Mosen

Her kan du læse om mosen - lavmosen og højmosen - om natur, miljø og folketro.

Her kan du læse om mose og højmose. Klik på det du vil læse om:

  • Hvad er en mose
  • Hvordan opstår en mose
  • Box: Hængesæk
  • Højmosen
  • Dyr og planter i højmosen
  • Dyr og planter i lavmosen
  • Mose og mennesker
  • Fredet højmose

Hvad er en mose

Har du nogensinde været i en mose? Hvis du har det, ved du, at det er et vådt og sumpet sted – nærmest en sø, der er overgroet af mosser, græsser, siv, urter – nogle træer og andre planter. I mosen kan der være blankt vand på de dybe steder – men der kan også være masser af tuer og hængesæk.

Mosen som levested
Mosen er ofte et helt særligt levested, som tiltrækker helt særlige plantearter, som kan lide at vokse i vand. Samtidig er mosen skjulested og levested for et væld af forskellige dyrearter.

Mosens udvikling
En mose er egentlig en sø, som er vokset til. Mosen kan udvikle sig til en ellesump, en rørsump – eller en højmose. Du kan læse mere om lavmosen og højmosen nedenfor.

Hvordan opstår en mose

En mose har engang været en fladvandet sø. Med tiden er søen blevet fyldt af visne blade, væltede træstammer og andet affald fra naturen. De vandløb som løber til søen, har ført slam med sig, som har lagt sig på søbunden – og år for år er søens bund blevet hævet. Samtidig breder græsser, mosser, siv og andre planter, som kan tåle at vokse i vand, sig ind over søen. Og ganske langsomt bliver søen blevet til en mose. En lav-mose – eller et kær.

Lavmosen (et kær)
Nu ligger lavmosen der, hvor søen var. Der findes forskellige typer af lavmoser eller kær – afhængigt af jordbundens surhedsgrad, vandforhold og næringsstoffer:

  • Eng – hverken sur eller kalkrig
  • Fattigkær – sur
  • Rigkær – basisk
  • Enge som har været drænet eller gødet

Her kigger vi kun på fattigkæret, som findes på sur jordbund. Den form for mose kan udvikle sig til en højmose.

Hængesæk
Hængesæk er et tæt lag af planter og mosser, som er vokset ud over mosens vand. De danner et tykt tæppe af levende planter og sammenfiltrede rødder. Hængesækkens planter vokser kun i hængesækken. De har ikke kontakt med rødderne til mosens bund. Derfor får de kun meget lidt næring.

Nogle steder kan hængesækken blive så tyk, at den kan bære et menneske. Da vi var små, gik vi nogle gange forsigtigt ud på hængesækken – altid flere sammen. Hele verden vippede og gyngede – og det var som at gå på et tykt tæppe af mos med vand under. Det kan være farligt at gå på hængesækken, for man kan gå lige igennem og falde ned i det kolde, brune mosevand nedenunder. Derfor var vi altid forsigtige – og tog hver en lang, stærk gren med, som vi holdt på tværs, mens vi gik. Hvis en af os skulle falde igennem hængesækken, så lå grenen på tværs – og vi kunne bruge den til at komme op med igen. Det skete ind imellem, at en gik igennem hængesækken med det ene ben. Der var koldt og vådt i mosen.

I hængesækken kan du finde planter som kærmysse, lobelie, hvid Næbfrø, bukkeblad og smalbladet Kæruld.

Højmose

En højmose er en helt speciel naturtype – og det sidste stadie i en moses udvikling (klimaksstadiet). Højmosen kan være flere meter høj i forhold til landskabet omkring de – og fylde flere hundrede kvadratmeter. Den består af en død flade af tørv – og ovenpå den en levende overflade af mos, urter og dværgbuske. Hvis du kigger ud over en højmose, vil du se en masse tuer med mos, lyng og kæruld på – og så en masse lavninger (høljer) med vand og kæruld. Rundt i højmosens rand kan der vokse træer i det man kalder laggen.

Foto af højmose

Tegning af højmose fra Danmarks Natur.

Tørvemos
De højmoser vi har i Danmark er gamle – ja op til 10.000 år. Højmoserne er skabt af en slægt af små mosser: tørvemos – og højmosen opstår derfor kun, hvor forholdene er sådan, at tørvemos kan vokse der – dvs. fattige på næring eller med stillestående vand.

Tegneserie – sø til højmose.

Hvordan dannes en højmose
Det er tørvemos som skaber højmosen. Først vokser tørvemos ud over mosehullerne. År for år vokser nye mosplanter ovenpå de gamle, som dør og pakkes tæt sammen nedad. Tørvemos vokser hurtigt – mellem ½ og 1 ½ cm om året. Lag for lag af mos synker ned i mosen – og danner et lag af tørv, som bliver tykkere og tykkere. Tørven vokser cirka 1 millimeter om året. Hvis du stikker en lang tynd stang ned igennem tørvelaget i en højmose, kan du måle, hvor gammel højmosen er.

Foto: Tørvemos

Tørvemos
Tørvemos har særlige egenskaber, som skaber højmosen:

1) Blade som svampe
Tørvemos har små blade, som er utroligt gode til at suge vand – de kan hæve vand op til 30 cm op. Det gør, at mosserne kan vokse højere og højere op over den lavmose de begyndte i. På et tidspunkt har de levende tørvemosser, som vokser øverst oppe ikke mere kontakt til mosens vand og næringsstoffer

2) Iltfrit og surt
Det øverste lag af tørvemos er så tæt, at der ikke kommer ilt ned til de døde lag. Samtidig dannes der humus-syrer i de gamle lag nedenunder – og det gør tørven i højmosen til en af de sureste jordbunds-typer vi har i Danmark med pH-værdier på ned til 3,6. Det er der ikke mange planter, som kan tåle – men tørvemos kan. Det iltfrie og sure miljø gør, at bakterier ikke kan nedbryde de døde plantedele. Derfor rådner de gamle lag af tørvemos ikke – og forsvinder heller ikke, men hober sig op som tørv – og derfor vokser højmosen år for år ganske lidt i højden.

Et særligt miljø i højmosen
Alt det skaber et ganske særligt miljø for de planter, som gror oppe på højmosens flade

  • Der er meget lidt næring
  • Der er kun det vand, som regner ned fra oven.
  • Miljøet i tørvelaget er surt
  • Det kan blive meget varmt – og meget koldt
  • Det kan blive meget vådt – og meget tørt

Dyr og planter i højmosen

Det er kun få planter, som kan klare sig i det næringsfattige, sure miljø, som tørvemos skaber. De planter, som vokser på højmosen slipper til gengæld for at skulle konkurrere med andre planter om plads og lys.

Kun 13 arter er udbredte i højmosen:

  • Hedelyng
  • Klokkelyng
  • Rosmarinlyng
  • Tranebær
  • Tuekæruld
  • Smalbladet kæruld
  • Tuekogleaks
  • Hvis næbfrø
  • Rundbladet soldug
  • Liden soldug
  • Langbladet soldug
  • Benbræk (Sønderjylland)
  • Multebær (Nordjylland)

Ud over dem kan få andre planter vokse længere eller kortere tid i højmosen – fx dunbrk, mosebølle, revling, blåtop, butfinnet mangeløv.

Her er et par eksempler på planter, som vokser i højmosen.

Soldug
Soldug er en lille kødædende plante, som du kan finde i højmosen. Soldug har runde blade fulde af klistrede dugperler, som sidder på røde hår – og det lokker insekter til. Hvis en flue sætter sig på et blad, klistrer den fast. Så lukker bladet sig om fluen, som en hånd, og fordøjelses-væsker opløser fluens bløde dele til en saft, som planten optager gennem bladet. På den måde får soldug kvælstoffer og andre næringsstoffer, som er svære at få fat på i højmosen. Soldugs blomster er små og hvide – og den bestøver mest sig selv… men det er der nok ikke så meget at sige til.

Kæruld
I højmosen kan du også finde kæruld. Kæruld er en lille siv. Den har en hvid top, som ligner vat. Vattet er hvide tråde, som frugten kan svæve på – og spredes med vinden. Det er sjovt at samle kæruld – og man får lyst til at bruge den hvide uld til noget. De hvide hår knækker let – og man kan ikke spinde dem.

I højmosen vokser flere arter af kæruld. På højmosens tuer vokser tuekæruld – og i hømosens huller vokser smalbladet kæruld.

Dyr i højmosen
Der er ikke så mange dyr, som er glade for det sure og næringsfattige miljø i højmosen. Men nogle dyr kan godt lide, at der er masser af lys – og de store åbne flader. Det er fx fugle, som har deres rede på jorden – og som gerne vil kunne opdage deres fjender på lang afstand.

Du kan møde vadefugle i højmosen, fx stor regnspove, tinksmed og hjejle. De er der mest i træktiden.

Du kan møde rådyr og kronhjorte, som græsser i højmosen, hvis der ikke er så meget at spise andre steder.

Du kan møde nogle få arter af sommerfugle, hvis larver lever på nogle af de få plantearter, som vokser i højmosen.

  • Moseperlemorsommerfuglen, blå bølleblåfugl og grøn busksommerfugl lægger deres æg på tranebær.
  • Foranderlig blåfugl lægger æg på hedelyng
  • Moserandøje lægger æg på kæruld. 

Dyr og planter i lavmosen

I den sure lavmose – fattigkæret, kan du fx finde forskellige græs-, star- og sivarter, kæruld, bukkeblad, næbfrø, tranebær, rosmarinlyng og soldug.

Planter er fx soldug, kodriver, sværdlilje, tagrør, pileurt, åkander, forskellige sivarter, kæruld, klokkelyng, pors, tørvemos, blærerod,

Dyr i lavmosen er fx Hermelin, hasselmus, rådyr, insekter, guldsmede, myg mv.

Fugle er fx vibe, spove, urfugl, forskellige ænder, rørhøne, moseænder, vibe, agerhøne, mosehornugle og mange andre.

Mosen og mennesker

Hvis du ikke har været i en mose, så se at komme derud. Det er et helt særligt sted med vandhuller, tuer og ellekrat. I gamle dage kom folk nødig i mosen – for ud over vilde dyr som ulve og ræve, så kunne man støde på en masse overnaturlige væsner.

Mosekone
Der var fx mosekonen, som bryggede i de lange sommeraftner, så tågen snoede sig hen over de farlige mosehuller. Hvis man blev ramt af dampene fra mosekonens bryg, så kunne man fare vild – og falde i dybe mosehuller – eller forsvinde i ellekrattet.

Elverpiger
Der var de fine hvide elverpiger, som dansede så let hen over enge og moser – og bød unge mænd op til dans. Elverpigerne var slanke og smukke – men de var hule i ryggen som dejtrug. Hvis man dansede med elverpigerne gik tiden i stå – og det der føltes som en enkelt nat varede 100 år. Når man vendte tilbage til sin landsby, var alting forandret – og ens kæreste død af alderdom.

Lygtemænd
I mosen kunne man også støde på også lygtemænd – små væsner, som lyste og lokkede folk ud i mosehullerne med deres lygter om natten. En lygtemand kunne dele sig og blive til flere. Hvis du ser en lygtemand, så skal du aldrig pege på ham. Så vil han lokke dig mere og mere. I stedet for skal du vende din hue på vrangen, så kan han ikke se dig…

Moselig
Vandet i mosen er koldt, iltfrit og surt. Det gør, at bakterier har svært ved at nedbryde der – og at dyr og menneskelig kan blive bevaret i mosen i flere tusind år. Hud, hår, negle og tøj og læder bliver bevaret i mosen – mens alt metal forsvinder i det sure miljø.

I 1952 stod en mand og gravede tørv i en mose ved Silkeborg. Pludselig stødte hans spade mod noget hårdt. Han troede først, at det var en trærod – men fandt så ud af at det var et sort moselig fra jernalderen: Grauballemanden. Gravballemanden lå kun 1 meter nede i tørvemosen. Han var helt sort af humussyrer, men alligevel velbevaret. Han var nøgen – og da man undersøgte ham fandt man ud af, at han havde fået halsen skåret over – fra øre til øre. Man kunne ikke se, om han er blevet ofret eller dræbt i kamp. Men han var sandsynligvis blevet sænket ned i mosen, da han først var død – og holdt nede der af pinde – så han ikke kom op til overfladen og blev iltet. Du kan se Grauballemanden på Moesgaard Museum i Århus. 

Tørv
Tørv er tæt pakket plantestof, som har ligget i mosen i hundreder af år. Hvis tørv får lov at ligge mange tusinde år, kan det blive til kul. I gamle dage gravede man tørv op af tørvemoserne – og brugte det til at fyre op med – i stedet for brænde. Man blev ved helt til efter 2. verdenskrig, fordi man manglede brænde og varme. Til sidst var de gamle højmoser med tørv næsten ødelagte – og omkring år 2000 valgte man at frede dem, der var tilbage. De gamle tørvegravsmoser ligger tilbage nogle steder – og man kan ane de lange grave, hvor folk har fjernet tørv. Det kan være fine små levesteder for dyr og planter.

Spagnum
Måske kender du spagnum jord, som man bruger i drivhuse og til potteplanter. Spagnum er lavet af tørvemosser (Spaghnum) og andre planter fra det øvre lag af højmosen. Da man gravede tørv i gamle dage, var det bare affald, som man kaldte hundekød. Men så fandt man på at bruge det til at forbedre jorden i drivhuse og bede. I dag er højmoserne truede levesteder i Danmark – og fredede – og derfor kigger man efter andre vækstmedier.

Fredet højmose

I Danmark har vi haft mange hundrede moser og højmoser – og indtil midten af 1800-tallet var 20 – 25 procent af Danmark dækket af moser. Desværre er mange af moserne blevet gravet op som tørv eller drænet og lavet om til marker – og derfor dækker moserne i dag kun 1 procent af vores land.

Man dyrkede højmosen ved at lede vandet væk gennem kanaler og give mosen kalk. Når tørven fik ilt og blev nedbrudt, blev der frigivet næringsstoffer, så man kunne dyrke korn og kartofler – et stykke tid. For efterhånden som tørven blev nedbrudt og forsvandt, sank jorden mere og mere sammen – med omkring 2 cm om året. På 50 år kunne jordoverfladen blive sænket 1 meter – og nå ned til grundvandsspejlet igen. Og så blev jorden våd svær at dyrke.

I dag er der kun få højmoser tilbage i Danmark. Dem vi har, har vi fredet. Der findes stadig højmoser både i Jylland, på Fyn og Sjælland. Den største er Lille Vildmose i Himmerland, som er ejet af Aage V. Jensens Fonde – og beskyttet.

Højmoserne vokser til
Nogle højmoser er i fare for at vokse til, fordi de bliver gødet med næringsstoffer, som bliver båret med luften fra landmændenes marker. Når højmosen bliver mere næringsrig, kan frø fra planter som ikke tilhører højmosen spire og gro på højmosens overflade – og så gror mosen til i buske og træer – fx birk, poppel, rødgran og andre. Det ødelægger de fattige plantesamfund. Hvis I har en højmose i jeres kommune, som er ved at vokse til, kan I spørge kommunen om jeres klasse må tage ud og hjælpe med at luge den for små træer.

Kilder bl.a.

  • Hansen, Bertel: ”Højmosen”, Danmarks Natur bind 5 ”De ferske vande”, Gads Forlag, 1980.
  • Stoltze, Michael: ”Dansk natur”, Gyldendal, 2005.
  • www.denstoredanske.dk

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse, Lærere
Sted:Sø og å, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Kolofon

Forfatter
Malene Bendix, Skoven i Skolen

Kommentarer