Design i træ

I Danmark har vi en stolt tradition for at designe møbler i træ. Undersøg møbler og tegn eller byg selv en skammel.

Undersøg møbler.

Kort om forløbet

I Danmark har vi en stolt tradition for at bruge træ til møbler. En lang række møbelsnedkere, arkitekter og designere har formgivet møbler, der er så pæne, at de er kendte over hele verden. I dette forløb kigger vi nærmere på, hvordan man bruger træ, og hvordan man giver møblerne en form, der passer til deres funktion.
 

Formål

  • at eleverne erfarer at træet gennemgår mange forskellige faser fra det bliver fældet ude i skoven, til de ender som færdigt produkt – fx et møbel hjemme i stuen.
  • at eleverne lærer, at træ bruges til mange ting.
  • at eleverne lærer om formgivning og forstår, at tingenes form ofte er resultat af analyse og kreativitet.
  • at eleverne aner sammenhængen mellem form, funktion og materiale for de ting, vi omgiver os med – fx møbler.
  • at eleverne selv prøver at give form.
     

Forberedelse

Fra levende træ til stol
Gennemgå sammen med eleverne tegneserien på kopiark 93 (tegning fra elevbog 1 side 14), der viser de forskellige processer et træ gennemgår, fra det fældes i skoven, til det ligger klar som brædder og tømmer, der kan laves ting og sager, som fx stole, af. Undersøg sammen med eleverne, hvor mange forskellige virksomheder der indgår i kæden fra skov til stol – og lav jeres egne tegneserier. Besøg nogle af virksomhederne, hvis I har tid til at gå mere i dybden.
 
Hvad laver vi af træ?
Hvilke træsorter bruger vi til hvad? Hvad bruger vi træ til i dag? Og hvordan brugte vi det i gamle dage?
 
Del eleverne op i grupper, der vælger sig hver sin træsort og undersøger den i forhold til spørgsmålene på kopiark 94. Kig fx på bøg, ask, eg, ahorn, birk, gran, fyr, lærk, douglasgran m.fl. Kig på www.skoven-i-skolen.dk i Leksikon og slå op under de forskellige træarter for at finde ud af, hvad man bruger og brugte de forskellige træarter til.
 
Tegn og skriv sammen med eleverne på den ene halvdel af tavlen, hvad vi bruger træ til i dagens Danmark. Tænk jer derpå 150 år tilbage i tiden, og tegn og skriv på den anden halvdel af tavlen, hvad man brugte træ til dengang. Eleverne kan tegne med i deres dagbøger.
 
Stole
Et helt klassisk træprodukt er stolen. Resten af forløbet bruges på at undersøge stole og dansk møbelkunst. Læs om stole og møbeldesign i elevernes bog.
 
Prøv skolens stole
Find sammen med eleverne alle de forskellige slags stole, I har på skolen. Kig ude og inde, på rektors kontor, i biblioteket, gymnastiksalen, klasseværelset, på legepladsen osv. Stil en stol af hver type op i klassen. Undersøg stolene, sid i dem, føl på dem, snak om dem, hvad er de lavet af, vend dem om og se, hvordan de er skruet sammen – osv.
 
Hvilken stol sidder man bedst i? Hvorfor? Tag tommestokken frem, og mål stolen og jer selv op. Hvordan passer lårbenets længde med stolens sæde? Og stolebenenes længde med underbenets? Falder sædet lidt tilbage, så man glider tilbage mod ryglænet? Eller vipper det frem, så man sidder klar?
 
Eleverne kan tage udgangspunkt i spørgsmålene på side 34 i elevernes bog og notere deres svar på et ark papir.
 
Stole-grupper
Del eleverne op i grupper og lad dem tage hver sin stol og undersøge den ud fra følgende spørgsmål, der også findes i elevernes bog side 35: 
  • Hvad skal stolen bruges til? (Funktion) Sidde og arbejde i ved et bord? Sidde blødt i og hvile? Kravle op på og nå høje ting? Stå udenfor i al slags vejr? Se smart ud?
  • Hvad er stolen lavet af? (Materiale) Træ? Metal? Plastik? Læder? Snor? Gummi?
  • Hvordan ser stolen ud? (Form) Pæn? Grim? Elegant? Gammel? Ligegyldig? Ligner den noget? En myre, en svane, en svamp? Hvad tror I møbeldesigneren har tænkt, den skulle ligne?
  • Hvordan er stolen sat sammen (konstrueret) Har konstruktionen påvirket dens form? Hvordan?
  • Hvordan hænger stolens form, materiale og konstruktion sammen med dens funktion – altså det den skal bruges til?
Lad eleverne præsentere deres undersøgelser for hinanden. Snak sammen om, hvordan stolens funktion – altså det den skal bruges til – bliver afspejlet i det materiale, designeren har brugt, og i den form, stolen har fået.
 
Tal med eleverne om, at de fleste af de ting, vi omgiver os med, er formgivet af mennesker. Der har siddet nogen og tænkt over, hvordan det skulle se ud – hele tiden ud fra hvad det skal kunne. 
 
Se stole på net og i møbelbutik
Undersøg dansk møbeldesign i elevernes bøger, på internettet og i bøger om møbelkunst. I kan finde en del moderne danske træmøbler på internettet. 
 
Hver elev printer den stol ud, han/hun bedst kan lide. Eleven undersøger mere om sin stol ved at læse i bøger og på internettet. Hvad er stolen lavet af? Hvem har givet den form? Hvad skal den kunne? Vis hinanden yndlingsstolen og snak sammen om, hvorfor den er pænest – og om hvordan form, funktion og materiale hænger sammen.
 
Hver elev klæber sin yndlingsstol ind på kopiark 95 og skriver lidt om stolen og om, hvorfor han/hun kan lide den.
 

Sådan gør du

Hos en formgiver
Klassen tager på besøg hos en møbelsnedker, en arkitekt, designer, trædrejer, eller på en møbelfabrik. Hovedtemaet er formgivning af træ – helst til møbler. Få formgiveren til at fortælle om at give ting form ved at stille spørgsmål, I har forberedt hjemmefra, fx
  • Hvordan får du ideen til et møbel?
  • Hvordan arbejder du for at få ideen gjort til virkelighed? (tegner, laver modeller)
  • Hvordan hænger en stols form sammen med det, den skal bruges til?
  • Hvad kan træ – hvad kan det ikke?
  • Hvilket træ bruger man til møbler?
  • Hvorfor?
  • Hvad er pænt og hvad er grimt?
Eleverne kan bruge kopiark 96 eller formulere deres egne spørgsmål på et andet ark papir.
 
Se på møbler
I kan også besøge en møbelbutik eller et museum, der viser moderne danske møbler. De klassiske, danske møbler findes ofte på offentlige kontorer, på biblioteker o.l.
 

Bearbejdning

Min drømme-skammel
Eleverne skal nu designe hver sin drømme-skammel – altså den flotteste skammel de kan tænke sig (kopiark 97). De kan starte med at tænke følgende igennem:
  • Hvad skal skamlen kunne bruges til? (sidde på, stå på, bruge som et lille bord, vende på hovedet, lege med, stå ude).
  • Hvem skal bruge skamlen – et barn eller en voksen – eller begge dele? Det får indflydelse på de mål, skamlen skal have.
  • Hvordan skal skamlen se ud? De må gerne lade sig inspirere af andre former, de kan lide – fx fra naturen (kogler, æg, skyer, blade og andet).
  • Hvilket materiale skal skamlen laves i? Brug gerne træ, da det er temaet i denne bog, men I kan selvfølgelig også gå ud fra andre materialer.
Eleverne tegner skitser i fri hånd på papir – og prøver alt muligt af. Når de har fundet den form, de vil bruge, tegner de arbejdstegninger i hånden eller på computer, der viser skamlens endelige form.
 
Skridtet videre er at overveje, hvordan skamlen skal sættes sammen.
 
I sløjdlokalet
Hver elev laver sin skammel – eller en model af den – i sløjdlokalet. Det er fint, hvis de kan bruge træ, men det er også muligt at bruge pap, ståltråd, modellervoks, papmache eller andet, til de mere organiske former.
 
Udstilling
Når alle eleverne har lavet deres drømmeskammel, laver I en udstilling på skolen. En del af udstillingen kan være små skilte, hvor I præsenterer hver skammel, dens designer (evt. med foto), samt få ord om, hvorfor skamlen ser ud, som den gør, og hvad dens designer har tænkt med den.
 
Dagbog og afrapportering
Eleverne samler skitser, arbejdstegninger og fotografier af de færdige skamler/modeller til en lille rapport. De skriver også i deres dagbog eller på kopiark 4 og 5, hvad de har oplevet og lært om formgivning.
 

Baggrund

Lidt arkitekturhistorie
Indtil midten af forrige århundrede havde dansk møbelkunst ikke gjort sig bemærket udenfor Danmarks grænser.Vi havde hentet inspiration fra andre lande – specielt Frankrig og England – men selv havde vi ikke så meget at byde på.
 
Op gennem 1800-tallet byggede man større og større kvalitetsbevidsthed ind i uddannelsen af såvel håndværkere som arkitekter. Fx indførte man at snedkerlærlinge også skulle uddannes i tegning og i at se og forstå mesterstykker.
 
I 1900-tallet begyndte der at ske noget med den danske møbelkunst. En række unge provoer – møbelsnedkere og møbelarkitekter – formulerede sammen en slags dogme: At møbler skal passe til mennesker. At møbler først og fremmest skal være brugsrigtige og brugsvenlige. Det betød, at møbelarkitekter og møbelsnedkere skulle måle kroppen op og tage udgangspunkt i den, når de lavede
møbler. Et møbels form skulle være afhængigt af dets funktion. Stolesædets højde og dermed stolebenenes længde skal svare til længden af menneskets underben. Stolesædets dybde skal svare til menneskets lårben. Stolesædet må gerne vippe lidt tilbage, så man ikke glider af, hvis man ikke skal det – osv. Når stolens funktion først var analyseret, var næste vigtige skridt at skabe en smuk form, der byggede på godt håndværk.
 
Møbelsnedkeren Kaare Klint var meget vigtig del af denne udvikling. Han blev ansat på Kunstakademiet i 1924 og han påvirkede de næste generationer af danske møbeldesignere mod det man senere har kaldt Danish Modern. Navne som Kay Bojsen (1886-1958), Poul Henningsen (1994- 1967),Mogens Koch (f. 1898), Sten Eiler Rasmussen (f. 1898) og Viggo Sten Møller (f. 1897) hører også til ”de unge løver”. Pga. de unge løver og et kreativt men propert snedkerhåndværk, udviklede dansk møbelkunst sig forskelligt fra møbelkunst i andre vesteuropæiske lande.Og i 1950’erne havde vi en selvstændig møbelkultur, der vakte international opmærksomhed, og som er en betydelig eksportvare den dag i dag.
 
Berømte danske møbelarkitekter – og nogle af deres arbejder
Her er nogle af de internationalt kendte danske møbelarkitekter og et udvalg af de stole, de er berømte for. Der er fotos af nogle af stolene på kapitlets opslag i elevernes bog. De har alle lavet meget mere, end der er angivet her, så der er masser at udforske.
 
