Fra frø til træ

Undersøg frøs udvikling og tilpasning.

Ahorns frø er som propeller.

Kort om forløbet

Eleverne studererer frøets udvikling og tilpasning, fra det sidder på moderplanten i skovbunden, til det bliver en ny, lille vækst.

boeg_bog2_300p.jpg
Bog fra bøgetræet på en vej. Foto: Malene Bendix.
 

Formål

  • Eleverne lærer om forskellige måder at sprede frø på og de tilpasninger der er opstået hertil.
  • Eleverne får endvidere mulighed for at lære om træernes vækst og livsbehov.
     

Forberedelse

Tag en snak om, hvad der får planter til at vokse og leve (lys, CO2, vand og mineraler). Tag eventuelt udgangspunkt i et træ tæt på skolen eller en potteplante i vindueskarmen.

Fortæl om træernes frø og vis eksempler på billeder eller tag nogle rigtige frø med i timen.

Del et frø ud til hver elev, gerne en peanut, og lad eleverne dele det på langs, så de kan se kimen og de to kimblade.

Her er et agern som eksempel:

Tegning: Eva Wulff
Her er et agern som er flækket, så du kan se de to kimblade og den lille kim.
Tegning: Eva Wulff.

Træfrø

Almindelige frø og frugter fra træer. Se også kopiark.
Tegning: Eva Wulff.

Sådan gør du

I skoven
Udvælg et stykke skov, hvor der står forskellige slags træer, og som I har mulighed for at samle ind i. Indhent eventuelt tilladelse fra skovejeren. Du kan vælge forskellige typer, så der er mulighed for at besøge en løvskov, en granskov, en lysning, et skovbryn osv.

Del eleverne ind i mindre hold, og send dem på jagt efter forskellige frø. Børnene skal lede både oppe i træerne, på buske og urter og nede på jorden. Hvis der sidder frø højt oppe, kan børnene lægge dugen ud under træet og forsigtigt ryste nogle frø ned. Børnene samler frøene ind i poserne. Én pose til hver slags frø.

eg_agern7_10-2008_300p.jpg
Agern fra egetræet. Foto: Malene Bendix.
 

På skolen
Frøene sorteres efter, hvordan de ser ud - og dermed hvordan de spredes:

  • om de har vinger (vindspredning)
  • kroge eller modhager (dyrespredning)
  • er farvestrålende ofte røde (dyrespredning)
  • om de er ”nøgne”. De ”nøgne” frø opdeles efter om de er store (plumper ned fra træet) eller små (vindspredning eller slyngspredning).

Læg nogle forskellige frø i vand i et syltetøjsglas og lad dem spire. Eleverne studerer de nye spirer, og beskriver dem, tegner eller tager fotos.

Efter spiring udplantes de små nye planter forsigtigt i tørvepotterne med muld og de vandes godt.

Børnene kan følge med i de nye træers udvikling - og beskrive væksten med billeder eller tegninger og måler tilvæksten.

hassel_noedder2_0.JPG
En masse hasselnødder. Foto: Malene Bendix.
 

Baggrund

Træerne sætter frø for at formere sig. Frøene har forskellig udformning og størrelse, som er tilpasset forskellige strategier.

Mange små frø

  • Nogle træer laver rigtig mange små frø, som kan spredes langt omkring. Nogle af disse små frø har vinger eller dun, så vinden kan sprede dem langt. Birk og pil er eksempler på dem.
  • Andre med små frø får spredt frøene ved at de slynges ud eller bare bliver ført af sted med vind, regndråber eller vand. Valmue og græs er eksempler på dem.

Færre store frø

  • Nogle træer laver mindre mængder af større frø. Ofte signalere frøene, at de gerne vil spises ved at de har farvet frugtkød. Dyrene spiser derfor frugtkødet og frøet bliver derved spredt. Æble, røn og tjørn er eksempler på dem.
  • Nogle planter og træer har frugter med modhager, så de kan sætte sig fast i pelsen på dyrene. Bog og burresnerre er eksempler på dem.
  • Nogle planter beskytter frøene med en tyk skal, pigge eller andet, så dyrene ikke spiser dem. Hasselnød og kastanie er eksempel på dem.

Spiring
Når frøet lander på jorden vil det spire, hvis forholdene er til det. Det vil som regel sige, at der skal være fugtigt omkring frøet. Efter et stykke tid vil der vokse en kimrod frem af frøet, og lidt efter vil der vokse et eller to kimblade frem. Er der tale om danske træer, vil der vokse to kimblade ud.

Foto: Carsten Raae
Her er to kimplanter af bøg. På den længst til venstre kan du tydeligt se de to kimblade. Den lille plante til højre har foldet de første løvblade ud også. Foto: Carsten Raae.

Kimplante
På større frø kan kimbladene erkendes inde i selve frøet. Kimbladene fylder rigtig meget, da de er fulde af stivelse og er derfor frøets energidepot. Eksempelvis kan agern nemt deles i de to store kimblade, som fylder næsten hele agernet. Kimen til selve planten sidder som en lille hvid prik mellem de to store kimblade (se tegning øverst i forløbet).

Det samme kan også gøres med mange af de andre store frø. Har du svært ved at få fat i frø fra danske planter kan du tage en peanut. Den deles nemt i de to kimblade, og mellem dem kan du se en lille prik, som er den nye lille kimplante

Når kimbladene er færdigudviklet, vil planten begynde at udvikle rigtige løvblade. Kim- og løvblade hos eksempelvis bøg ser meget forskellige ud (se foto ovenfor).

ahorn_opvaekst5_10-04-10_0.JPG

ahorn_opvaekst6_10-04-10_1.JPG
Ahorn - først stikker kimroden ud og får fat - og så strækkes stængel og blade foldes ud. Foto: Malene Bendix.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Efterår, Vinter

Grej

  • Poser til at samle frø i
  • En hvid dugSorteringsbakker til at undersøge frøene på
  • Syltetøjsglas til at forspire frøene i
  • Tørvepotter og plantemuld til at plante frøene i
  • Lidt økologisk gødning
  • En pose peanuts eller en pose tørrede ærter.

Tid

2 timer udendørs, 3 timer indendørs

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles...

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014

Kopiark

Kolofon

Forfatter: Naturvejleder Stephan Springborg og Henrik Søfeldt Jørgensen, Naturcenter Herstedhøje, Københavns Statsskovdistrikt.

Redaktør og foto: Malene Bendix.

Foto øverst: Janne Bavnhøj.

 

Kommentarer