Galler

Her kan du læse om de mærkelige kugler og linser du kan finde på træernes blade - galler.

Galler af ellepunggalmiden.
Her kan du læse om galler. Klik på det du vil læse om:

Lidt om galler

Måske har du af og til lagt mærke til nogle mærkelige runde eller flade udvækster på træernes blade. Det er galler. Du finder dem altid på de dele af planterne som vokser kraftigst - f.eks. på blade, knopper, kviste eller blomster.
 
Egegaller
På egetræets blade, f.eks., kan du finde rigtig mange forskellige galler. Egetræet er et gammelt træ og det har rigtig mange forskellige insekter og andre organismer knyttet til sig - blandt andet en masse forskellige galhvepse.
 
boegeblad_galmyg_Hartigiola_annulipes1_10-2008_300p.jpg
Gallen fra en galmyg på et egeblad.
Foto: Malene Bendix.
 

Hvordan opstår en galle

Ex: Galhveps
Nu kan vi tage galhvepsen som et eksempel. Galhvepsen er et lillebitte insekt, der ligner en myre med vinger (der findes også nogle uden vinger).
 
Galhvepsen lægger sine æg på egetræets blade. Mens den lægger et æg, sprøjter den en væske ind i bladet. Ægget og væsken får bladet til at danne en galle rundt om ægget. Gallen består af sundt plantevæv, der er rigt på sukker, fedt og aminosyrer (som er byggesten for proteiner).
 
Indeni gallen klækkes ægget til en larve. Larven vokser stille og roligt, mens den æder af gallens næringsrige væv. Hvis du skærer en galle over, kan du selv se larven der ligger derinde.
 
Hunner og hanner - eller kun hunner
De æg der bliver lagt om foråret bliver til han- og hun-galhvepse. De parrer sig - og hunnnerne lægger nye æg i bladene. Æggene bliver til hunner, der bliver i gallen hele vinteren - og først kommer ud igen om foråret.
 

Galler i forskellige planter

Der findes galler på mange forskellige planter, f.eks.:
  • løvtræer som eg, bøg, birk, ask, pil, poppel, elm, lind, ahorn, spidsløn, navr, hæg, røn, tjørn, rose, hindbær, brombær
  • nåletræer som ene, rødgran, ædelgran, fyr, lærk
  • urter som nælde, mjødurt, ærenpris og kaprifolium.
 Nedenfor vil vi lave en samling af fotos af galler fra forskellige dyr på forskellige planter.
 

Ideer til aktiviteter med galler

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov
Årstid:Sommer, Efterår

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer