Papir, produktion og miljø

Her kan du læse om, hvordan man laver papir.

Tegning af mekanisk træmasse.
Klik på det du vil læse om:

Papir er lavet af træ

Papir er lavet af træ. Man laver papir af nåletræ som gran og fyr - og af løvtræ som birk, bøg eller asp.
 
Træer
 
Udtynding
I skoven planter man tit træerne tæt, for at de kan give læ til hinanden. På et tidspunkt bliver de så store, at de har brug for mere plads - og mere lys. Så tynder skovens folk træerne ud. Det betyder at de fælder nogle af træerne, så der bliver bedre plads til dem som er tilbage. Det er ofte syge, skæve eller svage træer, som bliver tyndet ud.
 
De træer som er blevet tyndet ud bruger man til papir.
 
Papir og tal fra skoven
I Danmark blev der i 2011 sendt omkring 200.000 kubikmeter træ til papirfabrikker i Sverige, Tyskland og Norge. I alt skover vi i Danmark cirka 1.500.000 kubikmeter nåletræ om året. I gamle dage blev cirka 450.000 kubikmeter lavet til papir. Men i dag bruger vi mindre papir, fordi vi er blevet bedre til at genbruge papiret - og fordi vi læser mere på computer og internet. Meget af det træ, som tidligere blev til papir, bliver i dag til bio-energi. Det bliver skåret op til flis og bliver solgt til varmeværker. Samtidig opfinder vi nye produkter, så træet kan bruges på andre måder - f.eks. til stof og tekstiler, som kan erstatte bomuld - eller til formbare fibre, som kan erstatte plastik.
 

Fibre i træ

Inde i et træ er der masser af fibre. Træfibre eller cellulosefibre. Det er dem man bruger til at lave papir af.
 
Træfibre er lange, tynde celler med tykke vægge, der løber på langs inde i en træstamme. Fibrene stiver træet af - og gør det stærkt og elastisk.
Træ med og uden fibre
Fibrene gør træet stærkt og elastisk, så det kan stå i en storm.
Tegning: Eva Wulff.
 
Bittesmå
Træfibre er bittesmå. Du skal bruge et mikroskop, hvis du vil se dem rigtigt.
  • Fibre fra nåletræer er 2 - 6 mm lange. De lange fibre giver papiret styrke.
     
  • Fibre fra løvtræer er 0,5 - 1,8 mm lange. De korte fibre er fyldstof i papiret - og giver det en glat overflade.
Hvis du kigger ind i en træstamme, kan du ikke se fibrene med det blotte øje. Men der er træfibre i alt det træ, som ligger indenfor barken. De løber lodret op i træet.
 
Kig ind i et træ
Et kig ind i et træ. Fibrene løber på langs.
Tegning: Eva Wulff.
 
Cellulose
De tykke vægge i cellerne gør træfibre meget stærke. Kemisk er de bygget op af et stof, som hedder cellulose. Derfor kalder man også træfibre for cellulose-fibre. Halvdelen af de træer, du ser i en træstamme er vand. Og det kvarte er cellulose. Fibrene er kittet sammen af et stof, som hedder lignin.
 
Hvad er fibre - Den svære men præcise forklaring
Fibre i træer er de lange celler man kalder tracheider. I nåletræer er tracheiderne (eller fibrene) både med til at styrke træet og lede vand op i træet. I løvtræer giver tracheiderne (eller fibrene) træet styrke, mens vandet bliver ledt op i træet gennem korte celler, som man kalder kar.
 

Fibre til papir

Når man laver papir, hugger man træet fra skoven i bittesmå stykker. De små stykker koger man til papirmasse - eller pulp, som det også hedder. Inde i træet ligger fibrene tæt sammen på langs af hinanden. Du kan se dem i et mikroskop.
 
Fibre i træ
 
Det er de fibre, man bruger til papir. Man skiller fibrene ad og opløser dem i vand. 
 
Fibre i vand
 
Og så samler man dem op på et net, som kan si vandet fra igen. Fibrene er nu fordelt ud over et stort fladt område - som papir.
 
Fibre i papir
 
Lignin
Men der er et problem. Inde i træet er fibrene klistret sammen af et stof, som hedder lignin. Lignin er både godt og skidt. Det gør, at papiret bliver gult og mørner let - men det gør også, at papiret er godt at trykke på.
 
Derfor laver man forskellige typer af træmasse, som man kan blande sammen, alt efter, hvad man skal bruge papiret til. De to vigtigste er mekanisk træmasse (med lignin) - og kemisk træmasse (uden lignin). Læs mere:
 

Mekanisk træmasse

Når man laver mekanisk træmasse, bliver træstammerne skåret op i stykker af 1 - 2 meter - og man fjerner barken. Så bliver træstykkerne slebet til fint savsmuld, så fibrene bliver revet fra hinanden. Savsmuldet bliver renset - og presset til en slags våd pap, som man sender til papirfabrikken.
 
Mekanisk træmasse produktion
Sådan laver man mekanisk træmasse.
Tegning: Eva Wulff.
 
Træholdigt papir
I mekanisk træmasse fjerner man ikke lignin. Derfor er mekanisk træmasse ikke så fint - og papiret bliver let gult. Man bruger derfor mekanisk træmasse til avispapir, telefonbøger og billige bøger. I mekanisk træmasse beholder fibrene lidt af deres træ-struktur - og derfor kalder man det papir, der kommer ud af det for træholdigt papir.
 

Kemisk træmasse

Træstammerne bliver skåret op i stykker af 1 - 2 meter - og man fjerner barken og hugger træstykkerne til små stykker træ - det man kalder flis. Flisen koger man i vand med forskellige kemikalier. Det foregår ved højt tryk og høj temperatur. Til sidst bliver lignin i træet opløst - og så kan fibrene skilles ad. Så renser, vasker, bleger og tørrer man træmassen til en slags pap, som man sender til papirfabrikken.
 
Kemisk træmasse - produktion
Sådan laver man kemisk træmasse.
Tegning: Eva Wulff.
 
Træfrit papir
Kemisk træmasse bliver til fint papir. Noget af det bleger man til skrivepapir, bøger, konvolutter, blade osv. Det man ikke bleger, bruger man til tapet og indpakningspapir. I kemisk træmasse mister fibrene deres træstuktur - og man kalder også papiret for cellulose eller træfrit papir, selvom det altså er lavet af træ.
 

Papirfabrik

Papirmaskinen er hjertet i papirfabrikken. Den er kæmpestor og meget lang. 
 
Papirmaskine
 Den finske papirmaskinen her er 100 meter lang.
Foto er venligst udlånt af Metso.
 
Papirmassen blandes
Inden papirmassen er klar til papirmaskinen, kommer den op i et kæmpestort blandekar. Her bliver papirmassen opløst i vand - og så bliver fibrene æltet og banket bedre sammen. Papirmassen kan være enten kemisk, mekanisk, genbrugsmasse - eller en blanding.
 
Fyldstoffer
Man blander også forskellige stoffer i papirmassen:
  • Kridt giver hvidt, blødt og jævnt papir.
  • Ler gør, at papiret bliver mindre gennemsigtigt.
  • Stivelse - fx kartoffelmel - giver stærkt og holdbart papir.
Vand
Så er papirmassen klar. Nu skal der masser af vand i, så den bliver tynd som vælling. I 100 liter papirvælling er der kun 1/2 liter papirmasse - resten er vand.
 

Papirmaskinen 

En papirmaskine består af tre dele:
 
A) En langvire
B) En pressedel
C) En tørredel
 
Papirmaskine
 
Her er papirmaskinen tegnet skematisk. Øverst er tegninger som viser, hvad de forskellige dele gør - sammenlignet med, når vi selv laver genbrugspapir. Tegning: Eva Wulff.
 
A) Langvire
Langviren er en lang dug af et fint net, som løber fremad og rundt om en rulle mange meter væk. Man hælder papirvælling ud på dugen. Dugen ryster lidt, så papirmassen fordeler sig jævnt. Dugen ruller fremad med en lang bane af papirmasse. Den løber hurtigt - omkring 90 kilometer i timen - eller hurtigere end en bil må køre på landevejen. Vandet løber ned gennem nettet, så fibrene ligger tilbage - og under dugen står sugekasser og suger vand væk.
 
B) Pressedel
Ved enden af langviren bliver papirbanen trukket over på et transportbånd - og så løber papiret gennem en masse ruller og valser, som presser mere vand ud af papiret.
 
C) Tørredel
I tørredelen løber papirbanen igennem nogle varme ruller, så det sidste vand bliver dampet væk - og papiret bliver helt tørt.
 
Efterbehandling
Til sidst bliver papirets overflade behandlet og glittet glat på en glittevalse. Det færdige papir bliver rullet op i en kæmpestor rulle. Sådan en papirrulle kan være 8 meter bred og 30 kilometer lang - og veje 15.000 kilo. Senere bliver rullen skåret op til ark i en klippemaskine, pakket i pakker og sendt ud i verden. 
 
Papirets cyklus
Papirets cyklus - fra skov til fabrik til genbrug til skov.
Tegning: Eva Wulff.
 

Papir og miljø

I gamle dage var papirfremstilling noget være svineri. Man brugte masser af vand - ja faktisk 100.000 liter vand for hvert ton papir, man lavede. Vandet blev forurenet af klor, som man brugte til at blege papiret med - og som er en gift for dyr og planter. Og vandet blev også forurenet af små planterester, som blev ført ud som næringsstoffer til åer og søer.
 
I dag
Men i dag er det noget andet. I dag løber vandet i et lukket system, som papirfabrikken renser og bruger igen og igen, så det ikke forurener åer og søer. Samtidig har man fundet ud af at blege papir uden klor. Tilsammen har det gjort, at papirfabrikker forurener meget lidt i forhold til, hvad de gjorde i gamle dage.
 
Miljø
Hvis papir bliver produceret på en ordentlig fabrik - og af træ, som er dyrket bæredygtigt - er det et miljøvenligt produkt. Det er lavet af træfibre, så det kan gå ind i naturens kredsløb. Når brugt papir bliver smidt væk, kan det genbruges og til sidst brændes - og på den måde ender det som miljøvenlig energi. Papirets energi er den solenergi, som træet samlede op, da det voksede ude i skoven.
 

Papir og bæredygtigt skovbrug

Det meste af det papir vi bruger i Danmark stammer fra bæredygtige skovbrug i Europa. Bæredygtigt skovbrug er skovbrug, hvor man dyrker skoven på en måde, som tager hensyn til de dyr og planter, som lever i skoven. Når man fælder skov, så genplanter man skoven. Faktisk er over 30 procent af Europa dækket af skov. Og Europas skovareal vokser med, hvad der svarer til alle Danmarks skove - hvert år.
 

Bog om papir

Du kan læse meget mere om papir i bogen Historien om papir, træer og tryk (pdf-fil 3,2 MB) og i artiklen Genbrugspapir her i Leksikon.

Hvem, hvad, hvor

Sted:By og kultur, Skov

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.

Materialet er en del af "Historien om papir, træer og tryk" - et undervisnings-materiale om papir udgivet af Skoven i Skolen og Den Grafiske Branche / Grafisk Arbejdsgiverforening.

Kommentarer