Nyhedsbrev

Søg

Almanak
Gå en dag tilbage18-04-2014Gå en dag frem

Nu kommer de første mariehøns frem og kravler op ad græsstrå og fingre:

”Marie Marie Marolle

Flyv op til Vor Herre

og bed om godt vejr.”
 AKTIVITETER  UNDERVISNINGSFORLØB  ÅRSTIDSHJUL  GENPLANT PLANET 
Udskriv sidePrintkurv

Aktivitet

Byg en redekasse af brædder

Lidt om redekasser

Nogle fugle vil kun bygge deres reder i huller. Det gælder f.eks. blåmejsen, musvitten, sortmejsen, topmejsen, sumpmejsen og spætmejsen, spætten, stæren, fluesnapperen og uglen. Man kalder dem for hul-rugende fugle.
 
Fuglekasse
 
Du kan lave en fuglekasse af brædder. Se hvordan nedenfor. 
Foto: Malene Bendix.
 
De fleste af de hulrugende fugle kan ikke lave deres huller selv. Spætten er en af de få der kan. Den hakker huller med sit næb i gamle og udgåede træer. Spætten hakker sig et nyt hul hvert år – og forlader altså også et hul om året. Det hul flytter en af de hulrugende fugle ind i. Hullerne er sikre og trygge at yngle i, fordi rovdyr har svært ved at komme til æg og unger.
 
Du kan også lave sikre huller til de hulrugende fugle, ved at bygge redekasser. Redekassernes huller ligner hullerne i de gamle træer – og fuglene vil meget gerne flytte derind. Samtidig er der også mange af de fugle der ikke ruger i huller, der bruger redekasserne i stedet for almindelige redesteder i træerne.
 
Redekasse i modlys
 
Redekasse med udsigt.
Foto: Malene Bendix.
 
Hvornår skal kassen op ?
Du kan sætte fuglekasserne op allerede om vinteren. Så har fuglene god tid til at undersøge deres fremtidige hus, før det bliver forår. Fuglekasserne er også et sikkert skjul, og en del spurve og mejser sover faktisk i kasserne om vinteren. Du kan også fint sætte kasserne op i marts eller april.


Hvad skal du bruge

De mål vi angiver her er til redekasser til småfugle som blåmejse, musvit, gråspurve, skovspurv, rødstjert og fluesnapper. Hvis du vil lave en redekasse til en større fugl - f.eks. en stærekasse - skal du bruge bredere brædder. Se tabellen nedenfor og beregn selv.

  • Brædder (15 cm bredde  x  2 cm tykke  x  så lange som planken nu er)
  • Brædder (10 cm bredde x 2 cm tykke x plankens længde) 
  • Sav
  • Blyant
  • Galvaniserede søm (gerne dykkere) og skruer
  • Evt. en dykker 
  • Ståltråd
  • Øskner
  • Tommestok
  • Evt. hængsler
  • Tov til at hænge redekassen op med


Hvor lang tid tager aktiviteten

Det tager 2 – 4 timer til at bygge kasserne og sætte dem op.


Sådan gør du

Den fuglekasse du laver her har fladt tag som på tegningen. Hvis du vil have skråt tag, må du ændre lidt på arbejdstegningerne nedenfor.
border=0
Her er en fuglekasse. Bemærk at tegningen desværre er lidt fortegnet. Det forreste stykke og det bageste stykke skal sidde udenpå sidestykkerne.
 
Det bedste træ til fuglekasser er ru brædder af fyr eller gran. Brug brædder der er 2 cm tykke, 15 cm brede og sav dem ud efter arbejdstegningen her:

Arbejdstegning:

Bræt: 15 x 2

Forside

25

Bagside

25

Låg

18

Bræt: 10 x 2

Side

25

Side

25

Bund

11

Lågkl

11

Lågkl = Lågklods. Alle mål er i cm
Bemærk at 10 cm brættet (nederst) vil være lidt smallere end 15 cm brættet (øverst)

fuglekasse

Mål op med tommestok og sav ud
Tegning: Eva Wulff

Puds
Når du har savet brædderne ud, skal du pudse alle kanter med sandpapir – især de savede - så hverken du eller fuglene river jer.

Flyvehul
Inden du samler redekassen, skal du bore et flyve-hul i den forreste side. Flyvehullets størrelse bestemmer hvilken fugl, der vil kunne yngle i kassen – se i tabellen nedenfor hvilke hulstørrelser der er for hvilke fugle.

Sæt fuglekassen sammen
Du skal bruge galvaniserede søm og skruer - og gøre nogenlunde sådan:

  • Søm først de fire sider sammen. 15 cm stykkerne danner forside og bagside. 10 cm stykkerne danner siderne - og sømmes ind imellem 15 cm stykkerne.

    Her er én måde at gøre det på: Stil de to 10 cm stykker på den brede led med lidt afstand imellem. Læg forstykket på 15 cm hen over, så det står som et omvendt U. Få en ven til at holde det hele lige - og søm med små søm forstykket på de to 10 cm stykker. Vend så det hele - læg bagstykket på, så det står som et O - og søm bagstykket på.

    Du kan dykke de små søm lidt ned i træet med en dykker.

  • Bor fire-fem små huller i bunden, så vand kan løbe ud. Placer bunden inde i kassen og sæt den fast med søm.

  • Søm en låg-klods fast på undersiden af låget. Låg-klodsen skal passe ned i kassens øverste åbning.

  • Sæt et søm halvt i på hver side af kassen, så låget kan bindes fast med ståltråd eller nylonsnor.

  • Skru de to øskner som kassen skal hænges op i, i bagerst i øverste hjørne på hver side.

Maling ?
Du behøver ikke at male redekassen.

Andre fuglekasser
Som sagt er den kasse vi har angivet mål til her en kasse til småfugle. Du kan bygge større fuglekasser til større fugle. Du kan også vælge at lave nogle fuglekasser der er lidt skæggere udenpå – og benytte lejligheden til at sætte fantasien lidt i sving. Hvad med et højt spidst tag? I guld? Eller en fint malet kasse med prikker eller små blomster. Brug dog kun ikke-giftige farver der falder ind i naturen.

Hæng redekassen op
Hvis du vil hænge din nye redekasse op i et træ, kan du bruge reb for ikke at skade træet. Brug aldrig ståltråd eller søm i træer. Rebet skal være 3-4 gange længere end tykkelsen på det træ som kassen skal hænge i. Når du hænger kassen op i træet, skal rebet 2 gange rundt om stammen. Det er vigtigt at rebet er meget løst, så træet kan vokse videre uden at rebet skader barken.

Redekassen, som skal hænge så højt at katten ikke kan nå dem. Kasserne må ikke hvile på en gren, da den gør det nemt for katte og andre rovdyr at røve æg eller unger. Flyvehullet skal helst vende mod nord eller øst, så solen ikke kan bage ind i kassen.
 
Fuglekasse
 
Redekasse, som hænger ret langt nede.
Foto: Malene Bendix.

Redekasser – størrelser og huller
Her er en tabel med de vigtigste mål for de forskellige arter. Som du kan se er målene for de små fugle rimeligt ens - her kan redekassen ovenfor fint bruges. Men for de større fugle skal du lave redekasser i helt andre mål.

 Redekasser til forskellige fugle  Hvor dyb skal kassen være indvendig (cm)  Hvor dybt skal der være fra hul til bund (cm)  Hvad er bundens indvendige mål (cm) Hvor stor er flyvehullets diameter (cm)  Hvor skal du sætte kassen op, for at der kommer fugle i den  Hvor højt skal kassen hænge over jorden
 Blåmejse  28 - 30  22  10 x 10  2,8

 I et træ, i læ for blæst og sol (mod nord eller øst).

Der skal være mindst 10 m til nærmeste blåmejse-kasse.

 1/2 til 1 1/2

 Musvit  28 - 30  22  10 x 10  3,2  I et træ. Ikke med tætte buske foran. 10 - 15 m til nærmeste musvit-kasse  1/2 til 1 1/2
 Gråspurv  28 - 30  20 - 22  10 x 10  3,4  Husmur, gavl eller skur. Koloni. Kasser kan sidde tæt.  3 - 5
 Skovspurv  28 - 30  20 - 22  10 x 10  3,2  Træ, husmur, gavl eller skur. Koloni. Kasser kan sidde tæt.  2 - 4
 Rødstjert  25 - 30  18  10 x 10  3,2  Træ  1 1/2 - 4
 Fluesnapper  25 - 30  18  10 x 10  3,2  Træ i åben skov, park eller have  1 1/2 - 3
 Stær  30 - 35  25  14 x 14  5,0  Hus, træ, pæl. Koloni. Kasser kan sidde tæt. 3 - 6
 Tårnfalk  40 - 50  20 - 30  40 x 40  20 x 40  Højt i det åbne land (silo/mast). (Husk sæt aldrig op på en elmast)  6 - 8
 Natugle  40 - 50  20 - 30  40 x 40  20 x 40  Skov, bygning, i en lade, gammel have på en gård.  6 - 8
 Mursejler  -  -  20 x 20  5,0 (halvt hul) I byen i en fleretagers bygning - helt oppe under tagskægget. Koloni. Sæt gerne flere kasser op sammen.  Mindst i 2. etage
 Træløber  30 - 35  20 - 25  10 x 15  4 x 9 (trekant)  På et gammelt løvtræ i skov eller park. Direkte på stammen.  1/2 - 2
 Hvinand  50 - 60  40 - 45  25 x 25  15  Træ ved søbred  2 - 5
 Flagermus  25 - 30  2 - 5  10 x 10  2 x 5  Skove, parker, ved bygninger  2 - 3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undersøg fuglenes liv

Når du har hængt din fuglekasse op, kan du holde øje med den, og se hvilke fugle der flytter ind i den. Du kan følge fuglene gennem hele foråret – og hvis du har lyst kan du undersøge, f.eks.:

  1. Hvilke fugle flytter ind i kassen ?
     
  2. Hold øje med fuglene mens de bygger reden. De flyver til og fra kassen med strå, mos, fjer og dun. Måske kan du se når fuglene har lagt æg – så bliver der mere stille omkring kassen. Når æggene klækkes efter cirka 2 uger (det er afhængigt af hvilken art der er flyttet ind – se fuglebog), bliver der til gengæld ivrig aktivitet igen. Ungerne skal fodres med insekter og frø – og det kan ikke gå hurtigt nok.
     
  3. Du kan undersøge hvor tit forældrene flyver ud og ind i løbet af en time. Sæt dig stille med et ur – og skriv op. Se på fuglene – evt. med kikkert. Måske kan I se hvad de har med i næbbet til ungerne. Nogle gange har de også noget med ud. Ungernes små hvide fugleklatter, pakket ind i en lille hinde, bærer forældrene bort, så de ikke sviner kassen.
     
  4. Hvor lang tid går der fra en fugl har lagt æg, til den begynder at fodre unger?
     
  5. Hvor lang tid går der fra ungerne er kommet ud af ægget – og til de er klar til at flyve fra reden. Det må være mærkeligt at kaste sig ud i luften første gang, når man aldrig har fløjet før.

Læs mere om dine fugle
Du kan læse mere om fuglene i din fuglekasse i en fuglebog. Hvis du har lyst kan du bruge spørgsmålene nedenfor til at blive klogere på fuglen.

  • Hvad hedder fuglen?
  • Hvordan lever den? (Hvorfor ruger den f.eks. i en fuglekasse?)
  • Hvad spiser fuglen?
  • Hvordan er fuglens sang? Hvorfor synger den?
  • Hvordan yngler fuglen?
  • Hvad spiser ungerne?
  • Hvor gamle er ungerne når de kan flyve?
  • Find en speciel og sjov historie om fuglen


Forslag til videre arbejde

Aktivitet
Lav en fuglekasse

UV-forløb
Hvorfor synger fuglene (musik, 0. – 2. klasse)
Fuglekasser (matematik, 0. – 2. klasse)
Fra frø til fuglekasse (dansk, 0. – 2. klasse) 
Lyt til fuglsang i forårsskoven (matematik, 0. – 6. klasse)

Børnehæfte
Denne aktivitet kan også bruges i forbindelse med "Skovens fugle og folk", et lille, gratis børnehæfte om fugle, som er udgivet i forbindelse med Skovens Dag 2008. Læs mere om "Skovens fugle og folk", find hæftet som PDF-fil og find 12 aktiviteter om fugle - én for hver måned i året. Aktiviteten her er tænkt til november måned.
 

Forfatter

Malene Bendix (Projektkoordinator for Skoven i Skolen). Keld Nørregaard (Naturvejleder og lærer) har bidraget med fuglekasseskabeloner.
 


Bottombar
SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests