Ræv (Vulpes vulpes)

Her kan du læse om ræven. Om hvordan den ser ud, hvad den spiser, om dens unger, om rævejagt mm.

Her er en rævehvalp.

Klik på det du har lyst til at læse om

Vidste du

  • At ræven er vågen om natten.
  • At ræveungerne klarer sig selv, når de er et halvt år gamle.
  • At du kan se ræve – men du skal stå tidligt op.
     

Fakta om ræven

Ræven ligner en lille rød hund. Den har et spidst hoved med store trekantede ører. Pelsen er ofte rustrød, men kan varierer til næsten sort. Typisk for ræven er dens lange buskede hale med den hvide halespids (se tegning).

En ræv
En ræv
Tegning: Eva Wulff
 

Mål og vægt

Her er en tabel der viser mål og vægt og nogle andre tal for gennemsnitsræve. Skulderhøjden finder man ved at måle, hvor langt der er fra forbenets fod til forbenets skulder.

Ræv (Vulpes vulpes) Fakta om en gennemsnits-ræv
Længde (cm)
(snude - halespids)
Han: 110
Hun: 105
Vægt (kg)
Han: 8
Hun:6,5
Skulderhøjde (cm)
(højde fra forpote til ryg)
Han: 40
Hun: 35
Kønsmoden i første leveår
Antal unger i et kuld 4 - 7 (op til 12)
Bestand i DK  
Jagt Ræven må jages fra 1. september til 31. januar. Hvert år skyder man omkring 42.000 ræve.
 

Pels

Rævens pels er meget varm. Yderst består pelsen af stive hår, der beskytter ræven mod regn og vind. Indenunder er der bløde uldhår som varmer.
 
raevehvalp_2_0.jpg
En ræveunge på opdagelse.
Foto: NaturGrafik.dk. 

Rævens liv

Du kan finde ræve over hele Danmark. I skoven, på marker og overdrev, men også i byen.
 

Hvordan lever ræven

Ræven er aktiv i skumringen og om natten. Her er der fred og ro for ræve. Om dagen sover den i sin hule. Hvis ræve lever i områder, hvor de ikke bliver forstyrret, kan de også være aktive om dagen.

Ræven lever alene en stor del af året. Hannen og hunnen lever sammen i parringstiden i januar og februar og de første fire uger efter ungerne er blevet født. Efter det er hunnen alene med hvalpene til september-oktober.

Ræven kan blive 10 - 12 år gammel - men de fleste ræve dør langt tidligere for en jægers kugle. Kun ganske få ræve når at blive 5 år.
 

Rævemad

Der er nogen der kalder ræven "Den røde røver". Og det er der god grund til. Ræven er nemlig et effektivt rovdyr, der spiser alle de dyr den kan fange. Byttet er forskelligt alt efter årstid og område.

Ræven lever altså mest af kød. Den spiser først og fremmest mus, rotter og egern. Mus er nok rævens vigtigste føde. Den fanger dem med mærkelige spring. Og gemmer de sig i deres musehuller i jorden, graver den dem ud med forpoterne og æder dem.

Men ræven spiser også harer, mest harekillinger, da de store tit er for svære at fange. Ræven kan også fange et rålam – og et rådyr hvis det er sygt eller svækket. En normal rævebestand tager faktisk cirka 60 procent af de rålam, der bliver født et år. Ræven spiser også fasaner og agerhøns - og deres æg og unger. Og så stjæler den høns og gæs fra bondemanden, hvis den kan komme til det.

Ræven lever også af mindre dyr som krybdyr (f.eks. firben og slanger) og padder (f.eks. frøer og tudser). Og så spiser den insekter og regnorme.

Ræven er ikke nogen vegetar - men den spiser frugt og bær om efteråret.

Hvis en ræv pludselig står overfor en hel masse mad - f.eks. i et hønsehus eller et sted med masser af markmus, så vil den fange og dræbe mange flere dyr end den kan spise. Og så vil den grave de dyr den ikke kan æde ned i jorden. Senere kan den så vende tilbage og grave dem op igen.

Ræven æder derfor også gerne selvdøde dyr, og affald som den henter i skraldespande og på lossepladser.

Der lever faktisk mange ræve i byerne. De lever tit i de dele af byen, hvor der er nogle grønne områder - haver, parker, skove, ubebyggede grunde osv. Byrævene spiser gnavere og fugle - og lever også af affald.
 

Rævens tænder

Hvis du finder fjerene fra en død fugl i skoven, kan du altid se, om det er en ræv, der har spist den. Kig på fjerene. Hvis de er bidt helt lige over for neden – som om de var klippet med en saks – så er det ræven, der har været på spil. Hvis de er trukket ud - eller plukket - så er det en rovfugl.

Rævekranie
Se hvordan savtænderne passer ind i hinanden.
Tegning: Eva Wulff
 

Ræven har nogle trekantede tænder, som man kalder for savtænder. De sidder i hver side af munden – lige efter kindtænderne. Savtænderne foroven passer lige ned i savtænderne for neden, når ræven lukker munden.

Fjer der er bidt over
Fuglefjer bidt over af ræv
Tegning: Eva Wulff
 

Hvis du finder et kranie fra en ræv, så kig lige på savtænderne – og se saksen. Ræven har også fire lange spidse hjørnetænder og nogle små fortænder. Hjørnetænderne bruger den til at dræbe sit bytte – og til at rive kødet i stykker med.

raevekaebe2_lone_ziegler_veks½_0.jpg
Rævekæbe med kun én tand. Foto: Lone Ziegler.
 

Rævens sanser

Rævens lugtesans er meget god. Og ræven hører også rigtig godt. En ræv kan høre en mus pibe på 100 meters afstand.
 

Rævens spor

Rævens spor ligner hundespor meget. Fem trædepuder – en stor bagest og fire små til tæerne forrest. For hver af de fire tæer er der mærker af klør. Både ræve og hunde går med kløerne fremme. Det gør katte ikke.

Spor
Tegning: Eva Wulff

 

Rævens spor er ofte lidt mindre og lidt smallere end hundespor. Og så er der en helt klar måde at se forskel på dem. På rævesporet kan du tegne en lige streg på tværs af sporet, så det adskiller trædepuderne på de to forreste tæer, fra trædepuderne på de to bageste tæer. Det kan du ikke på hundesporet (se tegning). Prøv selv at finde rævespor i blød jord eller lige efter det har sneet.

Men kattens spor kan også ligne rævespor. Du kan se forskel, fordi katten trækker kløerne ind i poterne når den går. Derfor vil du ikke se mærker efter klør på et kattespor, som du vil det på et rævespor.

Rævens klør er krumme og spidse. Med dem kan den få godt fat i jorden, når den løber. Og så er de også gode til at holde fast på et bytte med.

Rævelort på udstilling
Et andet spor du kan finde efter ræven, er rævelort. Sådan én er 5 – 10 centimeter lang, smal og gråsort – og så er den lidt spids i den ene ende (se foto). Den består tit mest af musehår. Ræven lægger den ofte et synligt sted, for at afmærke sit territorium (se nedenfor).

Rævelort lagt op på sten
Rævelort lagt op på sten
Foto: Eva Skytte
 
Rævelort
Rævelort
Foto: Eva Skytte
 

Territorium

Ræve lever i par eller familie-grupper på et territorium. Territoriets størrelse er afhængig af, hvor meget mad der er i området. Hvis der er der meget mad, så behøver territoriet ikke være så stort. Hvis der er lidt mad, må territoriet være større. I Danmark er territorierne fra 20 op til 200 hektar (1 hektar er 100 gange 100 meter).

Ræveduft
Rævene mærker deres territorium af med dufte. Duftene viser andre ræve at området er optaget.

Rævene har duftkirtler mellem trædepuderne på poterne - og med dem sætter de duftmærker med på de stier (veksler) de træder langs deres territorium.

Samtidig afmærker de deres territorium med duftstoffer i urin og rævelort. Tit kan du se de små rævelorte lagt fint til rette på steder, hvor de er lette at se - f.eks. på en træstub, en stor sten eller en græstue. De viser også andre ræve, at det her territorium er optaget.

Duftstofferne på stierne gør det også lettere for rævene at finde vej i mørke om natten.

raevegrav_10-2008_0.JPG
Rævegrav - et hul gravet ind i en skrænt.
Foto: Malene Bendix.

Rævegraven

Ræven bor i en rævegrav. Det er et netværk af gange og huler, som ræven graver i jorden. Rævegraven findes tit et sted, hvor der er en skrænt eller en bakke. Rævegraven kan være stor eller lille. De store rævegrave er gravet af flere generationer af ræve.

Mange udgange
Rævegraven har ofte flere udgange, så ræven kan slippe væk, hvis den bliver truet inde i hulen. Nogle af udgangene er skjulte. Prøv selv at undersøge en rævegrav - og området omkring den - og se hvad du kan finde af indgangs-huller.

Til søvn og unger
Ræven bruger sin grav til at sove i – og til at søge ly i, når det regner. Om foråret, når ræven har små unger, er den meget i graven. Resten af året bruger den graven mere uregelmæssigt - og kan ofte være væk fra den længere tid. Så gemmer den sig bare i skoven, når den skal sove om dagen.

Er der ræv i rævegraven
Du kan tit lugte om en rævegrav er beboet. Det lugter ramt af rovdyr. Når ræven har unger, kan du også finde knogler og kranier fra døde dyr udenfor rævegraven.

Ræven kan dele grav med grævlingen.
 

Ræven får unger

Rævene parrer sig i januar og februar. Hannen følger tit efter hunnen i flere uger, til hun er parat til at parre sig. Hvis du bor i nærheden af ræve, vil du kunne høre dem glamme, snerre og skrige i vinternatten.

Unger i mave
Hunnen er drægtig i cirka 53 dage. Hun føder sine hvalpe i marts. Normalt får hun 4-8 hvalpe. De er små og grå og blinde og kan ikke gå. Og så vejer de kun 100 gram.

Ræveunge
Ræveunge udenfor rævegraven. Den er ca. 4 uger gammel. Se det grå uldhår.
Foto: NaturGrafik.dk
 

Hvalpenes udvikling

  • Lige efter fødslen kryber hvalpene hen til moderen og dier. Hannen jager og kommer med kød til moderen. De første 4 uger er hvalpene hos hunnen næsten hele tiden. Hun giver dem mælk og holder dem varme i hulen.
  • Efter 2 uger åbner hvalpene øjnene.
  • Når ungerne er 3-4 uger, begynder de at spise halvt fordøjet kød, som hunnen gylper op til dem. Gradvist vænnes de af med at drikke mælk.
  • Efter 4 uger begynder hvalpene at lege og gå på opdagelse lige udenfor rævegraven. Deres pels er nu uldet og mere brunlig. Du kan ofte se dem tidligt om morgenen - eller lige før solen går ned, hvis du sætter dig stille i skjul. Legen træner hvalpene til at blive gode jægere.
  • Når hvalpene er 8 uger, er deres mælketænder vokset helt ud. Fra da af lever de af almindelig rævemad. De vejer nu omkring 1,5 kilo - eller 15 gange så meget som da de blev født. Faderen og moderen jager og bringer døde dyr til ungerne ved graven.
  • Når hvalpene er omkring 12 uger, begynder de selv at lede efter mad rundt omkring rævegraven. De kommer også med på moderens ture. Ungerne vejer nu cirka 3 kilo - og kan snart klare sig selv.
  • Hvalpene bliver kønsmodne når de er 6 - 7 måneder. Så jager moderen dem væk. Nu vandrer de ud i verden for at danne deres egne territorier. De vandrer mellem 15 og 50 kilometer bort fra deres fødested. Når ræve først har fundet et territorium, så bliver de der og vandrer ikke mere.
Stor ræveunge
En stor rævehvalp
Foto: NaturGrafik.dk

 

Ræven og mennesket

Jagt
Ræven er altid blevet jaget af mennesker. Enten for dens smukke pels, eller fordi den stjæler høns og vildt. Rævejagt er meget populært, fordi det er spændende og svært at skyde en ræv. Hvert år bliver der skudt omkring 40.000 – 45.000 ræve i Danmark.

Ræven må jages fra den 1. september til den 31. januar. Ud over det må man "regulere rævene" som man siger - altså skyde dem udenfor jagtsæsonen, hvis de generer et sted.

Hvad bruger man ræven til

  • Pels: Rævens pels bruger man til frakker, hatte, boaer o.l.
  • Fedt: I gamle dage til at holde pelsværk ved lige, til medicin mm.

Ræven og skovbruget
Ræven har ikke særlig stor betydning for skovbruget. Dens musejagt kan være en fordel, da musene ofte gnaver træernes bark og rødder. Rævens jagt på rådyr, fasaner og andet vildt er selvfølgelig en ulempe for den der selv vil jage.

Ræven og landbruget
Ræven er en hønsetyv. Det ved alle. Og derfor har landmænd til alle tider været i krig med ræven.

Hundegalskab
Ræven kan sprede sygdommen hundegalskab (rabies). Hundegalskab skyldes en virus - og smitter ved bid. Sygdommen kan overføres til vilde dyr som rådyr, grævling, husmår, skovmår, pindsvin - og husdyr som kør, får, hunde og katte - men også mennesker kan blive smittede. Hvis hundegalskab får lov at komme i udbrud hos et menneske uden at blive behandlet, så dør man.

I 1964 blev der for første gang konstateret hundegalskab i Sønderjylland. For at sygdommen ikke skulle sprede sig til resten af Danmark, besluttede man at lave en zone på tværs af Sønderjylland, hvor man slog alle ræve ihjel.

Frem til 1982 bekæmpede man sygdommen i flere omgange ved at skyde alle ræve og gasse samtlige rævegrave i zonen. Siden 1982 har der ikke være hundegalskab i Danmark.

Ræveskab
I 1984 blev rævene ramt af en ny sygdom - ræveskab. Ræveskab kommer af nogle små mider der lever i de øverst hudlag i rævepelsen. De klør - og ræven ødelægger sin pels for at kradse sig. Til sidst dør den af sult og varmetab.

Ræveskab kan overføres til hunde og mennesker ved berøring. Men sygdommen kan kureres med antibiotika.

Rævens lige spor

Ræv i sne. Se dens snorlige spor. Sådan er rævespor tit.
Foto: NaturGrafik.dk

Hvis du vil se en ræv

Hvis du vil se en ræv, så er det en god ide at prøve ved en rævegrav. Da ræven er vågen om natten, skal du tidligt op for at se den. Tag ud til rævegraven klokken 4 eller 5 om morgenen. Du kan også tage ud om aftenen ved solnedgang. April og maj er rigtig gode måneder at kigge ræve, for da er ungerne små.

Lav dig først et skjul derhjemme. Et skjul er et lille telt som du laver ved at binde tre rundstokke eller pinde sammen foroven, stille dem op i en pyramide og spænde grønt eller brunt stof ud over det hele. Tænk på at skjulet skal kunne falde ind i skoven, så ræven ikke lægger mærke til det. Klip en smal revne i skjulet, på tværs, i en højde så du kan kigge ud af det, når du sidder inde i skjulet.

Pak dit skjul, noget varmt at drikke og måske en kikkert og en håndbog – og inviter din bedste ven i skoven en tidlig forårsmorgen.

Stil dit skjul op et stykke fra rævegraven, så ræven ikke lægger mærke til det. Det er vigtigt at tage højde for vindretningen. Det må aldrig blæse fra dig selv ned mod rævegraven. Ræven har en god lugtesans, og den er jo ikke dum…

Sæt dig så sammen med din ven og vent på ræven. I skal sidde stille og lydløst – måske ser I den.

Rævenavne
Ræven har mange navne. Du kender sikkert nogen af dem: Mikkel ræv, Den røde røver, Hønsetyven, Ridder Rød, Luremikkel, Rødsvans, Langhale.

I gamle dage måtte man ikke bruge rævens navn når det var jul. Så skulle man kalde den Den røde ellers fik man mange ræve året efter.

Man regner med at ordet ræv måske kommer af ordet rødbrun - men man er ikke sikker.

Folketro
Ræven har været i Danmark i 8000 år og den er et af vores største rovdyr. Derfor er den filtret ind i vores folketro - i ordsprog, sagn og fortællinger. Der er mange mange historier om ræven. Her kommer et par eksempler.

Ræven er svær at fange. Derfor er den symbol på den snu og listige og frække. ’Han er listig som en ræv’, siger man - eller ’Han har en ræv bag øret’. ’En ræv har altid flere udgange’ siger man, om en mand der er god til at komme ud ad problemer. Og rævestreger kan vi alle komme til at lave.

Ræven kunne også være forhekset. En kone skabte sin søn om til en ræv. Ræven løb til en anden by og stjal gæs. ’Nå er det dig bette Jens?’ sagde en mand. Og straks blev ræven til en dreng med rødt hovedtørklæde.

Men også løgn og bedrag er knyttet på ræven. Hvis en pige i Helsingør fik et uægte barn skulle hun løbe spidsrod med en rævehale bundet på ryggen. Når man løber spidsrod skal man løbe ned mellem to rækker af mennesker der allesammen slår på en - så det var jo knapt så sjovt.

Ræven og rønnebærene
De er sure, sagde ræven om rønnebærrene . Sådan lyder et gammelt dansk ordsprog. Det betyder, at når noget er uopnåeligt – som de søde røde rønnebær højt oppe i træet er det for ræven – så vælger vi tit at tale om det, som om det ikke er noget værd.

Kom hjem alle mine små kyllinge
Her er en løbeleg om ræven. I skal bruge en stor bane med helle i begge ender - f.eks. en lysning, en skovvej eller en mark. I hellet i den ene ende står hønemor. På banen står ræven. Og i hellet i den anden ende står kyllingerne. Nu starter et råbekor:

  • Hønemor: ’Kom hjem alle mine små kyllinger’.
  • Kyllingerne: ’Vi tør ikke’.
  • Hønemor: ’Hvem for?’.
  • Kyllingerne: ’For ræven’.
  • Hønemor: ’Hvad gør han?’.
  • Kyllinger: ’Spiser kød og drikker blod’.
  • Hønemor: ’Kom alligevel!’.

Og så løber alle kyllingerne ud over banen, mod hønemorens helle. Ræven fanger så mange han kan ved at røre dem. De der er blevet rørt, bliver til ræve. Hønemoren løber over i det andet helle - og kalder igen på de kyllinger, der er tilbage.

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land, By og kultur

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: NaturGrafik.dk.

 

Kommentarer