sammenhæng mellem blomster og sommerfugl osv. så læs i bogen: Danske Sommerfugle af Michael Stoltze. Bogen kan lånes på biblioteket.
 

Forfatter

Marianne Hald, naturvejleder og naturskoleleder ved Mariager Fjord Naturskole og Malene Bendix.
 

Redaktør

Malene Bendix, koordinator, redaktør og skribent for www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.
 

Støtte

Materialet er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.
 


Bottombar
SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests