Udeskoleforskning - Hvad ved vi ?

Hvad ved forskerne om udeskole? Erik Mygind, som har forsket i udeskole siden 2000 ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, giver et overblik.

Pige skærer roelygte i udeskole på Hammerum skole.
Over de seneste 15 år er udeskole – "det udvidede klasseværelse" - i stigende grad blevet integreret og udviklet i folkeskolen. Klasseværelset har igennem årtier været centrum for organiseret og formaliseret læring i skolen. Det er interessant at konstatere, at års debatter omkring skolens virke sjældent har drejet sig om, hvorvidt "baller til bænk undervisning" i klasseværelset er den bedste ramme omkring elevernes læring. Spørgsmålet er, om udeskole gør en forskel og i givet fald hvordan?
 
Artiklen er på ingen måde dækkende for al den forskning der er gennemført nationalt og internationalt, men tager sit afsæt i udeskole som undervisningsmetode, belyst ud fra eksempler, med et særligt fokus på elevernes (akademiske) læring i uderummet, deres sociale interaktion, fysiske aktivitet og holdninger til skolelivet i almindelighed.
 
Afslutningsvis beskrives et større dansk forskningsprojekt – TrygFondens udeskole forskningsprojekt, TEACHOUT – som igangsættes i perioden 2014-2017.
 
Definition og formål med udeskole i et forskningsmæsigt perspektiv
Udeskole er en bred betegnelse for regelmæssig undervisning uden for skolen i natur eller kultur omgivelser. Spørger man skoleledere eller lærere, vil man utvivlsomt få mange forskellige bud på, hvordan udeskole defineres og praktiseres . I forsknings sammenhænge er det nødvendigt at klargøre, hvad der måles på (hyppighed, tid, indhold, form og kontekst). I det danske forskningsmiljø har man valgt at definere udeskolebegrebet som regelmæssig undervisning i natur- eller kulturomgivelser, skemalagt en halv eller en hel dag om ugen og gennemført over længere tidsperioder (et halvt, helt eller flere år) - men der kan naturligvis også forskes i kortere undervisningsforløb i natur- og kulturkontekster.
 
Inddragelse af omgivelserne i undervisning er ikke ny. I et historisk perspektiv har lærere igennem de sidste hundrede år taget deres elever med ud i natur- og/ eller kulturomgivelser (ekskursioner). Det nye aspekt er, at omgivelserne (natur og kulturinstitutioner) inddrages regelmæssig  (fx ugentligt) og over lange tidsforløb.
 
Formålet med systematisk at kombinere inde- og udeundervisning er blandt andet en hypotese om, at abstrakte faglige begreber og færdigheder formidles og læres bedre i en konkret og funktionel kropslig virkelighed. For eksempel ved at besøge historiske steder, måle og beregne mængden af forskellige objekter i uderummet eller skrive historier i og om naturen. Opsummeret kan udeskole betragtes som en undervisningsmetode, hvor potentialet ligger i  kombineret og målrettet brug  af både inde- og uderum, og hvor elevernes tilegnelse af det faglige stof beror på lærerens evne til didaktisk og metodisk at udnytte begge kontekster. Udeskole som fænomen er interessant, idet udviklingen ikke er igangsat af ministerielle eller kommunale initiativer (top down), men arbejdsmåden er skabt af lærere (bottom up), der med interesse, engagement og ejerskab, har arbejdet på, at give netop deres elever et bedre og mere varieret skoleliv, for derigennem at højne elevernes faglige udbytte.
 
Udbredelse af udeskole i Danmark
Undervisning der systematisk kombinerer brug af udeundervisning  med klasserumsundervisning er et relativt nyt fænomen, der primært er studeret igennem relativt få danske og nordiske case studier.  Der er en række positive resultater i disse studier. F.eks. er børnene mere  fysisk aktive, og der er positive pointer med hensyn til læring, sociale relationer og børnenes holdninger til det at gå i skole.
 
Med hensyn til udbredelse af udeskole viser en landsdækkende undersøgelse af danske skoler i 2009 , at 28% af de adspurgte skoler (mindst 14% af alle danske skoler) praktiserede udeskole på et eller flere klassetrin. Ca. 60 klasser praktiserede udeskole en gang om ugen hele året rundt. Fra nogle få udeskoleklasser i år 2000 er antallet steget til mere end 290 skoler i Danmark. Undersøgelsen dokumenterer, at lærerne foretrækker og bruger kulturelle eller naturlige rammer uden for klasseværelset og at udeskole har bredt sig i både den danske folkeskole og i private / frie skoler som en græsrodsbevægelse.
 