Kaare Klint (1888 – 1954)
 
Professor ved Kunstakademiet. Koblede form og funktion.
  • Fåborgstolen (1914): Stolen er tegnet til Fåborg Museum. Den er lavet af massiv eg og ryggen er flettede rør.
  • Safaristolen (1933): Inspireret af en engelsk officersstol. Stolen kan skilles ad og opbevares i en kasse, som hvis man var i felten. Og så kan den samles uden brug af værktøj.
Hans Jørgen Wegner (f. 1914)
 
Snedker og møbelarkitekt. Har tegnet mere end 1000 forskellige stole.
  • Kinastolen (1945):Wegner lod sig inspirere af 2000 år gamle stole fra Kina, og tegnede kina-stolen.
  • Den runde stol (The Chair) (1949): Den perfekte stol til en mand. John F. Kennedy sad i den.
  • Y-stolen (1950): Kinastolen udviklet i en mere forfinet form.
Børge Mogensen (1914 – 1972)
 
Møbelsnedker og møbelarkitekt, bl.a. leder af FDB´s møbeltegnestue fra 1942 – 50.
  • FDB-stolen og bord: Godt design til priser som almindelige mennesker kan betale.
  • Tremmesofaen (1945): Tegnet i 1945, men kunne ikke sælges på det tidspunkt. Produktionen blev genoptaget i 1963, og så blev sofaen en stor succes, der i dag kopieres i utallige versioner.
Finn Juhl (1912 – 1989)
 
Møbelarkitekt. Holdt meget af teaktræ og udviklede en metode til industrielt at bruge denne træsort, der ødelagde almindelige maskiner. Tegnede møbler i organiske former, der samtidig levede op til de funktionsmæssige krav.
  • Sofa (1939): Ligner næsten en skulptur.
  • Armstol (1945): Smuk
  • Høvdingestolen (1949): En kæmpe stol for en rigtig mand i runde former.
Arne Jacobsen (1902 – 1971)
 
Arkitekt. Professor ved Kunstkakademiets Arkitektskole 1956 – 65.
  • Myren (1951):Myren er lavet af lamineret træ, der er bøjet, så det er både sæde og ryg.Træskallen bliver båret af tre eller fire spinkle metalben. Det tog lang tid at udvikle en teknik, der tillod den spinkle form at leve op til stolens funktion: at bære et menneske behageligt. Men da teknikken først var fundet, blev stolen en verdenssucces.
  • 7éren: Er en videreudvikling af myren med fire ben og et andet mere maskulint udtryk.
  • Svanen (1958): Blev fremstillet i et formstøbt skummateriale, der gav mulighed for svane-formen.
  • Ægget: Er en videreudvikling af svanen.
Nanna Ditzel (1923-2005)
 
Møbelarkitekt fra Kunsthåndværkerskolen.
  • Trissemøbler (1962): Drejede børnemøbler, der ligner garntrisser, og som kan vendes på flere forskellige måder.
  • Vinkelformet bænk med cirkelslag(1989): Bænken er lavet af finer belagt med ahornfiner og silketryk af sorte cirkelslag. Centrum er en rød prik. Bænken er lige så meget en skulptur, som den er et siddemøbel.
Siden er der kommet mange fremragende yngre formgivere. Se en del af dem i Foto på www.skoven-i-skolen.dk.
 

Find mere viden

Link
Find mere viden på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-design eller btl-design.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov
Årstid:Efterår, Vinter

Grej

I SKOLEN
 
Stole, papir og blyanter og kopiark 93, 94 og 95.
 
UDE
 
En møbelsnedker, -designer eller -fabrik at besøge, blyant, papir og evt. et museum eller en anden offentlig bygning, hvor eleverne kan se eksempler på dansk møbelkunst og kopiark 96.
 
I SKOLEN
 
Papir og blyant, evt. former fra naturen, som eleverne kan finde inspiration i, værktøj, træ og andre materialer til skamler eller modeller og kopiark 96 og 97.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fæl...
Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014
 

Kolofon

Kapitel 20 fra Skoven i Skolens grundbog "Børn og Træer". Kapitlet kan bruges som selvstændigt forløb.
 
Forfatter Børn og Træer lærervejledning: Malene Bendix
 
Forfattere Børn og Træer elevbøger: Malene Bendix, Arne Bjerrum og Steen Erik Nielsen.
 
Udgivelse: Alinea og Skoven i Skolen
 
Dette forløb kan du også finde på side 132 i Lærervejledning og i elevbog 2 side 32-35.

Kommentarer