Rejer

Fang rejer på det lave vand. Undersøg rejernes liv i et akvarium. Disseker en reje - og se hvordan den fungerer. Kog og steg rejer over bål - og smag på dem.

Hesterejer i rejehov.

Kort om forløbet

I forløbet her fanger I fjordrejer og hesterejer og undersøger deres adfærd i et akvarium. I kan også dissekere rejer - og til sidst koge og spise dem.

Lidt om rejer
Rejer er tibenede krebsdyr med lange gangben - og korte svømmeben. I Danmark har vi 26 arter i danske farvande. De mest kendte er:

  • Fjordrejen (som også kaldes roskilderejen): 4 - 8 cm, gråbrun med lang pandetorn. Findes i de indre danske farvande på lavt vand fra april til oktober. Lever i ålegræs eller saragassotang. Særkønnede - dvs. han og hun. Skifter farve til rød ved kogning - og kendes fra rejemadder.
reje-fjord-roskilde-malene-b_0.jpg
Fjordrejen - eller roskilderejen. Tegning: Malene Bendix.

  • Hesterejen (som også kaldes sandrejen): 5 - 7 cm. Grå næsten uden pandetorn. Findes ved vestkyst og andre sandkyster. Lever på sandbund og graver sig ned ved fare. Særkønnede - dvs. han og hun. Forbliver grå ved kogning. Spises i Tyskland og Holland, men ikke meget herhjemme.
reje-heste-sand-malene-b_0.jpg
Hesterejen - eller sandrejen. Tegning: Malene Bendix.
  • Dybvandsrejen (som også kaldes grønlandsrejen): Op til 16 cm. Rød med pandetorn. Lever på dybt vand i nordsøen. Skifter køn efter 2 år.

Formål

  • At eleverne fisker med net efter rejer
  • At eleverne indretter et akvarium 
  • At eleverne iagttager rejernes adfærd
  • At eleverne lærer om rejer, rejernes biologi og anatomi
  • At eleverne tilbereder selvfanget mad over bål

Forberedelse

Forbered dig selv og klassen
Tag selv ud og undersøg det sted, hvor I skal fange rejer. Det er rart at kende til stedet, så du ved om der hurtigt bliver dybt og hvad type af bund I skal gå på, før du tager klassen ud på tur.

Vis eleverne hvor I skal hen at fange rejer på et kort. Fortæl også om dyrelivet på det lave vand ved kysten.

Fortæl dem hvad type af bund hesterejen/sandrejen og fjordrejen/roskilderejen foretrækker. Hesterejen/sandrejen lever typisk på bar sandbund. Her er den i stand til at grave sig ned i sandet på få sekunder, hvis den føler sig truet. Det er kun øjne og antenner der stikker op af sandet. Fjordrejen/roskilderejen derimod befinder sig ofte i tangskoven som fx et ålegræsbælte.

Hvad skal eleverne have med?
Fortæl børn og forældre, at I skal på tur til fjorden for at fange rejer på det lave vand - og at eleverne skal have gummistøvler, tøj efter vejret og store madpakker og en vandflaske med.

Kamera
Hvis du vil tage fotos af eleverne undervejs, så tag mobil eller kamera med.

 
PICT7583_0.JPG
Stor fotobakke. Nederst er grå hesterejer. Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du

Indret et akvarium
Eleverne skal i grupper på 4-5 lave et akvarium, som er opdelt i 3 dele. En del kun med sand, en del med sten og en del med sand og en masse planter, Når eleverne hælder vand i akvariet, skal de være forsigtige, så akvariet ikke plumre for meget. Det er smart, hvis vandet bliver hældt ned på en stor sten.

Fangst af rejer
Når akvariet er på plads, kan eleverne begynde at fange rejer med net og hænder. Læg mærke til, hvor hurtige rejerne er. Eleverne kan bevæge sig hen over tangskove, sandbund og sten i deres gummistøvler. Eleverne kan sætte deres rejefangst ned i akvariet.

Iagttagelse

Forundringsspørgsmål
Kig på rejerne i jeres akvarium - og undersøg hvad de gør.Skriv svar på jeres ark og lav små notater omkring, hvad rejerne gør.

  • Hvad spiser rejer?
  • Hvordan spiser de?
  • Hvad bruger rejerne deres følehorn til?
  • Hvad bruger rejer deres hale til?
  • Hvad bruger rejer deres ben til?
  • Har rejer nogen form for forsvar? Kig på farve og på, hvordan rejerne opfører sig?
  • Er det en hestereje eller en fjordreje, I har fanget? Det er muligt at I har fanget begge dele.
  • Hold øje med jeres rejer. Hvor placerer de sig i akvariet?

Hvad spiser rejer?
Prøv at fodre rejerne med agurk, lidt brød og en knust musling eller andet kød. Prøv at gætte, hvad I tror rejerne helst vil spise. Skriv herefter, hvad de foretrækker og noter hvordan de spiser.