Forskning i udeskole som undervisningsmetode gør det muligt at få mere pålidelige oplysninger og en dybdegående forståelse af, hvorvidt og hvordan udeskole indvirker på skolebørns udvikling og læring. De foreløbige danske og internationale undersøgelser har i særlig grad været målrettet skolebørn i alderen 7 til 12 år og baseret på udeundervisning en hel dag  ugentligt eller hver fjortende dag.
 
danmarkskort-udeskoler-peter-bentsen.jpg
Udbredelse af udeskole (Bentsen et al., 2010).
 
Udeskole og læring
Teorier om læring, og mange praktiske erfaringer fremsat af lærere tyder på, at der er særlige muligheder for læring i naturen eller forskellige kulturinstitutioner i kombination med  skolens normale rammer.
 
Et dansk case studie med en naturklasse med 19 elever (Rødkildeprojektet 2000-2003) viste, at der er særlige potentialer i brugen af natur og grønne områder med henblik på  børnenes faglige læreprocesser, når disse er baseret på sanselige, konkrete og æstetiske processer båret af børnenes engagement og nysgerrighed. Undervisningen i naturen udfordrer læreres didaktiske valg  og brug af undervisningsmetoder. I Rødkilde projektet var det elevcentrerede opgaver og induktive undervisningsforløb, der prægede  og supplerer de mere deduktive og lærerstyrede forløb i klasseværelset. I samme studie kunne det dokumenteres, at eleverne benyttede et mere aktivt og fabulerende sprog  og var i flere faglige og undersøgende dialoger både med hinanden og læreren  i forhold til i klasseværelset, hvor læreren oftest førte ordet og elevkommunikationen var mere beskrivende og reproducerende
 
Eleverne i Rødkildeprojektet var generelt glade for at gå i skole. Dog vurderede de undervisning i skoven mere positivt end undervisning i klasserummet. Baseret på spørgeskemaer (svar på en række udsagn) udleveret fire gange i henholdsvis klasseværelse og skoven svarede eleverne, at de bedre kunne lide undervisningen i skoven, at de tog undervisningen mere alvorligt, og de forstyrrede sjældnere i gruppearbejdet. Der var en tendens til at undervisningen i klassen var mere kedelig, præget af flere afbrydelser, samt at eleverne ikke var så gode til at hjælpe hinanden (ikke signifikant).
 
Lærerens rolle i brugen af naturomgivelser er eksempelvis grundigt behandlet af Trine Hyllested bogen "Underholdning eller undervisning? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet." (Hyllested 2009). Bogen diskuterer på baggrund af Hyllesteds PhD projekt, hvordan man kan fremme en mere bevidst, didaktisk tilgang til brugen af "det udvidede klasseværelse": Hvilke formål kan lærere have, når de tager elever med ud og hvordan kan det støtte elevernes lærerprocesser i disse situationer? Hvordan kan man undgå, at besøg udenfor skolen bliver mere underholdning end undervisning, og hvad kan lærerne bruge de forskelilge eksterne miljøer til i den faglige undervisning?
 
Et nyligt publiceret svensk studie har undersøgt, om udeundervisning påvirker indlæring blandt 7. og 8. klasses elever. To klasser modtog seks gange med udeundervisning i matematik og biologiforløb og to klasser gennemførte i samme periode normale undervisningsforløb. Efter forløbet gennemførte 88 elever en test ”Structure of Observed Learning Outcome”, som dog ikke viste signifikante forskelle. Dog kunne eleverne på udeskoleforløbet give langt flere eksempler fra specielt biologiforløbet.  5 måneder efter forløbet  blev 21 af eleverne interviewet. Her var resultatet, at eleverne kun dårligt kunne huske  indholdet i det traditionelle undervisningsforløb, mens aktiviteterne i udeskoleforløbet stod signifikant klarere for denne gruppe elever, hvor eleverne oftere kunne anvende relevante faglige termer og beskrivelser.
 
Et andet svensk studie forløb over et helt år for fire 7. klasser. Her fik to af klasserne læst hver fjerde matematiklektion som udeundervisning. Eleverne blev testet ved begyndelsen, efter 10 uger og efter 1 år. I alt 54 elever deltog i alle test, ligeligt fordelt mellem udeskoleklasser og normalklasser. Den første test viste, at der var signifikant forskel mellem de to gruppers faglige udgangspunkt, idet eleverne i udeskoleforløbet scorede lavere i den aritmetiske test. Efter 10 ugers forløb blev eleverne testet igen og her havde den faglige forskel udjævnet sig mellem de to grupper. Elevernes egenmotivation til læring faldt signifikant for gruppen med den traditionelle undervisning igennem perioden, mens den forblev konstant i  gruppen, der havde udeundervisning. 
En forklaring kan være forskelle i lærernes evner til at formidle det faglige indhold, samt det forholdsvis lille antal elever. Der findes dog også andre studier, der underbygger de to svenske undersøgelser (Jordet 2007, 2010).
 
rodkilde-born-erik-mygind_0.jpg
Udeskolebørn fra Rødkilde skole.
Foto: Erik Mygind.
 
Udeskole og sociale relationer
Enkelte både danske og norske studier har sandsynliggjort, at undervisning og læringsaktiviteter i forbindelse med udeskole understøtter et godt socialt klima i gruppen, understøtter koncentrationsevne og fordybelse og lægger et godt grundlag for problemløsning. Det fremhæves, at det at lære i naturen virker meningsfuldt for eleverne, samt at lærere oplever, at disse anderledes læringsbetingelser skaber flere kammeratskabsrelationer end traditionel klasseundervisning og dertil hørende frikvarterer. For eksempel blev der over en tre årig periode i ”Rødkildeprojektet” dokumenteret at 2/3 af eleverne legede sammen ned nye kammerater af begge køn, når børnene var i skoven, hvilket  ikke kunne observeres på skolen, hvor mere fasttømrede kammeratrelationer forblev uændrede. Udeskolens nye kammeratrelationer påvirkede ifølge både lærere og elever den indbyrdes tolerance og dermed klassemiljøet i positiv retning. Samme tendenser er rapporteret i norske og svenske undersøgelser.
 
Udeskole og fysisk aktivitet
Forskning i sammenhænge mellem udeskole og fysisk aktivitetsniveau er yderst sparsom. Et dansk case studie har vist, at børnene gennemsnitligt er mere end dobbelt så fysisk aktive i løbet af en skoledag i skoven sammenlignet med en almindelig skoledag. Dette gælder både ved en måling i sommer- og vinterhalvåret. Den gennemsnitlige fysiske aktivitet under en skoledag i skoven svarer til niveauet for den skoledag med to ugentlige idrætstimer. Man skal dog være opmærksom på, at det fysiske aktivitetsniveau (moderat) fordeler sig nogenlunde jævnt over udeskoledagen i skoven, mens der i den pågældende idrætsundervisning periodevis viste høj intensitet. Målingerne af  fysisk aktivitet med accelerometer stemmer overens med elevernes egne vurderinger af niveauet af den fysiske aktivitetsniveau på skovdagene. Et norsk case studie er nået frem til samme resultater ved brug af pulsmålere, men kunne endvidere konkludere, at udeundervisningen også rummede perioder med høj intensitet.
 
Udeskole, fysisk aktivitet og mental sundhed
En enkelt nyere svensk studie har undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og mental sundhed. En gruppe elever i alderen 6-11 år (121 elever)  fra to skoler i Linköping modtog undervisning i 15 udeskoledage i løbet af en 6 måneders periode og blev sammenlignet med en referenceskole (109 elever) i det centrale Linköping med traditionel  klasseundervisning . Der blev før og efter forsøget gennemført en såkaldt SDQ-test (Strengths and Difficulties Questionnaire), hvor forældrene besvarede 25 forskellige spørgsmål. Renset for forskellige socioøkonomiske faktorer, viste der sig ikke nogen forskel mellem aldersgrupper på de to skoler, men der kunne registreres forskelle mellem, hvordan drenge og piger blev påvirket af udeskoleforsøget. Drengenes overordnede mentale velbefindende var signifikant mere positivt sammenlignet med pigernes, hvad angår følelsesmæssige symptomer, hyperaktivitet og adfærdsproblemer. Samlet set, konkluderede forskerne, at kønsperspektivet bør indgå i overvejelserne omkring tilrettelæggelse af (ude)undervisningen.
 
Sammenhænge mellem udeskole, fysisk aktivitet, læring og sociale relationer
Miljøskiftet fra klasseværelse til naturen ser ud til at have en række positive effekter. Fra slutningen af 1990’erne begynder forskningen i stigende omfang at undersøge og dokumentere nogle af effekterne af at kombinere klasserums- og udeundervisning.
Nationale og internationale undersøgelser har identificeret sammenhænge mellem fysisk aktivitet og læring, der understøtter hypotesen om, at udeskole gennem sin kombination af akademisk læring og fysisk aktivitet, kan bringe nye lærings- og undervisningsperspektiver til den danske folkeskole. Et studie har fx dokumenteret, at øget tid til daglig fysisk aktivitet og mindre tid brugt til akademiske fag i skolen ikke forringede faglige testresultater i de akademiske fag. Der synes at være en positiv korrelation mellem fysisk aktivitet og fx elevernes opførsel i klassen, elevernes kreativitet og IQ . En stor svensk undersøgelse af 1,2 millioner 18-årige mænd, der var indkaldt til militærtjeneste (1950-1976), undersøgte sammenhængen mellem fysisk aktivitet (dvs. fitness), intelligens (dvs. logisk tænkning, rumopfattelse, verbale og tekniske færdigheder), og kognition (dvs. eksamensresultater i skolen). Dette studie dokumenterede en klar positiv sammenhæng mellem bl.a. kondition og kognitiv præstation. En årsagssammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitiv præstation kan muligvis forklares af neural vækst i hippocampus. Ud fra ovenstående er det interessant mere dybtgående at undersøge om udeskole kan bidrage signifikant til elevernes fysiske aktivitetsniveau og tilsyneladende positive påvirkning af læring.
 
Flere metastudier har vist en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, hvilket bl.a. kom til udtryk i den afsluttende erklæring fra en  konsensuskonference om fysisk aktivitet og læring (afholdt den 25.-27. oktober 2011 ), hvor forskere fra Danmark og Sverige  nåede frem til følgende konklusion:
 
”På baggrund af de fremlagte forskningsresultater og diskussionerne på konferencen kunne det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder”
 
I de skandinaviske lande understreger flere undersøgelser naturens særlige rolle i (ud)dannelsen af børn og unge .
 
Et britisk forskningsarbejde har i et review konkluderet, at udendørs undervisning indvirker positivt på den langsigtede hukommelse og peger endvidere på at følelsesmæssige og kognitive fordele gensidigt er med til at skabe en bro til øget indlæringsevne samt at velgennemarbejdede erfaringer fra pædagogisk arbejde i forskellige kontekster uden for klasseværelset kan blive til meget holdbar viden, som børn og unge husker godt.
 
Samlet kan det konkluderes, at undervisning uden for skolens rammer kan  bidrage væsentligt med hensyn til at fremme fysisk aktivitet, akademisk læring og sociale relationer.
 
Generelt peges der på, at der er behov for yderligere dokumentation på en række områder. Især bør forskningen undersøge forskellige typer af aktiviteter, omfang og organisering, samt hvilke didaktiske og metodiske fremgangsmåder, der kan indgå, og skabe grundlaget for læring og dermed de bedste faglige resultater .
 
Fremtidig forskning i udeskole
Forskning i udeskole har som nævnt hovedsagelig været begrænset til undersøgelser baseret på et lille antal elever og lærere. Metoderne har været  casestudier og aktionsforskning. Derfor er en større kvantitativ undersøgelse om effekten og betydningen af udeskole et stigende ønske blandt lærere, skoleledelse og politikere - et ønske, der suppleret med kvalitative undersøgelser, kan skabe det nødvendige grundlag for fremtidige politiske beslutninger om udvikling af undervisning og læring i folkeskolen.
 
Et kommende forskningsprojekt ’TEACHOUT’ er blevet støttet med knap 7 mill kr fra TrygFonden og skal over de kommende år (2014-2017) afdække en række  forskningsspørgsmål centreret omkring fysisk aktivitet, sundhed, læring, sociale relationer og trivsel (www.teachout.ku.dk). Formålet er at opnå et bredere evidensgrundlag, der kan sammenfattes i følgende spørgsmål:
  • Vil de alternative undervisningsmetoder i praktiseringen af udeskole øge og forbedre børns fysiske aktivitet, faglig læring, social interaktion og holdninger til skolegang?
  • Og i så fald, hvordan?
Endvidere skal forskningsprojektet afdække, hvordan de indbyrdes faktorer er afhængige og påvirker hinanden, hvilket uddybes i følgende forskningsspørgsmål:
  • Giver udeskole flere og bedre muligheder for at skabe sociale relationer (inklusion) end en traditionel skolehverdag?
  • Fremmes læring igennem udeskole som følge af, at fagene bliver eksemplificeret mere konkret og meningsfuldt?
  • Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau og hvordan er det relateret til læring og sundhed?
  • Hvilken rolle har udeskole for ovennævnte parametre i forhold til elever med forskellig social baggrund (fx etnicitet, køn og sociale tilhørsforhold) og elever med særlige behov?
Projektet forventes at fremlægge dokumentation om de potentielle fordele og ulemper ved udeskole. Tilfører udeskole et fagligt, socialt og kropsligt sundhedsfremmende bidrag tilfolkeskolen i Danmark? Undersøgelsen gennemføres som et fælles projekt mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og Steno Health Promotion Center, Steno Diabetes Center A/S.
 
I det følgende gives en kort beskrivelse af de fire PhD studerende som er ansat på TEACHOUT projektet baseret på workshops til konferencen
 
Referenceliste
  1. Bangsbo, J. 2011. Fysisk aktivitet og læring - en koncensuskonference. Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, Kunststyrelsen, København.
  2. Bentsen, P., F. Søndergaard Jensen, E. Mygind, and T. Barfoed Randrup. 2010. The extent and dissemination of udeskole in Danish schools. Urban Forestry & Urban Greening 9(3):235-243.
  3. Christensen, A.I., M. Severin, T. Holmberg, L. Eriksen, M. Toftager, A. Zachariassen, O. Ekholm, J.T. Tolstrup, M. Grønbæk, and T. Curtis. 2009. KRAM-undersøgelsen i tal og billeder. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Tryg-fonden, København.
  4. Ejbye-Ernst, N. 2012. Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaver. Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Emdrup.
  5. Fägerstam, E. and J. Blom. 2012. Learning biology and mathematics outdoors: effects and attitudes in a Swedish high school context. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning: 1-20.
  6. Fägerstam, E. and J. Samuelsson. 2012. Learning arithmetic outdoors in junior high school and influence on performance and self-regulating skills. Education 3-13:1-13.
  7. Fägerstram, E. 2012. Space and Place - Perspectives of outdoor teaching and learning. Linköping University, Linköping.
  8. Grahn, P. 2007. Barnet og naturen. in Utomhuspedagogik som kunskapskälle, Dahlgren, L.O., S. Sjölander, J.P. Strid, and A. Szczepanski (eds.), Studenterlitteratur, Lindkjöbing.
  9. Grahn, P., F. Mårtensson, B. Lindblad, P. Nilsson, and A. Ekman. 1997. Ute på dagis: Hur använder barn daghemsgården? Utformningen av daghemsgården och dess betydelse for lek, motorik och koncentrationsförmåga. Sveriges Lantbruksuniversitet, MOVIUM, Alnarp.
  10. Gustafsson, P.E., A. Szczepanski, N. Nelson, and P.A. Gustafsson. 2011. Effects of an outdoor education intervention on the mental health of schoolchildren. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning 12(1):63-79.
  11. Hyllested, T. 2009. Underholdning eller undervisning? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet. Forlag: Dafolo, 2009. ISBN 978-87-7281-382-0
  12. Jordet, N.A. (2007). Nærmiljøet som klasserum. En undersøkelse af uteskolens didaktik i et dannelsesteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv. PhD afhandling ved det utdanningsvitenskabelige fakultet, Universitetet i Oslo. 
  13. Jordet, N.A. (2010). Rommet utenfor.Tillpasset opplæring i et utvidet læringsrom.  Cappelen Akademisk Forlag.
  14. Miljøministeriet. 2012. Friluftslivets samfundsværdi - Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder. Miljøministeriet, København.
  15. Mygind, E. 2005. Udeundervisning i folkeskolen. Et casestudie om en naturklasse på Rødkilde Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag på yngsted klassetrin i perioden 2000-2003. Museum Tusculanums Forlag & Københavns Universitet, København.
  16. Mygind, E. 2007. A comparison between children's physical activity levels at school and learning in an outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning 7(2):161-176.
  17. Mygind, E. 2009. A comparison of childrens' statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning 9(2):151-169.
  18. Rickinson, M., J. Dillon, K. Teamey, M. Morris, M.Y. Choi, D. Sanders, and P. Benefield. 2004. A Review of Research on Outdoor Learning. National Foundation for Educational Research and King's College London, London.
  19. 17. Sundhedsstyrelsen. 2001. Fysisk aktivitet og sundhed. Sundhedsstyrelsen, København.
  20. 18. Vigsø, B. and V. Nielsen. 2006. Børn & Udeliv. CVU Vest Press, Esbjerg.

Hvem, hvad, hvor

Klasse:Lærere

Kolofon

erik-mygind2-2014.jpg

Erik Mygind, Lektor, PhD, ved Institut for Idræt og Ernæring & Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning , Københavns Universitet.

Artiklen inddrager elementer  og pointer fra Erik Myginds foredrag om forskning på konferencen  "Naturvejledning, udeskole og Skolereform 2014" på Strandgårdskolen, Ishøj den 17. januar 2014, og giver et kortfattet indblik i 4 PhD studerendes forskningsfelter på TEACHOUT projektet 2014-2017.

Foto øverst: Frank Juel.

Udgivet på www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk i 2014.

Kommentarer