Klimatilpasning

Find her en række opgaver lavet til at arbejde med klimatilpasning og naturfaglighed ude på rigtige klimatilpasningsanlæg.

Klimatilpasning

Klimatilpasning er et emne, der har stor relevans for os alle og især for de kommende generationer, som kommer til at stå med oprydningsarbejdet efter tidligere generationers synder.
Det er vigtigt at vide, hvordan vi selv kan gøre noget for at bremse klimaforandringerne ved fx at spare på energiforbruget, men mindst lige så vigtigt at vide, hvordan vi skal håndtere de forandringer, der allerede har vist sig. Vi oplever stadigt stigende regnmængder og voldsomme storme, og derfor må vi nu kunne håndtere meget store mængder regnvand i vores voksende byer.
Dette tema om klimatilpasning tager fat på at give eleverne viden om klimatilpasning til fremtidens regnmængder via praktiske øvelser ude på rigtige klimatilpasningsanlæg. På den måde motiveres eleverne til at blive fremtidens klimaingeniører, som kommer til at løse de udfordringer, som vores levevis har skabt.

Klimatilpasningsanlæg som undervisningsrum

Til dette tema er der udviklet en række forløb som adresserer klimatilpasning på den ene eller anden måde. De fleste af forløbene knytter sig til et besøg på et lokalt klimatilpasningsanlæg, hvor eleverne via praktiske øvelser skal blive klogere på, hvordan klimatilpasningsanlæg fungerer. Samtidig arbejder eleverne med faglige emner og metoder, som dækker en række faglige mål indenfor grundskolefagene: natur og teknologi, matematik, fysik/kemi, geografi og biologi samt gymnasiets kemi, geografi og biologi.
Forløbene og temaet er et oplagt emne som fællesfagligt fokusområde i grundskolen, men kan også bruges i andre sammenhænge.
Der er til nogle af anlægstyperne flere forskellige opgaver. Det er oplagt at dele klassen i flere hold, der arbejder med hver sin opgave, hvilket vil gøre de efterfølgende fremlæggelser mv. mere spændende for klassen. Der vil her være overlap af de forberedende øvelser, men også dele, som er unikke for de specifikke opgaver.
I gymnasiet vil en kombination af de gymnasierettede forløb kunne bruges i det naturvidenskabelige grundforløb - som et tværfagligt forløb i kemi, biologi og evt. geografi eller i de enkelte fag alene.   

Anlægstyper

Der er taget fat i følgende typer af klimatilpasningsanlæg

  1. Rensedamme – regnvandsbassiner med fast vandspejl
  2. Tørre bassiner – regnvandsbassiner med fastbund, som tømmes helt efter brug
  3. Nedsivningsbassiner – regnvandsbassin med permeabel bund, hvor regnvandet nedsiver
  4. Permeable belægninger – overflader med permeabel belægning, hvor vandet siver ned i et underliggende reservoir
  5. Sluser – sluser, der hindrer oversvømmelse pga. indløb fra hav

Der er ligeledes en opgave til kanaler, der også er vigtige i håndteringen af regnvand. Kanaler kan findes rigtig mange steder og er oftest meget synlige og frit tilgængelige, hvorfor de ikke er sat på kortet.
Derudover er der opgaver, som behandler emnet via opgaver på andre arealer i lokalområdet.

Der er udviklet følgende undervisningsforløb, som behandler klimatilpasningsanlæg

Forløbstitel Målgruppe Fag Tid (lektioner) Bruges på
Algers vækstbetingelser 7.-9. klasse Bio, Geo, Fys/Kem 7-10 Rensedam
Bassinkapacitet
 
