God gammeldags svampetur

En svampetur er en sansetur. Find svampe i efteråret og bliv klog på dem I kan spise - og dem I ikke kan.

Svampe.

Kort om svampeture

En svampetur appellerer til alle sanser: Brug øjnene for at finde svampene. Brug stedsansen for ikke at fare vild. Mange svampe har deres helt egen duft. Skørhatte kender man på lyden af  ”knækket” - og til slut kan I smage forskel på de spiselige svampe.
 
Lær også om svampens opbygning og funktion.
 

Formål

Eleverne skal få en fornemmelse af svampenes specielle verden, og hvilken betydning de har i naturens kredsløb. De skal lære at nogle svampe er giftige, mens andre er gode spisesvampe. De skal en svamp at kende - og lære nogle grundlæggende forskelle på forskellige grupper af svampe.
 

Forberedelse

Den bedste svampetid er fra sidst i august til først i oktober. Det er slut, når nattefrosten kommer.
  • Find en god lokalitet, hvor der er svampe nok til at holde interessen fanget. En skov - gerne med så blandet en samling af træarter som muligt, men en granplantage kan også ofte være rigtig god. Husk at spørge ejeren om lov, hvis I gerne vil finde svampe i en privat skov. I offentligt ejede skove behøver I ikke spørge om lov.
  • Skaf nogle gode svampebøger - Politikens Store svampebog er en god begynderbog.
  • Bladr bogen igennem, så du på nethinden har lidt fornemmelse af, hvilke typer I kan træffe på.
  • Sæt dig ind i svampens liv som nedbryder.
     

Sådan gør du

Lær en svamp at kende
I går ind i skoven og stopper ved den første svamp, I møder. Du tager den op og viser, hvordan man plukker en svamp (I skal tage knolden med, så I kan bruge den ved bestemmelsen). Vis eleverne. at man straks skal vende svampen på hovedet, så man kan se om den har lameller eller rør eller noget helt andet. De fleste har lameller, mange har rør og en del har pigge, porer eller slet ingenting.
 
Gennemgå svampen med eleverne - og vis dem hvad der er hat, stok, ring, knold, lameller osv.
 
svamp-m-navne-300p.jpg

En svamp - og de ord man sætter på den. I virkeligheden er svampen myceliet - altså en masse hvide tråde i jorden. Paddehatten er svampens frugt. Tegning: Eva Wulff.

 
Kurve og grupper
Efter at I har snakket om kendetegn, deler du kurve ud - og sender eleverne ud i skoven for at finde så mange forskellige svampe som muligt. Bare et eksemplar af hver.
 
Bestem svampe
Efterhånden som eleverne kommer tilbage, giver du dem svampebøger og hjælper dem i gang med at bestemme svampene. 
  • Del først jeres svampe op efter, om de har lameller, rør eller andet. 
  • Derefter kan I gå videre og bladre i svampebogen, for at finde noget der ligner.
  • Lær eleverne at læse grundigt på beskrivelsen i bøgerne. Det giver en masse nye mærkelige ord, som sikkert kræver en forklaring. Det må I hjælpes ad med.
  • Husk at knække hatten for at se, om det er en mælkehat
  • Husk at dufte efter, om svampen har en karakteristisk lugt.
  • Der er ikke brug for særlig mange arter, for at få gang i bestemmelsen.
  • Hvis I er helt sikre på at en svamp er spiselig, kan I gemme den i ”madkurven” til senere brug hjemme ved komfuret.
  • De andre svampe kan I skrive ned på en liste, fotografere eller blot huske til senere, hvor I slutter af med at lave en udstilling, hvor I lægger de enkelte arter op hver for sig på et bord, en bestemmelsesdug eller lignende.
Nyt område
Når I har undersøgt svampe fra et område, kan det være godt at finde en anden type skov - og undersøge om der er andre svampe her. Det vil der oftest være, eftersom mange svampe knytter sig til bestemte træarter.
 
Spis svampe
Hvis I har fundet spiselige svampe, som I er sikre på, er det en fin ting at slutte med at riste dem på panden over et bål. Hver elev får en gaffel eller en spids pind - og så kan I hygge jer med at forsøge at finde ud af, hvilke hapser der kommer fra hvilken svamp. De smager ofte forskelligt. Hvis I har fundet mange svampe, kan I riste dem hver for sig.
 
 

Bearbejdning

  • I kan tage billeder af svampene og lave tekster til billederne hjemme i klassen.
  • I kan naturligvis også lave en udstilling af svampene selv, men den holder ikke længe.
  • I kan lægge svampenes hat på et stykke papir et lunt sted en nat - og se mønsteret af svampesporer næste dag.
  • Svampene kan tørres og bruges som dekorationer. 
     

Læs mere

Der er masser af gode link til svampe, men ofte er de lavet af eksperter, der kan være vanskelige at fange for nybegyndere. Jeg anbefaler som nævnt Politikens svampebog, der har de gængse svampe med og en god forklaring på kendetegn. Læs også NaturskolebogeN - kan bestilles på www.viborg.dk/naturskolen.
 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi, Hjemkundskab
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Efterår, Sommer

Grej

  • Kurve: Gerne en pr. elev, men en pr. hver tredje elev er også ok. Husk selv at have en kurv med, så du sikrer dig en nogenlunde pænt eksemplar af alle de svampe, I støder på.
  • Svampebøger: Der behøver ikke være en til hver elev, men dog nok til. at I i fællesskab kan slå nogle af svampene op. Der findes en svampedug med tegninger af forskellige svampe, men den fungerer efter min mening ikke så godt.
  • Bålgrej, pande, gafler, salt smør til at riste spiselige svampe.

Tid

3 - 4 timer

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles...

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter
 
Jens Frydendal, Naturskoleleder, Naturskolen i Viborg Kommune, jf3@viborg.dk, www.viborg.dk/naturskolen
 
Redaktør
 
Malene Bendix.

Kommentarer