Musvit (Parus major)

Læs lidt om den lille musvit.
Musvit. Foto: Morten D. D. Hansen.

Klik på det, du har lyst til at læse:

Vidste du

  • At musvitten er den femte mest almindelige fugl i Danmark
  • At musvitten kun kan lide at ruge i huller i træerne - men at der ikke er nok gamle træer med redehuller.
  • At du kan hjælpe musvitten ved at lave en redekasse til den.
     

Fakta om musvitten

Udseende
Du kan let kende musvitten. Den har et sort hoved med hvide kinder – og en sort stribe (et sort slips) nedover sin gule mave. Vingerne er blå med et hvidt bånd. Halen er blå med hvide kanter.

Musvitten er en meget almindelig fugl i Danmark – og du har helt sikkert set den. Her er lidt fakta om den:  

 Musvit Tabel  

 Længde

 14 cm
 Vingefang  22 – 25 cm
 Vægt   16 – 21 gram
 Alder   2 – 3 år
 Lever den alene, i par, eller flok  Lever i par når den yngler, og i små flokke ellers
 Trækfugl eller standfugl  Standfugl – også træk og vintergæst
 Yngle-tid  April - juli
 Hvor mange kuld unger  1 – 2
 Hvor mange æg   5 – 12 æg hvide med røde pletter
 Hvor lang tid ruger musvitten  13 – 14 dage, hunnen ruger
 Hvor lang tid går der før unger er flyvefærdige   18 – 20 dage
 Hvor lang tid går fra ungerne er flyvefærdige til de er uafhængige ?  1 – 2 uger

musvit_0.png
Se musvittens slips. Foto: Morten D.D. Hansen.

Musvittens liv

Levesteder
Musvitten yngler både i løvskov og nåleskov – og også gerne i haver tæt ved menneskenes huse. Men de kan bedst lide at yngle i gamle lyse løvskove med masser af insekter.

Føde
Om sommeren spiser musvitten insekter, larver, edderkopper og små snegle. Om vinteren lever den mere af frø og frugter fra træer, f.eks. bog og hasselnødder.

Stærke og svage musvitter i flok
Når musvitterne ikke yngler – dvs. parrer sig og har æg og unger – så lever hannerne og hunnerne alene eller i små flokke af musvitter. Nogle gange flyver de også sammen med andre mejser - det kalder man for et mejsetog. I flokken gælder det om at være stærkest, for den stærkeste får lov at spise først og mest, når flokken finder noget mad.

Musvitten har jo en sort stribe ned over sit gule bryst. Den sorte stribe er bredere hos hannerne end hos hunnerne – og den er bredest hos de stærkeste hanner. Hvis du kigger på et foderbræt om vinteren, vil du tit se, at de musvitter, der spiser ved brættet, tit har brede striber på brystet. Dem med smallere striber sidder og venter på, at de andre flyver væk. Sådan er det også, når en flok musvitter finder mad andre steder i naturen.
 

Musvitten får unger

Musvittens sang
Tidligt om foråret begynder musvit-hannen at synge, som en af de første fugle. Det er jo lidt svært at beskrive fuglesang med ord, men dens mest almindelige sang lyder faktisk som om den synger mu-svit, mu-svit, mu-svit igen og igen. Den har også en sang der siger: mu-mu-svit, mu-mu-svit, mu-mu-svit. Det kan også beskrives som ti-fy ti-fy eller ti-ti-fy ti-ti-fy. Og så er der flere sange og kald.

Faktisk er det sådan, at hannen bruger sin sang til at jage andre hanner væk fra sit territorium. Samtidig lokker han hunnen til, ved at vise, hvor god han er til at synge. Musvit-hunnerne kan bedst lide hanner, der synger flot og kan flere forskellige sange. Hvis du lytter godt efter, kan du sikkert høre forskel på to forskellige musvitters sange.

Rede
Musvit-hunnen bygger en rede af mos og lav og strå, og forer den fint med fjer og dun. Reden bliver bygget i et hul. Det kan være i et gammelt spættehul eller i en redekasser – men også alle mulige andre steder, hvor der er et lille hul, som f.eks. i et hul i en mur, en postkasse eller en gammel vandpost.

Æg
Musvit-hunnen lægger sit første kuld æg i april eller maj måned. Hun lægger mellem 5 og 11 hvide æg med røde pletter i reden. Hunnen ruger på æggene 13 – 14 dage, før de klækkes. Det er kun hunnen der ruger. Hannen fodrer hende til gengæld, imens hun ligger på æggene. Musvitterne kan få et eller to kuld unger i løbet af en sommer. 

Unger
Når ungerne kommer ud af æggene, hjælper forældrene hinanden med at finde mad til dem. De bliver fodret med larver fra insekter – i sær sommerfugle-larver. Ungerne vokser i reden i 18 – 20 dage. Så er de flyvefærdige. Når der er gået 1 – 2 uger mere, er de uafhængige af deres forældre.
 

Musvittens udbredelse

Musvitten hører til mejsernes familie. Den er den største mejse i Danmark.

Udbredelse
Du kan se musvitter hele året i Danmark. Vi har nemlig mange musvitter, der lever som standfugle. Det betyder at de er her både sommer og vinter. En del musvitter kommer også hertil om efteråret og om foråret, på træk fra Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Udbredelse i verden
Musvitten yngler i hele Europa, i Nordafrika, Mellemøsten, Rusland, Sydøstasien – helt over til Japan.
 

Musvitten og mennesket

Foderbræt og redekasse
Musvitten vil gerne bo i menneskenes haver og i parker – og mange musvitter spiser gerne på foderbrættet om vinteren. De holder meget af fuglefrø, jordnødder - og de kan også godt lide, hvis du har hængt et kødben eller en halv kokosnød fyldt med en fugle-foder-fedt-blanding af f.eks. palmin og fuglefrø op i et træ.

Men musvitten bygger sin rede i huller i gamle træer – og dem er der sjældent ret mange af i haverne. Derfor forlader mange musvitter haverne om foråret, for at finde et hul de kan bygge rede i. Du kan hjælpe musvitten, og få den til at yngle i din have, ved at bygge en redekasse af brædder – eller en redekasse af en træstamme.

Der er desværre heller ikke så mange gamle træer og redehuller i skovene, så hvis du kan få lov af skovejeren, er det også en god ide at hænge redekasser op i skov og hegn.