7.-9. klasse Geo, Mat 7-8 Rensedam, tørt bassin og nedsivningsbassin
Befæstede arealer og afløbsmængder 6.-9. klasse N/T, Geo 6-7 Lokalområdet
Det tørre bassin renser regnvand 7.-9. klasse Geo, Fys/kem 7 Tørt bassin
Dimensionering af bassin Gym Geo, Mat 7-8 Rensedam, tørt bassin og nedsivningsbassin
Dyrelivet i rensedammen 4.-9. klasse N/T, Bio, Geo, Fys/Kem 7-10 Rensedam
Gennemtrængelige belægninger 7.-9. klasse Geo 7 Permeable belægning
Iltforhold i rensedammen Gym Bio, Kem 7 Rensedam
Indikatordyr og vandkvalitet Gym Bio 7-10 Rensedam
Kanal reservoirstørrelse og vandføring 7.-9. klasse Mat, Geo, Fys 7 Kanal i lokalområdet
Modellering af permeable belægning 5.-9. klasse N/T, Geo 7-9 Permeable belægning
Måling af P og N i rensedammen Gym Bio, Kem 6-7 Rensedam
Nedsivning af regnvand – partikel- størrelser 5.-9. klasse N/T, Geo 6 Lokalområdet
Nedsivning af regnvand – nedsivningsbassin 7.-9. klasse Geo, Bio 8 Nedsivningsanlæg
Næringsstoffer i rensedammen 7.-9. klasse Bio, Geo, Kem 6-7 Rensedam
Plan B 7.-9. klasse N/T, Geo 6 Alle typer undt. sluse
Planters tilpasning til land og vand 7.-9. klasse Bio, Geo 7 Rensedam
Rumfang og regnvand 5.-9. klasse N/T, Mat, Geo 6 Fodboldbane
Rørdimensioner i bassin 9. klasse Fys, Geo, Mat 7-8 Tørt bassin
Salinitet i rensedammen Gym Kem, bio 6-7 Rensedam
Sigtdybde i rensedammen 4.-7.klasse N/T, Bio, Geo, Kem 6-10 Rensedam
Tilpasning til periodevise oversvømmelser Gym Bio 7 Rensedam
Undersøg en sluse 4.-9. klasse N/T, Geo, Fys/Kem 6 Sluse
Vejrdata 5.-9. klasse N/T, Geo, Fys/Kem, Mat 6 Lokalområdet
Æstetik og funktionalitet 4.-9. klasse N/T, Geo 6-7 Rensedam, tørt bassin og nedsivningsbassin

Tiden er vejledende - bruger man flere opgaver i samme forløb, vil man bruge mindre tid på forberedelsesteoridelen af hver opgave. Tiden er selvfølgelig også afhængig af lokalitetens placering. 


Hvordan finder jeg det lokale klimatilpasningsanlæg?

kortfunktionen på Skoven-i-skolen, kan man klikke temaet: ”Klimatilpasning” til. Herved fremkommer alle indmeldte klimatilpasningsanlæg i Danmark. Man kan finde ud af, hvilken type anlæg, der er på en given location ved at holde musen hen over. Ved at klikke under: ”Læs mere” fremkommer en side med information om det konkrete anlæg. Her finder du også et oversigtskort og et oplandskort over anlægget. Disse kort samt data om fx oplandets areal skal bruges i øvelserne, for at eleverne kan løse opgaverne.
Hvis der ikke er et lokalt klimatilpasningsanlæg af den type I ønsker at besøge på kortet, kan I ringe til den lokale forsyning og høre, hvilke anlæg i området i evt. må besøge. Nogle anlæg indeholder spildevand og er derfor ikke egnede til besøg, så det er vigtigt at konsultere forsyningen, før I besøger et ikke markeret anlæg.

Spændende udvidelsesmuligheder
 

1. Brug animationer til at formidle viden om klimatilpasning

animationer_0.jpg

Animering er en spændende metode til at formidle den viden eleverne opnår under forløbene. Derfor opfordrer vi til at bruge dette som kommunikationsform i forløbene. Man kan således under forløbene finde en vejledning til, hvordan eleverne kommer i gang med animation, og hvordan de bruger det til at formidle deres viden om klimatilpasingsanlæg.

Hvorfor bruge animationer
Animationer er en metode til at understøtte læringen i naturfag. Der er flere fordele ved at eleverne producerer deres egne animationer. Arbejdet med animationer:

  • synliggør og udvikler elevernes læring
  • kan synliggøre processer, der foregår på mikroniveau
  • udfordrer og udvikler elevernes hverdagsforestillinger
  • udvikler elevernes modelleringskompetence og kommunikationskompetence
  • stimulerer til refleksion og argumentation
  • fremmer elevernes engagement og øger deres motivation

Hvordan får jeg tid til at arbejde med animationer
At begynde at arbejde med animationer kræver ikke det store, hverken i udstyr eller it-mæssig viden. Erfaringen er, at allerede anden gang, eleverne arbejder med at lave animationer, så kan det gøres på en dobbeltlektion. Animationer kan være et supplement eller alternativ til andre præsentation- og dokumentationsformer i forhold til PowerPoint, plancher, rapporter, fremlæggelser etc. Eleverne demonstrerer motivation og refleksion i animationsprocessen. Undervejs kan man som lærer stille igangsættende spørgsmål, som udfordrer eller vejleder eleverne i deres læringsproces.
Det er en grundtanke, at man kun kan formidle et stof, som man har forstået. Når eleverne skal skabe en fortælling, så bliver det hurtigt klart for dem, hvis der er noget, de ikke har forstået, da det vil give huller i fortællingen.
Animation er en læringsmetode, der kan have værdi i mange fag. Derfor kan I i de enkelte årgangsteams bruge noget af den understøttende undervisning til at lære eleverne at animere, så metoden er velkendt uanset hvilket fag, I efterfølgende arbejder med animationer i.

Hvordan gør man
Der er en række gratis programmer, som du kan bruge, når du laver animationer. Eksempler på gode programmer er:

Til Apple: Stop Motion
Til pc: Monkey Jam

Du kan hente inspiration og vejledning på siderne: naturanimation.dk og animatedscience.dk
På de to sider er der både teknisk, didaktisk og pædagogisk vejledning, og du kan finde en lang række eksempler på animationer, som elever på forskellige alderstrin har produceret i naturfag.
Har eleverne aldrig animeret før, vil det være en god ide at lade dem lære teknikken ved at lave en simpel animation. De kan fx lave en animation af en hoppende bold. Det vil give dem forståelse for bevægelse, retning og varighed.
Kast dig ud i det og lad dig forbløffe af dine elevers motivation for at lære naturfag!
 

2. Arbejd med miljø og bæredygtighed og opnå Det Grønne Flag

gsgs-logo_0_0.jpg

Grønt Flag Grøn Skole er Friluftsrådets undervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Målet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø. Når eleverne er med til at foreslå og gennemføre handlinger for en bedre natur og et bedre miljø, bidrager det til engagement, viden, forståelse og lyst til at gøre en forskel. For at opnå Det Grønne Flag skal skolerne bl.a. oprette et miljøråd og gennemfører handlingsorienteret undervisning i miljø og bæredygtighed.
Arbejdet med klimatilpasningsanlæg vil være en konkret og aktuel måde at arbejde med bæredygtighed på og dermed en oplagt del af undervisningen i Grønt Flag-programmet.

Se mere om Grønt Flag på www.groentflag.dk

3. Lad eleverne være grønne guider

thumb_4761_default_small_0.png

Lad eleverne blive undervisere i klimatilpasning ved at udnytte klimatilpasningsopgaverne i konceptet Grønne guidede ture udviklet af Klimaambassaden.
Gennem forberedende workshops vil eleverne i projektforløbet klædes på til at være grønne guider. De rustes både fagligt og formidlingsmæssigt til at kunne videreformidle deres nye viden om klima og klimatilpasning til andre elever og interesserede. 
CONCITO’s frivillige klimaambassadører (en tværfaglig gruppe studerende) vil fungere som mentorer og faglige ressourcepersoner og støtte eleverne i forløbet.

Kontakt projektansvarlig Synnøve Kjærland på sek@concito.dk for mere info eller booking af forløb.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi, Natur/Teknologi, Fysik/Kemi, Geografi, Matematik
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse, Gymnasium

Kontaktperson

Kolofon

Forfatter og projektansvarlig

Naturvidenskabernes Hus er forfatter af de faglige opgaver og ansvarlig for projektet som involverer kommunernes klimatilpasningsanlæg i skolernes undervisning.
Kontakt projektleder Anita S. Bek på ab@nvhus.dk eller tlf. 51957740 ift. spørgsmål til projektet eller omkring indmelding af nye klimatilpasningsanlæg på siden.

Partnere og fondsgivere

Øvrige partnere i projektet er; Friluftsrådet, Astra, Danva, Biofos samt Viborg, Gladsaxe og Solrød kommune.
Projektet er finansieret af RealDania og Naturstyrelsen. 

Pletter på kortet

Forsyningsselskaber, kommuner og arkitektvirksomheder har leveret de kort, billeder og oplysninger, der har gjort det muligt at beskrive de forskellige klimatilpasningsanlæg på kortet.

Illustrationer 

Illustrator af opgaverne er Eva Wulff.

Kommentarer