Brud (Mustela nivealis)

Her kan du læse om bruden. Om hvordan den ser ud, hvad den spiser, hvordan den får unger - og meget andet.

En brud - altså et lille mårdyr, som kan jage mus i deres gange.

Klik på det du har lyst til at læse om:

 

Vidste du

  • at bruden er det mindste rovdyr vi har i Danmark.
  • at bruden er så lille, at den kan jage nede mus i deres gange
     

Fakta om bruden

Udseende
Hvis du ser et lille langt dyr, der er rødbrunt på ryggen og hvidt på bugen, så er det måske en brud. Halen er kort og brun.
 
Bruden er vores mindste rovdyr - og den er let at forveksle med vores næstmindste rovdyr, lækatten. Bruden er brun både sommer og vinter – og den har ikke en sort halespids som lækatten.
 
Der er ret stor forskel på hanner og hunner, som du kan se det i denne tabel over mål og vægt.
 
Brud (Mustela nivalis) Fakta
Kropslængde 
Hanner: 21 - 23 cm + 5 cm hale
Hunner: 16 - 19 cm + 5 cm hale
Vægt
Hanner: 72 - 32 gram
Hunner 43 - 73 gram
Antal unger i et kuld  4 – 6
Kønsmoden 1 måned
Bestand i Danmark  
Jagt Totalfredet i 1967
 
Spor
Brudens spor ligner lækattens i lillebitte størrelse - men den er så let, at den i realiteten sjældent afsætter spor.


Brudens liv

Føde
Bruden er altså det mindste rovdyr vi har i Danmark - og dens vigtigste byttedyr er mus. Bruden er så lille, at den kan forfølge musene ned i deres gange under jorden. Markmus, skovmus og rødmus er yndlingsretterne - men bruden kan også fange rotter, vandrotter, kaniner, muldvarpe og spidsmus. Bruden kan klatrer i træer - og her kan den få fat på fugle og fugleæg.

Levested
Bruden kan leve på mange forskellige levesteder - f.eks. i skove, i hegn og i grøfter og stendiger i det åbne land. Han og hun forsvarer hver deres territorier. Hunnernes territorier er noget mindre end hannernes. Man regner med, at det er fordi de bittesmå hunner bedre kan jage mus i musenes gange under jorden - og derfor ikke har behov for så store territorier som hannerne.

Forekomst og udbredelse
Bruden findes over det meste af Danmark. Den lever dog ret ubemærket liv. Bruden har levet i Danmark i mange år. Man har fundet knogler af brud i en kvindegrav fra bronzealderen.

Bruden findes over hele Europa, bortset fra Irland og Island. Den findes også I Nordamerika, i Asien og i Nordamerika.
 
Familie
Bruden hører til mårfamilien, der består af små og mellemstore rovdyr med små afrundede ører. Alle mårdyr har duftkirtler under halen, som de bruger til afmærkning af deres territorium. De fleste mårer er gode svømmere.

I Danmark kan du støde på disse arter af mårfamiliien:

  • Husmår
  • Skovmår (totalfredet)
  • Grævling (totalfredet)
  • Lækat (totalfredet)
  • Ilder (totalfredet - kan dog fanges hvis den generer)
  • Brud (totalfredet)
  • Odder (totalfredet)
  • Mink (hører ikke naturligt til i den danske natur, men er flygtet fra minkfarme)


    Bruden får unger

    Hannen og hunnen parrer sig i februar, marts og april. Hunnen er drægtig i 34 - 37 døgn - og i april eller maj føder hun 4 - 6 unger.

    Ungerne bliver meget hurtigt kønsmodne. I år med mange mus kan de unge hunner nå selv at få unger allerede i juli eller august samme år. Samtidig får deres mor et kuld unger mere.

    I år med få mus, får mange brude slet ikke unger - og så kan en hel bestand af brude forsvinde fra et område. Heldigvis formerer bruden sig hurtigt, når der kommer mus igen.

    Fjender
    Bruden er et rovdyr, men fordi den er så lille har den selv en hel del fjender. Ræve og lækatte, hunde og katte jager bruden og mange rovfugle og ugler spiser den også. Og så bliver mange dræbt i trafikken.

    Det korte liv
    Bruden lever et kort liv. Over halvdelen af et kuld dør i deres første leveår. Og næsten alle brude dør i deres andet leveår. Af 100 unger vil kun én eller to være i live efter 2 år.


    Bruden og mennesket

    Jagt og fredning
    I 1967 blev bruden totalfredet i Danmark.

    Bruden gør ikke særlig skade på fuglevildt, som lækatten kan gøre det - og derfor er den ikke blevet jaget som lækatten.

    Hvorfor hedder det en brud
    Navnet brud er sikkert en form for tabuord. I gamle dage troede man at bruden kunne give kvæg – eller måske endda mennesker – en dødelig sygdom, hvis de hvæsede af dem. Det samme troede man om de andre små væseldyr: lækat og ilder. For at undgå at bruden skulle hvæse af nogen, kaldte man den for det fine navn brud, for at behandle den så godt, at den ikke skulle kaste sygdom på nogen. Og navnet er blevet hængende til den dag i dag.

    Som du kan læse om  lækat, blev den af samme grund blevet kaldt for ”kongedatter”.

    Talemåde
    Hvis nogen ”sysler som en brud i et gærde”, så betyder det, at han eller hun suser rundt og har travlt, uden at få udrettet noget som helst.

    Hvem, hvad, hvor

    Sted:Åbent land, Skov

    Kolofon

    Forfatter: Malene Bendix.
    Tegning: Eva Wulff.
     

    Kommentarer