Disseker en reje

I kan dissekere rejerne ude i felten - eller hjemme i naturfagslokalet. I kan arbejde med friske eller kogte rejer. Læreren kan stå for dissektionen - eller eleverne kan kigge selv to og to ud fra spørgsmålene nedenfor. Brug en tegning af rejen uden tekst på. Sammenlign evt. rejens opbygning med menneskets.

Læg rejen i en fotobakke - og hav en skalpel klar.

Her er spørgsmål - og her kan I skrive jeres svar (brug kopiarket):

Undersøg rejens skellet

  • Kig på rejen og mærk på den
  • Hvilken farve har rejen?
  • Hvor er rejens skellet?
  • Skallerne udenpå er det ydre skellet. Hvordan kan rejen bevæge sig, når den er beklædt med hårde skaller?
  • Prøv at bøje rejens hale.
  • Hvorfor tror I at rejen er et leddyr?
  • Prøv at brede rejens hale ud. Hvad tror I den bruges til?

Undersøg rejens ben

  • Hvor mange ben har den?
  • Hvor mange forskellige typer af ben har den?
  • Tegn de forskellige typer ben.
  • Hvad tror du, den bruger de forskellige ben til?

Undersøg rejens hoved og tegn det

  • Skriv, hvad du tror de forskellige dele af hovedet bruges til.
  • Hvor mange antenner har rejen?
  • Hvad bruger rejen sine antenner til?
  • Hvor mange øjne har rejen?
  • Hvorfor sidder øjet på en stilk?
  • Tag et øje ud - og kig på det med en lup.

Undersøg rejen indeni

  • Tag forsigtigt fat i rygskjoldet - og pil det af.
  • Kan du finde gællerne - de sidder i hver side under rygskjoldet. Tegn dem.
  • Hvorfor har rejen gæller? Og hvad bruger den dem til?
  • Kan du finde hjertet?
  • Hvad bruger rejen hjertet til?
  • Kan du finde maven? Hvis du forsigtigt stikker en tændstik ind gennem munden på rejen - vil den pege helt ned i maven.
  • Hvad bruger rejen maven til?
  • Pil skallen af halen - og flæk halen på langs. Kan du finde en mørk streng i halen? Hvorfor er der sand i strengen?

Undersøg rejens æg

  • Kan I se, om rejen er en han eller hun. Kig efter æg.
  • Hvor sidder hunrejens æg?
  • Hvorfor tror I de sidder der?
  • Måske kan I se to små prikker i hvert æg. Det er de små rejers øjne.

Fælles opsamling

Lav en fælles opsamling med eleverne - enten ude eller tilbage i klassen. Gå igennem en reje på en tegning sammen - og tal sammen om hvad den rigtige placering af organer er samt hvad de bruges til.

Smag en reje

Rejer er lette at tilberede - og de smager ekstra godt over bål i felten. Rejer er jo små dyr, så det tager ikke lang tid at tilberede dem. Til gengæld er det nok bedst at satse på smagsprøver, for der skal rigtig mange rejer til en rejemad. 

Kogte rejer
Rejerne skylles godt, inden de kommer levende i kogende vand. Rejerne er færdige når de kommer op til overfladen. Det tager ikke mange minutter. Fjordrejen og roskilderejen bliver røde, hesterejen forbliver grå/brun når den er færdigkogt.

Rejer pilles lettest ved at trække hovedet af først, derefter laves et mod knæk der hvor rejens hale knækker. Nu kan der nullers lidt på skallen. Hold fast i kødet og træk stille og roligt skallen af. Se efter, at der ikke er noget tilbage.

Stegte rejer
I kan også stege rejer på en pande. Skyl rejerne godt. Hæld lidt olie, salt og hvidløgspulver på panden og varm den op over bålet. Hæld levende rejer i olien - de dør med det samme. Her er det kun de store rejer, der skal pilles. De små kan I bare hapse.

Husk at få samlet alt affald op når I er færdige, så det ikke ligger og flyder i naturen.

Bearbejdning

Hjemme på skolen kan eleverne få følgende 3 spørgsmål, som de kan skrive om i deres udeskolebog:

  • Hvad har du oplevet?
  • Hvad har du lært?
  • Hvad har du undret dig over?

Afhængigt af tid, kan de få det med hjem som lektie.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse
Sted:Kyst og hav
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

Rejefiskeri

  • Fiskenet
  • Akvarium
  • Hvide fotobakker

Dissektion

  • Hvide fotobakker
  • Sakse
  • Små sedler og blyanter
  • Tændstikker

Bålmad

  • Brænde
  • Bålgrej
  • Gryde/pande
  • Salt og hvidløgspulver

Tid

Fisketurens længde vil variere efter hvor langt der er til stedet og hvad der fiskes efter. Typisk er 2-4 timer passende tid ved fiskevandet.

Undervisningsmål

Undervisningsmål: Fase 1 Færdighedsmål Eleven kan udføre enkle unde...
Undervisningsmål: Fase 1

Færdighedsmål
Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr.

Vidensmål
Eleven har viden om enkle undersøgelsesmetoder.

Kolofon

Forfatter
Søren Mikkelsen, udeskolelærer på Vestermarie skole i Aalborg.

Redaktør, foto og tegninger
Malene Bendix.

Kommentarer