Spor i sandet

Eleverne skal på jagt efter dyrespor ved Lodbjerg sande. Sammen skal I forsøge at finde ud af hvilke dyr, der har afsat sporene, og samtidig lære generelt om dyrene.
Dyrene og deres fodspor

Forberedelse

  • Læs Lærerark ’Basisteori til spor i sandet”.
  • Print opgaveark ud til hver elev.
  • Medbring papir og tusser.
  • Medbring mobiltelefon /kamera.

Opgaven

Dyr efterlader mange forskellige slags spor fx fodspor, gnavespor, ekskrementer og dele af byttedyr. I dette forløb sætter vi fokus på fodspor.

For at kunne bestemme et fodspor er det nødvendigt at kende til dyrenes anatomi og føddernes udseende.

Eleverne skal på jagt efter dyrespor ved Lodbjerg sande. Sammen skal I forsøge at finde ud af hvilke dyr, der har afsat sporene, og samtidig lære lidt generelt om dyrespor.

Opgaven er opdelt i hjemme - ude - hjemme.

Sådan gør du

1. Hjemme i klassen

Leg og samtale: Gå sammen to og to, og tag sko og strømper af. Tegn hinandens fodaftryk på et stykke papir.
Snak om, hvordan I kan se, at det er et menneskespor og ikke fx en bjørn.
(Se eksempler i Lærerark ’Basisteori til Spor i sandet’ – A250)

Opgave og læring: Lav derefter i fællesskab arbejdsark ’Dyr og spor’ – A249.
Snak om, hvordan I finder frem til den rigtige løsning (Løsning bagerst i ’Lærerark – A250)
Hvordan ser trædepuderne ud? Er der kløer? Hvorfor er der klør? Hvad hedder ”tæerne” på et rådyr? Hvorfor har fugle så forskellige fødder? Svømmehud eller fx en forholdsvis kraftig bagudrettet tå?

2. Ved Lodbjerg sande

Opgave: Gåturen fra Lodbjerg Fyr ud til sanden tager 10-15 minutter. Lav evt. små stop på vejen for at se, om I kan finde nogle spor.
Ude i sanden ”slippes eleverne fri”, så de selv kan gå på opdagelse og forsøge at finde et dyrespor. Når et spor er fundet, tager læreren først et foto med mobiltelefonen til senere brug på klassen. Bagefter snakker læreren, med de elever som har fundet sporet, om dets form og størrelse.
Eleverne må meget gerne komme med nogle bud på, hvilket dyr, de tror, det er fra.

Leg og læring: Når eleverne har fundet nok spor i sandet, tager I sko og strømper af, og laver jeres egne spor.
Hvad er forskellen på et voksen- og et barnespor? Størrelse og dybde? Er der mon forskel på et menneskespor, hvis man går langsomt eller løber meget hurtigt? Og er det nemmest at se sporet ordentligt i løst sand eller i hårdt sand?

3. Evaluering og opsamling hjemme på klassen

Samtale og læring: Vis fotos af de forskellige spor, der blev fundet på turen. Kan I huske hvilke dyr, der har lavet dem? Eller kan I sammen på klassen finde frem til dyrene? Brug opslagsværker eller internettet.

Find billeder af de dyr, der har lavet sporene. Bemærk hvor forskellige dyrene er.

Snak om:

  • Hvordan dyrene og deres spor ser ud
  • Hvordan dyrene bevæger sig – går, hopper, flyver…
  • Hvor de lever – klitheden med forskellige planter, bær og byttedyr
  • Hvad dyrene hver især spiser
  • Hvorfor lever så vidt forskellige dyr på det samme sted?
  • Hvis et dyr skal overleve i naturen, er det så smart, at være meget forskellig fra andre dyr og leve af føde, som ingen andre dyr spiser?

Supplerende samtaleemner:

Hvad er spor? Er der andre spor end fodspor? Hvordan kan man se, om der nogensinde har været mennesker i fx en skov. Kan der være andre spor end lige fodspor, som viser, at der engang har været mennesker lige her? (dækaftryk fra bil eller cykel, skrald, opsat hegn, en vej….) Ikke alle spor er gode i naturen – fx skrald. Skrald forurener og er et spor, der kan ligge i meget lang tid – flere år. Det kan også skade dyr, der tror, at det er føde. Et fodspor forsvinder til gengæld hurtigt i regn og blæst.

I en nationalpark passer man på, at mennesker ikke forstyrrer naturen for meget. Man vil derfor gerne have, at folk holder sig til de stier, som er lavet,  og ikke går udenfor de afmærkede stier. Ellers kan folk ”komme til” at lave nye stier og træde sjældne planter ned.

Tegn på elevernes læring kan være:

  • At eleverne kan genkende et eller flere af de dyrespor, der kan ses i Lodbjerg sande i Nationalpark Thy.
  • At eleverne kan formulere et par kendetegn ved sporene fra forskellige dyr.
  • At eleverne måske forundres ved dyrenes forskelligheder, og forskelligheder i sporene.
  • At eleverne bliver bevidst om at begrebet ”spor” dækker over flere typer fx dækaftryk og skrald. 

Mål børnehaveklasse:

  • Krop og bevægelse
  • Naturfaglige fænomener

 

Mål 1.-10. klasse:

Natur/teknologi Færdigheds- og vidensmål (efter 2. klassetrin)

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr.
  • Eleven har viden om enkle undersøgelsesmetoder.
  • Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur.
  • Eleven kan med enkle modeller fortælle om organismers levested og bevægelse.