Måger

Læs om måger. Hvordan de lever og får unger - og om jagt på måger.

Foto af svartbagen som er en af vores største måger.
Klik på det du har lyst til at blive klogere på:

Vidste du

  • at måger er rigtig gode til at overleve, de kaldes opportunister, det betyder de spiser mange forskellige ting i naturen,
  • at måger yngler i kolonier med reden på jorden,
  • at man før i tiden indsamlede mågeæg og unger og spiste dem. Dette blev forbudt i 1994,
  • at mågeungerne kaldte man ølsemaglehøns eller struerhøns,
  • at måger er farlige i nærheden af lufthavne. Flyvemaskinerne kan ramme dem ved start og landing. Ofte er græsset mellem startbanerne højt, så mågerne ikke vil være der,
  • at hættemågen er den almindeligste måge i Danmark.
     
Hættemåge i sommerdragt
Du kender sikkert hættemågen, der er den mest almindelige måge i Danmark. Hættemågen tager sort hætte på om sommeren - og af om vinteren (se nedenfor).
Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus.
 

Fakta om måger

Her kan du læse lidt fakta om de forskellige måger vi har i Danmark.
 
  Hættemåge Stormmåge Sildemåge Sølvmåge Svartbag Ride
Vægt            
Længde (cm) 39 46 56 60 64 42
Vingefang (cm) 99 108 134 148 166 105
Antal kuld pr år 1 1 1 1 1 1
Antal unger I et kuld 3 3 3 3 3 2
Rugetid (dage) 26 28 27 30 28 32
Ungetid (dage) 35 35 40 40 35 42
Ynglepar i DK (par) 150.000 30.000 4.400 58.000 1.600 628
Jagt Nej Nej Ja Ja Ja Nej
Jagtudbytte pr år     300 35.000 10.000  
 
Sølvmåge
Sølvmågen er vores næst-almindeligste måge. Det er en stor måge, som du kan kende på sølvgrå vinger og gule, stikkende øjne. Den er en dygtig skraldemand, der kan leve af menneskenes affald - og som desværre også fordriver andre kystfugle. Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus.
 

Mågernes liv

Føde
Mågerne er nogle af de dygtigste til at finde føde i naturen. De kan udnytte insekter, orme, døde dyr, døde fisk og meget mere. De kan spise selv store fisk fordi deres underkæbe, kan drejes af led, så gabet bliver dobbelt så stort.
 
Sølvmågen spiste på åbne lossepladser i 1970´erne og havde så stor succes, at der blev rigtig mange af dem. Mågernes hvide fjerdragt er vigtig for dem, når de skal finde føde. De holder øje med hinanden og ser de på lang afstand hvide blink i luften. Så ved de, at der er mange måger forsamlet og det betyder føde. Læg mærke til det, når bondemanden pløjer, så er der lige pludselig mange måger, der leder efter føde lige efter traktoren.
 
Mågerne har fordelt måden at finde føde på imellem sig:
  • Hættemågen bor ved næringsrige søer og brakvandsområder, hvor den finder føden på vandet eller går rundt på marker og enge.
  • På småøer og kysten lever stormmågen.
  • Her lever også sølvmågen, men den finder det meste af føden i opskyllet (det er det bølgerne har skyllet op på stranden).
  • Svartbagen er den største måge og den lever især af ådsler og andre fugles æg og unger.
  • Sildemågen finder det meste af føden ved at dykke ned i vandet fra luften, især efter fiskebådene.
     
Mågekoloni
Mågerne yngler i kolonier. Det betyder, at der er mange til at holde øje og passe på. De der tæller fugle på de små øer, skal nogle gange ind i en mågekoloni i yngletiden og de bliver helt sikkert angrebet af mange måger fra luften. De flyver som bombemaskiner mod dem og skider lige inden de drejer af, så en paraply er en rigtig god ting.
 
De fleste måger lægger 2-3 æg, men det er kun ca. én unge, der når at blive flyvefærdig. De andre unger dør af kulde, varme, regn eller bliver spist af andre voksne måger.
 
De største af mågerne holder sammen som par det meste af livet.
 
Hættemåge i vinterdragt
Her er en hættemåge i vinterdragt. Som du kan se er vinterdragten uden hætte (se også foto ovenfor).
Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Kyst og hav

Kolofon

Forfatter: Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold skov.

Redaktør: Malene Bendix.

Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

 

Kommentarer