Sitkagran (Picea sitchénsis)

Her kan du læse en masse om sitka-gran. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Pas på. Mange stikkende nåle af sitkagran.

Klik på det, du har lyst til at læse om

Fakta om Sitkagran

  • Udbredelse: Sitkagran er almindelig i Danmark, især i nord- og vestjyske klitplantager og læhegn
  • Sitkagran kan blive op til 40 meter høj
  • Sitkagran kan blive omkring 400 år i sit hjemland USA. Den ældste Sitkagran i Danmark er fra 1850’erne – altså kun omkring 150 år
  • Sitkagran er normalt 40-70 år, når det bliver fældet
  • Sitkagran producerer omkring 20 m3 træ per hektar om året. Tallet varierer fra 28 m3 til 12 m3 afhængigt af voksested.
  • 8 % af det danske skovareal er dækket af sitkagran

Vidste du:

  • At du kan kende sitkagran fra andre grantræer på nålene. De stikker som bare pokker - og så er de grønne på oversiden og hvidblå på undersiden
     

Sitkagrans biologi

Udseende
Sitkagran er et nåletræ. Det har en kegleformet krone, der ender i en lang spids top. Grenene vokser i kranse op langs stammen. Barken er grålig med tynde runde flager.

sitka3_bark_10-2008_0.JPG
Bark af sitkagran. Foto: Malene Bendix.

Vækst
Sitkagran vokser meget hurtigt. Når det er blevet 1 m højt, kan det let vokse 1-1½ meter om året, hvis jorden passer den. Ældre eksemplarer af sitkagran udvikler ofte vanris (smågrene) på den del af stammen, der er mellem grenkransene.

Sitkagran har meget stive grene, og træerne har nemt ved at hænge fast i hinanden. Det opdager man, hvis man skal tynde ud i en bevoksning af sitkagran. Træerne hænger nemt fast i hinanden, så de skal trækkes ned, efter man har skåret stammen over ved jorden.

Sådan ser sitkatræet ud
Træet. Sådan ser det voksne sitkatræ ud.
Tegning: Eva Wulff.
 

Blade er nåle
Du kan kende Sitkagran fra andre graner på, at nålene er flade og grønne på oversiden, mens undersiden er hvidligt blå. Og så stikker nålene ekstra meget. Sitkagran har fået mange tilnavne netop på grund af de stikkende nåle. For eksempel er den blevet kaldt Pindsvine-gran, Stik-gran og Av-for-satan-gran. Se foto øverst.

Sitkagran minder meget om rødgran, men kan kendes fra rødgranen bl.a. på nålene og barken.

sitkagranens gren
Bladet. Her ser de en tegning af sitkagranens gren.
Tegning: Eva Wulff.
 

Blomster
Hanblomsterne sidder spredt på træet. De er bleggule, og formet som små æg. Hunblomsterne sidder i toppen af træet. De er blegrøde.

Frugter
Koglerne adskiller sig fra rødgrans kogler ved at være noget mindre - 5 til 8 centimeter - med tynde, papiragtige kogleskæl.


Frugten. Sitkagranens frø sidder inde i en kogle.
Tegning: Eva Wulff.
 
sitka5_kogle_10-2008_0.JPG
Kogle af sitkagran. Foto: Malene Bendix.
 

Sitkagran i skovbruget

Skovbrug
Sitkagran vokser naturligt i et smalt bælte langs Nordamerikas vestkyst, i områder hvor det ofte regner meget mere end i Danmark, og hvor der tit kommer havsalt ind ude fra havet.

Indført og klarer sig godt
Træet blev indført til Danmark omkring 1850. Siden er sitkagran blevet et vigtigt skovtræ i Danmark. Det vokser hurtigere end rødgran – selv på magre jorde. Og det kan vokse i områder, hvor rødgran har vanskeligere ved at klare sig – for eksempel ved kyster med vind og salt i luften og på fugtig bund. Sitkagran udvikler et større rodsystem end rødgran – og er derfor et mere stormfast træ.

Problemer
Sitkagranen har også nogle svagheder sammenlignet med rødgran. Den er mere følsom over for frost, og stammen bliver let mere bugtet end rødgran. Mange af de problemer kan man løse nogenlunde ved at vælge de rigtige frø. Derfor planter man sitka mange steder på gruset og sandet jord i stedet for rødgran.

Drift
Sitkagran bliver dyrket som rødgran, men med en omdrift på 40 – 70 år. Omdriften kan ofte blive kortere end rødgran, fordi den vokser så hurtigt.

Udtynding
Sitkagran må ikke tyndes for stærkt, så bliver veddet for let og ikke så stærkt. Det gælder for alle nåletræer, at hvis man ikke tynder så meget, vil veddet blive lidt tungere og stærkere.

Produktion
Sitkagran kommer ind på tredjepladsen som det mest udbredte skovtræ i Danmark (efter bøg og rødgran) og dækker 8 % af skovarealet. Sitkagran producerer omkring 20 m3 træ per hektar om året. Tallet varierer fra 28 til 12 m3 afhængigt af voksested.
 

Sitkagran og dets anvendelse

Ved
Veddet fra sitkagran er helt lyst. En blanding mellem cremefarvet og bleg-rødt. Kerneved og splintved er næsten ens. Der er kun få lange smalle harpikskanaler.

border=0
En klods lavet af sitkagran
Sådan ser veddet fra amerikansk sitkagran ud når man har skåret det op.

border=0
En anden klods lavet af sitkagran
Sådan ser veddet fra europæisk sitkagran ud når man har skåret det op.
 
Kilde: Træsamlingen. Teknologisk Institut, Træteknik. Du må godt bruge figurene, hvis Teknologisk Institut har givet dig lov.
 

Gode egenskaber

  • Sitkagrans ved er ret let, ensartet og meget sejt
  • Sitkagran er meget lig rødgran. Ligesom rødgran bruges sitkagran til utallige ting (se nedenfor)

Dårlige egenskaber

  • Sitkagran er lidt sværere at arbejde med end rødgran, fordi stammen ofte vokser snoet. Savværkerne siger også den er sværere at skære op fordi overfladen kommer til at se flosset ud. Det kan dog rettes ved at indstille saven rigtigt.
  • Stammen snor sig ofte mod venstre. Det kan gøre planker af sitkagran vindskæve. Man kan dog rette dem
  • Sitkagran vokser hurtigt, og veddet kan blive lettere og mindre stærkt end rødgran. Derfor må man ikke tynde for meget ud i sitkagran.
  • Sitkagran mangler kerneved (ligesom rødgran). Derfor er det ikke beskyttet mod svamp og råd fra naturens hånd. Veddet er også svært at beskytte kemisk ved imprægnering. Men hvis man beskytter træet mod fugt, vand og jord - ved for eksempel at bruge det indendørs - kan det holde lige så længe som rødgran og skovfyr.

Anvendelse
I dag bliver sitkagran brugt til husbyggeri på samme områder som rødgran. Nogle gange er veddet ikke helt så stærkt som rødgran, men så kan man i stedet få bruge lidt tykkere bjælker. Ellers bruger man sitkagran til møbler, gulve og limtræ. De tynde stammer af sitkagran kan bruges til papir og træplader.

Tidligere anvendelse
Da sitkagrans ved er let og sejt det tidligere blevet brugt til årer og pagajer og til propeller til flyvemaskiner, hvor styrke var vigtigt.
Sitkagrans ved indeholder meget harpiks, og derfor kan man udvinde terpentin, tjære og beg fra sitkagran.

sitka2_naale_10-2008_0.JPG
Grene af sitkagran. Foto: Malene Bendix.
 

Sitkagrans historie

Historie
Sitkagran blev indført til Europa fra Nordamerika i 1830érne – og træet kom til Danmark omkring 1850. Skovbruget var på det tidspunkt interesserede i at afprøve fremmede nåletræarter i det europæiske skovbrug. Sitkagran blev specielt plantet ved kysten og som læhegn, fordi den er mere stormfast end rødgran og fordi den tåler salt i luften bedre.

Udbredelse
Sitkagran vokser naturligt langs Nordamerikas vestkyst, fra Alaska til Californien. Her kan den blive 400 år, op til 90 meter høj og få en diameter på 3-4 meter. Så stor bliver den aldrig i Danmark, fordi det regner meget mindre og der er mere blæst.
 

Historier om Sitkagran

I nogle dyreparker bruger man sitkagran til at lave skjul for hjorte. Tit kommer der mange gæster i dyreparker, og de kan stresse vildtet. Et bælte af stikkende sitkagran holder mennesker ude, men hjortene har ikke noget imod at opholde sig mellem dem, når de trænger til et pusterum.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
 

Kommentarer