Se på blomster

Lær skovens forårsblomster at kende - i skoven.

Undersøg forårsblomster.

Kort om forløbet

Foråret er blomsternes tid i skoven. Træerne skygger endnu ikke for meget, og der er lys og varme nok til at springe ud som blomst. Anemone, viol, skovsyre, skovmærke, fladstjerne, vorterod, kodriver og mange andre omdanner skovbunden til et blomstrende tæppe. Skovens forårsblomster er forskellige og lette at lære at kende.
 

Formål

  • at eleverne lærer de mest almindelige blomsterplanter i skoven og omkring deres træ at kende.
  • at eleverne undersøger blomster og urter med plantelup og flora.
  • at eleverne undersøger frugter, frø og frøspredning.
     

Forberedelse

Begynd på aktiviteten i slutningen af 4. klasse (om foråret, i april og maj), når blomsterplanterne er kommet op. Resten af opslaget bearbejdes efter sommerferien i starten af 5. klasse.
 
Forårets blomster
Tal med eleverne om forårets blomster. Hvilke blomster kender de? Er der nogle, de specielt godt kan lide? Forventer de at møde nogle specielle blomster i skoven og ude ved deres træ? Hvorfor? I kan bl.a. bruge beskrivelserne af blomster i elevernes bog.
 
Floraen
Vis eleverne, hvordan en almindelig flora er bygget op. Fortæl måske, at planterne er delt ind i familier, og at de blomster, der ligner hinanden, tit er i samme familie (ligesom elevernes egne familier). Snak om, at hvis man kender en blomst fra en familie og finder en ukendt blomst, der ligner den lidt, så er de måske i familie med hinanden og derfor lettere at finde i bogen.Gå på opdagelse med floraen, slå nogle blomster op, I kender og læs om dem. Find også blomster på internettet.
 
Hvordan er en plante bygget op?
Kig på en hel plante i klassen og se, hvordan den er bygget op.
 
Tal om, hvad hver plante bruger hver enkelt del til.
 
Rod
Holder planten fast til jorden. Igennem roden suger planten vand og næringsstoffer op. Roden kan nogle gange gemme oplagsnæring, fx vinteren over (se fx vorterod). 
 
Stængel
Løfter bladene op mod lyset. Leder vand og næringsstoffer op og sukkerstoffer fra bladene til resten af planten.Hos nogle planter kan der også ligge en vandret stængel nede i jorden – en jordstængel (se fx hos anemone).
 
Blade
Laver fotosyntese – dvs. bruger solens lys som energikilde til at omdanne kuldioxid og vand til sukkerstof og ilt. (Læs mere om fotosyntesen i kap. 17). På den måde producerer planten selv de stoffer, den er bygget op af, og den energi, den skal bruge til sine livsprocesser.
 
Blomst
Giver planten mulighed for at formere sig kønnet og dermed blande sine gener med en anden plante. Det er vigtigt for, at arten over tid kan udvikle sig med miljøet omkring den. En del planter kan også formere sig ukønnet – altså uden blomster,men med udløbere, rodskuld, yngleknopper eller andet. De små individer, der kommer ud af ukønnet formering, er genetisk ens og lig moderplanten. Blomsten bliver til en frugt med frø.
 
Se på blomsten igen
Hvis I har tid og lyst, kan I gennemgå, hvordan en blomst er bygget op, og hvordan bestøvningen foregår, én gang til. Brug tegningen her og beskrivelse i elevbog 1 om træernes blomster. Brug evt. nogle store blomster med tydeligt støvfang og støvdragere i klassen (fx tulipan). Kig også på små blomster med jeres lupper.
 
Professor blomst
Del eleverne op i grupper og giv hver gruppe en forårsblomst, som de skal undersøge i bøger og på net, før I tager ud til træet eller i skoven. Så kan de fortælle de andre om blomsten derude. Tjek på forhånd, hvilke blomster I kan finde derude. Det kan fx være anemone, viol, skovsyre, skovmærke, vorterod, kodriver, fladstjerne, skovstjerne, guldstjerne, skov-galtetand, eng-nellikerod eller lærkespore, men det kan også være mange andre. Eleverne kan evt. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål, når de undersøger blomsterne i klassen. Spørgsmålene findes også på kopiark 67.
  • Hvad hedder din blomst?
  • Hvilken familie hører din blomst til?
  • Hvor vokser din blomst?
  • Hvordan lever din blomst?
  • Hvordan bliver den bestøvet?
  • Hvordan spreder den sine frø?
  • Kan blomsten noget specielt?
  • Kan du bruge blomsten til noget?
Kig i lup
Lær eleverne at bruge en plantelup. Sørg for, at der er en lup pr. barn. Kig på små og store blomster, jeres fingre, en edderkop – og andre ting og sager – i og udenfor klassen.
 
Bærbar plantepresser
Lav evt. små plantepressere, der kan komme med i skoven, af træplader og vingeskruer (se kapitel 11). I kan også samle blomsterne i plastikposer og presse dem, når I kommer tilbage til klassen.
 
Blomster omkring træet – eller blomster i skoven
I kan enten vælge at se på blomster omkring elevernes små træer (kopiark 68) eller at se på blomster i skoven – evt. under samme træarter som elevernes træer. Undersøg, hvad I vil få mest ud af.
 

Sådan gør du

Find blomster
Tag ud til jeres træ eller ud i skoven og kig på urter og blomsterplanter. Lav en lille arbejdsstation ude i skoven, hvor I kan studere blomster og urter. Lad eleverne finde blomster og sid sammen og undersøg dem. Se på planterne. Kan I finde rod, stængel, blade og blomst på dem alle sammen? Se på, hvordan de forskellige blomster er bygget op. Sidder blomsterne enkeltvis eller mange sammen i en blomsterstand?
 
Blomsterark til herbarium
Lad eleverne udfylde et blomsterark for de blomster, de har lyst til. Blomsterarket findes som kopiark 69 og det er en god hjælp til en systematisk gennemgang af især blomsten hos en blomsterplante.
 
Gem og pres de blomster, eleverne undersøger. Efter en uge i pres kan eleverne klæbe dem op på den anden side af blomsterarket og laminere det. Hvis I har plantepressere med i skoven, så pres planterne her. Ellers kan I tage to eksemplarer af hver plante med hjem til et fælles klasseherbarium i en plastikpose. Tag gerne hele urten med stængel, blade, rødder og det hele.
 
Professor blomst
Blomster-professorerne skal også finde og undersøge deres blomster i virkeligheden og fortælle de andre elever, hvad de har fundet ud af om blomsten. De skal også udfylde et blomsterark for deres blomst og hjembringe pressede eksemplarer eller eksemplarer til presning.
 
Bestøvere
Blomster bliver ofte bestøvet af bestemte bestøvere. Gule og hvide blomster bliver tit besøgt af mange forskellige insekter som fluer, bier, biller, hvepse. Bier er ofte rigtig glade for de blå blomster og sommerfugle for lyserøde. Eleverne kan I grupper sætte sig stille ved grupper af blomster og undersøge, om de kan se bestemte insekter, der vender tilbage igen og igen. Hvis I finder nogle bestøvere, så skriv dem på blomsterarket.
 
Blindeblomst
Del eleverne ind i grupper. Gruppen finder 5-10 forskellige blomster. Én elev får bind for øjnene og en blomst i hånden. Eleven skal nu undersøge blomsten med alle andre sanser end synet – føle på den, lugte til den, lytte om den rasler osv., men ikke smage på den. Efter et minut skal eleven lægge blomsten tilbage i bunken, tage bindet af og prøve at gætte, hvilken blomst han eller hun undersøgte. Turen går raden rundt.
 
Undersøg urter i forskellige naturtyper
Del eleverne ind i grupper. Hver gruppe undersøger, hvilke planter der vokser på 1 kvadratmeter i to forskellige områder. Det kan være i løvskov og i granskov. I en lysning og i skygge. I et vådt område og et tørt. På en sydvendt og en nordvendt skråning.
 
Hver gruppe undersøger ved hjælp af en flora, hvilke planter der vokser hvert sted, skriver planterne op på kopiark 70 og snakker om, hvorfor planterne er fordelt, som de er. Grupperne viser hinanden, hvad de har fundet ud af i felten. Tilbage på skolen kan I samle op på klassens kopiark og arbejde videre med forskelle og ligheder på de forskellige naturtyper og levesteder.
 
Blomstersjov
Der findes mange gode børnelege og aktiviteter med blomster, og de er nok en af de bedste måder at lære blomsterne at kende.
 
Mælkebøtter
Hvis der er mælkebøtter i nærheden, er det oplagt at binde kranse til håret. I kan også lave mælkebøttearmbånd og kæder ved at stoppe den tynde ende af en stængel ind i den tykke ende – og I kan lave truthorn af stænglerne.
 
Hårkranse af burresnerre
I kan også binde kranse af andre blomster og græs.Man kan fx lave nogle ret flotte selvklæbende kranse til håret af burresnerre pyntet med blomster og blade.
 
Blomsterringe
Og så er der jo blomsterringe, som man kan lave af mange forskellige blomster. Pluk en blomst med en stilk på 5-7 cm. Hovedet er ringens pynt. Bøj stænglen rundt, så den danner en lille ring, der passer til din finger, og sno den rundt om sig selv i anden omgang. Nip stænglen af og sæt blomsterringen på fingeren. Sådan en håndfuld kan få enhver pige til at føle sig som en
prinsesse – også længe efter blomsterne er visnet.
 
Buketter
Sidst på turen kan de, der har lyst, også plukke smukke buketter.
 

Bearbejdning

Blomsterark og herbarium
Hvis eleverne ikke allerede har gjort det i skoven, så skal de presse de planter, de har samlet ind samme dag og lade dem ligge i pres, til de er tørre, ca. en uge. Hvis planterne er tykke og saftige, skal I nok skifte avispapir, da planterne ellers kan mugne.
 
Sæt de pressede blomster op på blomsterark (kopiark 69) med tape. Eleverne kan bruge både for- og bagside og laminere arket, så holder det længere. Eleverne kan også sætte de pressede planter op på hvidt karton med tape, skrive navn, familie, dato, findested og finder på og bruge dem som klassens fælles herbarieark.
 
Gruppeoplæg om udvalgte blomster
Hver gruppe af elever forbereder og holder et lille oplæg om den blomst, de undersøgte i bøger, på internettet og i naturen og viser blomsten frem. Ud fra skitserne af en urt og en blomst på side 16 i elevernes bog, kan de prøve at finde de forskellige dele af plante og blomst.
 
Gruppeoplæg om urter i forskellige naturtyper
Hver gruppe forbereder et oplæg om de urter, de har fundet i den naturtype, de undersøgte. Hvorfor vokser urterne lige der? Sammenlign urterne i forskellige naturtyper med klassen.
 
Blomster omkring træet
Hvis eleverne har undersøgt de planter, der voksede omkring deres træer, kan de tegne og beskrive deres resultater og sammen undersøge, om planten er knyttet specielt til træet.
 
Dagbøger
Eleverne skriver om deres oplevelser i skoven og om blomster i dagbogen eller på kopiark 4 og evaluerer første del af forløbet på kopiark 5. Tal med dem om, hvad de har skrevet i klassen.
 

Blomstertur i efteråret

Tag ud på samme sted i august eller september og kig efter de urter, I så på i foråret og alle sommerens urter, der er kommet efter. Kan eleverne finde nogle af forårets urter ? Nogle vil stå med blade, frø og frugter, andre står tørre og visne med frø og frugter parat til at sprede sig, og atter andre ligger i jorden som jordstængler og rødder med oplagsnæring.
 
Kig på frø og frugter
Saml frø og frugter ind. Kan eleverne genkende nogle af de blomsterplanter, de tegnede, plukkede og pressede i foråret? Lav en lille arbejdsstation i skoven, hvor eleverne undersøger de frugter og frø, de finder,med lupper og kopiark 71. Eleverne kan tegne frugter og frø. De kan undersøge, hvilke frugttyper det er. De kan pille forskellige frugttyper fra hinanden og finde ud af, hvor frøene ligger i frugten. De kan også tælle, hvor mange frø der ligger i en frugt og tegne frøene. Og de kan undersøge frøets spredningsmekanisme. Snak med eleverne om, hvor mærkeligt det er, at hvert lille frø kan blive til en ny plante, som kan blomstre næste sommer. Eleverne kan tegne og skrive om det, de finder ud af og sætte det hele ind på et frøark (kopiark 71), som kan gemmes sammen med blomsterarket (kopiark 69).
 
Spredning af frø og frugter
Snak også med eleverne om, hvordan planterne spreder deres frø og hvorfor udfra elevbogens kapitel.
  • Kan I se nogen, der bliver spredt med vinden? De har vinger eller fnok (små hår som hos fx mælkebøttefrø).
  • Kan I se nogen, der bliver spredt med dyr? De har kroge eller saftige bær.
  • Kan I se frugter med mekanismer, der selv slynger eller kaster frøet ud? Det er fx springbalsamin og valmue.
  • Kan I se nogle der spredes med vand?
Lav en frøsamling til klassen
Tag 15-20 tomme tændstikæsker med i skoven. Sorter jeres frø i æskerne og skriv plantenavn, dato og findested på æskerne på mærkater. I kan også bruge syltetøjsglas til jeres frøsamling.
 

Bearbejdning af blomstertur i klassen

Herbarium
Tag frø-æskerne frem i klassen og undersøg frøene. Hvis I har lavet herbarieark i foråret, kan I lime mindre frugter og frø, der passer til arten, op ved siden af planten.
 
Kig ind i frø
Skær nogle af frøene over og kig ind i dem. Kan I se dele af kimen? (Se kapitel 3, Træernes frø og frugter).
 
Lim frø
I kan lime frøene op på kort af karton og lave flotte kort eller tændstikæsker til gaver, hvor I skriver, hvilke urter frøene stammer fra.
 
Så frø
Hvis I opbevarer æskerne med frø køligt, kan I så dem og se dem spire til næste forår.
 
Dagbøger
Eleverne skriver om deres oplevelser i skoven og om frø og frugter i dagbogen eller på kopiark 4 og evaluerer første del af forløbet på kopiark 5. Tal med klassen om, hvad de har skrevet.
 

Baggrund

Blomster
Alle planter blomstrer.Nogle med store smukke blomster og andre med små uanseelige blomster (mange af skovens træer). Læs en hel masse om blomstens opbygning og bestøvning i elevbog 1, Træernes blomster og i elevbog 2, Se på blomster.Nedenfor kan du læse mere om frugter og frø.
 
Frugttyper
Når blomstens frugtanlæg er blevet bestøvet med pollen, begynder det at vokse, og blomsten forvandler sig til en frugt med frø i. Der findes mange forskellige frugttyper, og de kan meget groft og for enkelhedens skyld deles op i fire forskellige frugttyper:
 
Nød
Hård skal med et til to frø. Tyk eller tynd væg (hasselnød, ahorn, ask, elm, mælkebøttefrø).
 
Stenfrugt
Blød skal og saftig frugt med én hård sten (kirsebær).
 
Bær
Blød skal og saftig frugt med flere frø (hyld, solbær, ribs).
 
Kapsel
Tør skal, der åbner ved at springe op,med et eller flere frø (ærtebælge, valmuekapsel, skulper fra fx løgkarse).
 
Frø
Inde i frugten findes frøene. De er rimeligt ens bygget op. Yderst sidder en frøskal. Indenfor skallen findes kimen og frøhviden. Læs mere om frøet i Træernes frø og frugter i elevbog 1.
 
Spredning
Det er vigtigt for alle planter, at frøene bliver spredt et stykke væk fra moderplanten, så de ikke bliver konkurrenter, og så plantens gener spredes så vidt omkring som muligt. Planterne har derfor udviklet flere mekanismer til at sprede deres frø og frugter.
 
Vindspredning
Frø og frugter er lette og har vinger eller hår (fnok), så de let kan svæve på vinden (mælkebøtte og et hav af andre urter, samt træer som pil, birk, ahorn, elm, lind, ask, gran, fyr).
 
Dyrespredning
  • Inden i dyret: Frøet eller dele af frøet kan spises af et dyr, går gennem dyrets tarmkanal og spredes med dyrets ekskrementer (ex. skovhindbær, røn, kirsebær).
  • Udenpå dyret: Frøet har kroge (burre, præstelus), eller klister (vejbred), som gør at det kan sætte sig fast i dyrs pels og på den måde spredes.
  • Dyret bærer frøet væk: Frøet på fx håret viol har et lille olieagtigt vedhæng, der er delikat for myrer.Myrerne bærer frøene bort for at spise vedhænget og smider derpå frøet væk (myrespredning).
 
Slyngspredning
Når noget bevæger planten slynges frøene ud (valmue, springbalsamin).
 
Vandspredning
Frøet indeholder luftfyldte hulrum, som gør, at det kan flyde på vandet og derved spredes med vandløb (rødel).
 

Find mere viden

Link
Find mere viden om blomster på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-blomster og btl-blomster.
 
Bøger
Der findes mange gode farvefloraer med billeder af blomsterne og beskrivelser af deres levevis og
naturhistorie. Her er et par eksempler.
“Flora i farver”,M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag, 1962
“Gyldendals farveflora”, Kirsten Thind, Gyldendal, 2001
“Danske planter – tilpasning og miljø”, Thorkild A. Nielsen, Alinea, 1999

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer

Grej

I SKOLEN, FORÅR
 
  • Floraer og plantelupper – eller andre lupper.
  • Til plantepressere: plader, vingeskruer, boremaskine, sav, aviser – eller bare tunge bøger og aviser.
  • Kopiark 67
     
I SKOVEN
 
Floraer, lupper, plastikposer og aviser og kopiark 67, 68, 69 og 70.
 
I SKOLEN
 
Plantepresser, aviser, karton, tape, lamineringsplastik, lamineringsmaskine og kopiark 67, 68, 69 og 70.
 
I SKOVEN, EFTERSOMMER
 
Tegnegrej, papir, lim eller tape, tomme æsker eller glas med låg til en samling af frø og frugter og kopiark 71 og evt. 69.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fæl...
Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014
 

Kolofon

Kapitel 14 fra Skoven i Skolens grundbog "Børn og Træer". Kapitlet kan bruges som selvstændigt forløb.
 
Forfatter Børn og Træer lærervejledning: Malene Bendix
 
Forfattere Børn og Træer elevbøger: Malene Bendix, Arne Bjerrum og Steen Erik Nielsen.
 
Udgivelse: Alinea og Skoven i Skolen
 
Dette forløb kan du også finde på side 96 i Lærervejledning og i elevbog 2 side 14-17.

Kommentarer