Brændenælde (Urtica dioica)

Her kan du læse om den brændenælde som hedder Stor nælde (Urtica dioica)

Stor brændenælde

Klik på det du vil læse om:

Blomst og blad

Stor nælde
Den største af vores brændenælder hedder stor nælde. Du kender den garanteret godt. Den kan blive meterhøj - og brænder som bare pokker.
 
Blade
Hvis du kigger nærmere på nældens blade, er de faktisk formet som aflange hjerter. De er savtakkede i kanten og har små hår over det hele. Det er brændhår. Hvis du rører et hår, vil spidsen af håret brække af i din hud - og her vil det efterlade en syre der brænder.
 
Blomster
Stor nælde har blomster, som alle andre planter. Men blomsterne er grå-grønne og ikke nogle man lægger mærke til. Du kan se dem sidde i plantens bladhjørner, når stor nælde blomster i maj og juni.
 
Stor nælde er det man kalder særbo. Det betyder at hanblomsterne sidder på hanplanter - og at hunblomsterne sidder på hunplanter. (Hos mange andre planter sidder de hanlige og hunlige dele af blomsten på samme plante - og måske endda i samme blomst.)
 
Flerårig
Stor nælde er flerårig - og den spreder sig først og fremmest med rodskud.
 

Frugt og frø

Æg
Brændenældens frugt er formet som et lille æg.
 

Familie

Nælde-familie
Stor nælde er i nældefamilien - sammen med bl.a. liden nælde.
 

Levested og udbredelse

Voksested
Stor nælde vokser især på jordbund som er rig på næringsstoffet kvælstof - tit langs vejkanter og hvor mennesker har boet. 
 
Udbredelse
Stor nælde findes over hele Danmark - over det meste af Norden og Verden.
 

Hvad kan du bruge brændenælder til

If you cant beat them - eat them!
Brændenælder indeholder både A og B og C og D, ja et helt alfabet af vitaminer - og du kan bruge den i mad. Prøv fx brændenældesuppe eller urtefrikadeller (se nedenfor).
 
Væv af brændenælder
Nældens stængel er fuld af lange fibre, eller taver, som man i gamle dage brugte til at spinde og væve et groft stof af. Navnet nælde kommer af et gammelt ord for at sy, spinde, væve eller knytte.
 
Du kan selv prøve at banke taverne ud af brændenælder. Pluk nælder sidst på sommeren, når stænglerne er stive. Fjern alle blade og læg stænglerne i blød i et kar. Efter et par dage kan du banke på stænglerne og få de lange fibre fri. Dem kan du bruge til at væve af - eller sno til et tov.
 
De vilde svaner
Kan du huske H. C. Andersens eventyr om De vilde svaner, hvor prinsessen kun kan hæve fortryllelsen fra sine syv svanebrødre, hvis hun væver skjorter af brændenælder til dem. Hun må ikke sige noget som helst - og det er et smertefuldt arbejde. Heldigvis når hun at væve alle skjorterne undtagen ærmet i den ene - og hun når at kaste skjorterne over de vilde svaner, før det er for sent - og de bliver alle forvandlet til hele unge mænd - undtagen den yngste, som står med en svanevinge i stedet for en arm.
 
Av!
Måske kunne prinsessen have brugt dette råd: Hvis du brænder dig på en brændenælde, så smør spyt, mælkebøttesaft eller saft af brændenælder på stedet.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Åbent land, Skov, By og kultur
Årstid:Sommer

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer