Fang mus

Sæt fælder op. Fang og undersøg skovmus og markmus og rødmus og mange andre mus.

Her er en markmus.

Kort om mus

Der er mus overalt. De er en vigtig del af fødekæden ude i naturen. I forløbet her fanger klassen mus levende med musefælder og undersøger musene, deres levevis og levesteder.
 

Formål

  • Eleverne fanger mus og undersøger dem, deres levevis og levesteder.
  • Eleverne lærer forskellige mus at kende.
     

Forberedelse

Læs om mus i klassen. Hvilke mus har vi i Danmark? Hvordan lever de? Og hvor? Du kan læse lidt mere om mus i Baggrund - og meget mere i opslagsbøger.

I kan fange mus de fleste steder. I skoven, på marken, langs en sø eller en å, ja selv på legepladsen.
 

Skovmus
Skovmus i brændestabel.
Foto: Søren Fodgaard.
 

Sådan gør du 

Dag 1: Sæt musefælder op
Tag ud til det sted, hvor I vil sætte jeres musefælder op. Sæt dem forskellige steder, f.eks. i skovbrynet, i skoven, i marken, ved åen og undersøg, hvad der giver den bedste fangst. Læg lokkemad i fælderne. Giv hver fælde et nummer.
  
Mange mus lever i græsset. Hvis I lægger træplader ud over græsset et par steder - og lægger lidt lokkemad under pladen - kan I være heldige at finde mus under pladerne.
 
Tegn et kort over jeres område - og tegn ind, hvor I har sat jeres musefælder op. (Måske kan du finde et kort over området - f.eks. en vandretursfolder.)
 
Musegange
I kan lede efter musegange i højt græs. Gangene er musenes stier eller veksler – altså de veje som musene bruger ofte. Gangene kan gå fra musehullet til en af musens ædepladser – eller fra det ene musehul til det andet. Eleverne kan føle sig vej i musenes gange med deres fingre.
 
Hvis der ligger sne om vinteren, laver musene gange under sneen. De forer tit deres snegange med små græsstykker, som de har bidt af. Når sneen smelter, står gangene tilbage som små tuneller. De er også lette at finde.
 
Dag 2: Tøm musefælder
Tag tilbage til jeres fælder næste dag. Det er vigtigt, at I tømmer dem dagen efter I har sat dem op. Mus er små og har behov for meget mad, så de kan ikke klare sig flere dag i en fælde.
 
Har I fanget mus? Og i hvilke fælder? Tegn ind på jeres kort, hvad I har fanget hvor.
 
Eleverne kan tømme fælderne to og to ned i et terrarie, så de kan iagttage musene. Eleverne undersøger, hvilke mus de har fanget. De tegner og skriver lidt om deres mus. De tager billeder af dem.
 
Rapport
For hver mus, kan I tegne et skema til jeres iagttagelser, som f.eks. dette.
 
Mus
Skriv hvad du har fundet ud
Hvornår fandt I musen?
Dato og klokkeslet
 
 
Årstid og vejr
 
 
 
 
Hvor fangede I musen?
(mark, skov, å, lys, skygge) 
 
 
 
Hvilken mus har I fanget? (art)
 
 
 
 
Hvilke kendetegn har musen?
 
 
 
 
Hvordan lever din mus?
Kig i en bog
om pattedyr
  
 
Er der noget som undrer dig?
 
 
 
Tegn din mus - eller sæt et foto ind
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kort
På jeres kort tegner I, hvilke mus I har fanget hvor.  
 
Slip fri
Når I har kigget på jeres mus, sætter I dem ud igen.
 
Bearbejdning
Sæt musekortet op i klassen og tal jeres resultater igennem i klassen.
 
Hver elev kan skrive en lille rapport om en mus - eller en samlet rapport om alle de mus I har fanget.
 
Eleverne skriver i deres dagbøger om musefangsten.
 
Flere fangstdage
Hvis I vil, kan I sætte fælder op igen - og se hvad I fanger. I kan sammenligne hvad I fanger på forskellige årstider.
 

Baggrund

Mus
Mus er små gnavere. De varierer i størrelse fra den llillebitte dværgmus, som kun vejer 7 gram til rotten som vejer 250 gram.
 
De fleste mus formerer sig hurtigt. Når en hunmus er omkring fem uger gammel, kan den få unger. På et år kan en mus få 3 - 6 kuld  med op til 8 unger i hver. Hvis der er masser af mad og gemmesteder, kan der være mere end 100.000 mus på et område, der er lige så stort som en fodboldbane. Gyseren er rotterne. Et par rotter kan bliver til mere end 700 rotter på et år.   
 
Vigtig føde
Mus er mad for mange dyr - og en vigtig del af fødekæden. Mus er nok rævens vigtigste føde. Den fanger dem med mærkelige spring. Og gemmer de sig i deres musehuller i jorden, graver den dem ud med forpoterne og æder dem. Grævlingen æder også mus - og for de andre små mårdyr, som skovmår, husmår, lækat, ilder og brud er musen en vigtigt byttedyr. Musvåge og mange andre rovfugle spiser også mus.
 
Oldenår giver mange mus
I år med mange agerne og bog er der masser af mad til musene. Det betyder at de også kan få unger om vinteren. For skovbruget kan det være et problem, fordi de sultne mus æder barken på de små træer, så de går ud.
  
Forskellige mus
I Danmark har vi mange forskellige mus. Her er en lille oversigt.
 
Ægte mus
Ægte mus har lange snuder, store ører og lange haler. Til familien af de ægte mus hører i Danmark: husmus, skovmus, brandmus, dværgmus, halsbåndsmus og rotte.
 
Studsmus
Studsmus er runde ligesom hamstere. De har små ører, små øjne og korte haler. Til studsmusenes familie hører i Danmark: markmus, rødmus og mosegris.
 
Hoppemus
Birkemusen er den eneste medlem af familien hoppemus i Danmark. Den sover vintersøvn.
 
Syvsover
Hasselmusen er det eneste medlem af Syvsoverfamilien i Danmark. Den klatrer i træerne og sover vintersøvn i sin runde rede af græs.
 
Spidsmus
Spidsmusene er slet ikke en mus. De er insektædere ligesom pindsvin og muldvarpe. Der er tre medlemmer af spidsmusenes familie i Danmark: Almindelig spidsmus, Dværgspidsmus og vandspidsmus.
 
Museremse
I hæftet "Med hår og tænder" kan du finde en muse-bum-remse, som måske kan hjælpe til at huske de ægte mus og studsmus. Den lyder sådan her:
 
Mosegris, markmus, rødmus. Bum.
Husmus, brandmus, dværgmus. Bum.
Skovmus, rotte. Bum tji Bum.
Halsbåndsmus. Bum bummelum.

Brug evt. hæftet "Med hår og tænder". 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse
Sted:Skov, Sø og å, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

  • Bøger om mus og opslagsbøger om pattedyr
  • Musefælder - 10 stk af trådnet til at fange levende mus i
  • Lokkemad - korn, rugbrød, æbler, fuglefrø
  • Terrarier med låg - plastik
  • Syltetøjsglas - til at flytte rundt på musene 
  • Træplader
  • Net til at fange mus med
  • Et kort - eller blyant og papir til at tegne et kort
  • Mobiler eller kamera

Tid

Nogle timer i to på hinanden følgende dage.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles...

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Stephan Springborg, naturvejleder i Naturstyrelsen og Malene Bendix

Foto: Naturgrafik.dk

Redaktør: Malene Bendix

Støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer