Fugletræk

Tag ud og se fugle på træk.

Gæs på træk.

Kort om fugletræk

Måske har du lagt mærke til dem - flokke af fugle som vandrer over himmelen om foråret og efteråret. Gæs og ænder flyver som kæmpestore kiler på himmelen - og rapper til hinanden. Og stærene samles i store flokke, der bevæger sig som var de en stor organisme.
 
Her kan du læse lidt mere om fugletræk - så du kan tage fuglekikkert og fuglebog med ud for at kigge på trækfugle.
 
Fuglekikker
Pigen her kigger på Sort sol. Sort sol kalder man trækkende stære, som samler sig i rørskove om aftenen for at sove. Foto: Malene Bendix.
 
Nord - syd
Trækfuglene bevæger sig mange tusinde kilometer hvert forår og hvert efterår, fordi de på den måde får både varme om vinteren - og plads og føde til deres unger om sommeren.
  • Om foråret trækker træk-fuglene nordpå. De flyver op til deres ynglepladser, hvor de vil bygge rede, lægge æg og få unger. Her er der masser af plads og masser af føde at finde om sommeren.
  • Om efteråret trækker træk-fuglene sydpå til deres vinter-kvarterer i de varme lande. Her kan de hvile og finde føde, mens sne og frost dækker jorden oppe mod nord.  
Edderfugle på træk
Edderfugle på træk. Foto: Morten DD. Hansen,.
Land - vand
Vores land, Danmark, peger som en lille finger fra Europa op mod nord. Derfor ligger Danmark som en korsvej for både landfugle og vandfugle - og derfor er det meget let at få trækfugle at se hos os. Fuglekiggerne anslår, at der hvert efterår flyver knap en halv milliard fugle forbi det sydlige skandinavien.
  • De fugle som lever på land, vil helst trække over land så langt som muligt, før de flyver ud over havet - og derfor ender de ofte med at følge kysterne, til de ikke kan komme længere over land - først da flyver de ud over havet.
  • De fugle som lever på havet, vil helst trække over vand så langt som muligt - og derfor ender de også ofte med at følge kysterne til de er tvunget til at trække ind over land.
Trækruter - landfugle (XXX) og vandfugle (xxx)
Kortet her viser i grove træk vandfuglenes trækruter (store prikker) og landfuglene ruter (små prikker). Danmark ligger på en korsvej - og derfor kan du træffe både land og vandfugle på træk langs vores kyster. Grafik: Eva Wulff.
 
Se trækfugle langs med kysten
Om foråret og efteråret kan du støde på trækfugle langs med kysten i næsten hele landet. På kortet nedenfor kan du se nogle af de ekstra gode trækfuglesteder. Som du kan se, ligger de alle sammen på næs og spidser af landet, hvor fuglene ikke kan komme længere.
 
Ekstragode fuglekiggersteder i Danmark
Ekstra gode fuglekiggersteder i Danmark. Forårstræk: tom cirkel. Efterårstræk: sort cirkel.
1: Landsende (Rømø), 2: Sønderho (Fanø), 3: Blåvands Huk, 4: Hanstholm, 5: Skagen, 6: Stensnæs, 7: Nordmandshage, 8: Gjerrild, 9: Fornæs, 10: Ebeltoft-halvøen, 11: Moesgård Strand, 12: Rosenvold, 13: Tontoft Nakke (Nordals), 14: Sydals, 15: Læsø, 16: Anholt, 17: Hindsholm, 18: Hov Nordstrand, 19: Sønderhjørne, 20: Dovns Klint, 21: Stigsnæs, 22: Rørvig, 23: Gilbjerg Hoved, 24: Hellebæk, 25: Sydvestpynten (Amager), 26: Ishøj Strand, 27: Stevns Klint, 28: Præstø Fjord, 29: Møns sydkyst, 30: Gedser Odde, 31: Hyllekrog, 32: Christiansø, 33: Hammerodde, 34: Dueodde. Grafik: Eva Wulff.
 

Hvilke fugle hvornår

Der findes træk-fugle og stand-fugle.
  • Stand-fugle bliver hvor de er, båd sommer og vinter. Dem er der faktisk ikke så mange af - gråspurve, agerhøne, sumpmejse, spætmejse, topmejse og natugle er eksempler på fugle som aldrig tager på træk væk fra Danmark.
  • Træk-fugle er der rigtig mange af. Her er nogle eksempler:
     
 
Hvad sker med fugle
Eks. på trækfugle vi kan se i Danmark
Januar
 
 
Februar
Første forårsbebuder
Lærken kommer
Marts
Lidt flere
Sangdrosler, hvid vipstjert, gransanger
April
Masser af fugle trækker nordpå
Svaler, løvsanger, gærdesanger, munk, fiskeørn, rørhøg, rørsanger, rødstjert m.fl.
Maj
Masser af fugle trækker nordpå
Havesanger, nattergal, gulbug, kærsanger, falke, våger, mursejlere mfl.
Juni
Nu begynder trækket den anden vej - sydover
F.eks. regnspove, sortklire trækker sydpå
Juli
 
Vadefugle fra hele Aktis trækker til Vadehavet, hvor de bliver nogle måneder og æder sig fede
August
 
Hvepsevåger m.fl. trækker sydpå
September
Masser af fugle trækker sydpå
Finker, pibere, drosler, våger, høge, falke, sangere, gæs, ænder, terner, måger, kjover, stæren m.fl.
Oktober
Masser af fugle trækker sydpå
Finker, pibere, drosler, våger, høge, falke, sangere, gæs, ænder, terner, måger, kjover, stæren m.fl.
November
Fugletrækket løjer af.
De sidste + silkehaler m.fl.
December
 
 


Sådan gør du

Du kan starte hvor du er, med at kigge op - og lægge mærke til trækfuglene. Især i marts, april og maj - og igen i september og oktober.
 
Tag også ud på fugletur og kig på fugletræk i foråret og efteråret. Tag Fuglekikkert og fuglebog med, så du kan se fuglene tættere på - og så du kan finde ud af hvad det er for nogle. Hvis du kender arten, kan du læse dig til, hvor de er på vej hen, hvad de spiser, hvor langt de flyver osv.
 
På tegningen nedenfor kan du se, hvad man kalder de forskellige dele på en fugl. Det kan være en hjælp, når du skal finde den i en fuglebog.
 
Hvad er hvad på en fugl
Hvad er hvad på en fugl.
Tegning: Eva Wulff.
 
Du kan også tage med en naturvejleder ud - eller med DOF - Dansk Ornitologisk Forening (se nedenfor). Så kan du lære trækfuglene at kende af andre.
 
God fugletur!
 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi, Natur/Teknik
Sted:Kyst og hav, Sø og å, Åbent land
Årstid:Forår, Efterår

Grej

  • Fuglekikkert og fuglebog
  • Hjælp til at finde gode trækfuglesteder i dit område
  • Madpakke og varm te
  • Godt tøj
  • Hæftet "Fugletræk" af Morten D. D. Hansen, "Natur og Museum", nr. 3, september 2005.
Gode link om trækfugle
 

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, ka...

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: Morten DD. Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus.

Aktiviteten er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer