Skovkalender

Følg året i skoven i dansk - og lav jeres egen kalender over livets gang. Giv uger og måneder navne.

Udeskolepiger fra Ølsted Sogneskole ude i det tidlige forår.

Kort om forløbet

Følg året og lav jeres egen kalender over ugernes gang i skoven. Besøg jeres skov én gang hver uge året rundt og læg mærke til hvad der sker. Lav en kalender over livets gang i skoven – og giv uger og måneder navne.
 

Formål

  • At følge med i årets gang i skoven.
  • At lære at registrere de ting I ser.
  • At lære at vurdere hvad der er det vigtigste af de ting I registrere.
  • At få en fornemmelse af året og tiden som noget der kommer igen og igen.
  • At lære om dagenes og månedernes navne.
     

Forberedelse

  • Find et skovområde så tæt på skolen at I har mulighed for at komme dertil en gang hver uge. I kan evt. etablere en skoleskov (se nedenfor).
  • Få en aftale med en skovfoged om at I må ringe til ham – eller komme ud til ham – én gang om ugen, for at høre hvad han laver.
  • Gennemgå baggrunden for ugedagenes og månedernes navne (se nedenfor).
boeg-udspring4-04-2007_0.JPG
Bøgeknopper - lige ved at springe ud. Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du

Dagenes navne

I klassen gennemgår I først dagenes navne og deres baggrund:

Dag Hvad betyder det?
Søndag Solens dag
Mandag Månens dag
Tirsdag
Tyrs dag 
Tyr var den nordiske krigsgud
Onsdag
Odins dag 
Vi er vant til at opfatte Odin som øverst gud i Valhal, men dengang man gav dagene navne var det Tyr.
Torsdag
Thors dag 
Tordenguden med den store hammer
Fredag
Frejas dag 
Frugtbarhedsgudinden
Lørdag Vaskedag Fra oldnordisk "laurdag"

Hvad hedder dagene på engelsk?

Forskellen er at saturday er lånt af romerne. Saturn var romernes frugtbarhedsgudinde. Måske går englænderne mere op i andre ting end netop at blive vasket om lørdagen.

Se i almanakken. Her har alle dage året rundt sit eget helgennavn. Det kunne være spændende at grave lidt i hvem de i grunden var.
 

Månedernes navne

Nu kommer vi til månedernes navne:

Måneds navn Hvad betyder det Hvorfor
Januar Janus´ måned  Janus er en romersk gud med to hoveder. Det ene så tilbage på det gamle år og det andet frem mod det nye.
Februar Renselsesmåned I gammel tid begyndte året 1. marts, og så skulle man være pæn.
Marts Mars’ måned Mars er den romerske krigsgud.
April Fra det latinske ord "Aperire", der betyder at åbne. Måneden bagefter den første i oldtiden, hvor året for alvor åbner sig.
Maj Majus´måned Majus er endnu en romersk gud.
Juni Junos´måned Juno er den romerske gudinde for ægteskabet
Juli Julius´måned Opkaldt efter den romerske kejser Julius Cæsar der indførte kalendersystemet.
August Augustus måned Opkaldt efter den romerske kejser Augustus der lavede lidt om på kalenderen.
September Den syvende måned Noget rod fra den gang året begyndte 1. marts.
Oktober Den ottende måned  Samme årsag.
November Den niende måned  Samme årsag.
December Den tiende måned Samme årsag
 

Månedernes gamle danske navne
Der er således god grund til at overveje, om ikke man skulle finde på nogle bedre navne. I gamle dage hed månederne her i landet noget mere fornuftigt:
 
Månedens navn Det gamle danske navn Hvad betyder det
Januar Glugmåned  Et kikhul som man kan se igennem - ind i det nye år.
Februar Blidemåned  Betyder den hvide måned med sne og tåge.
Marts Thordmåned  Betyder enten Thors måned eller møgmåned, fordi det var den måned landmanden kørte møg på marken.
April Fåremåned eller Græsmåned  Fordi man i denne måned satte fårene på græs.
Maj Blomstermåned  Behøver ikke nogen forklaring.
Juni Skærsommermåned  Den lyse sommers måned.
Juli Ormemåned  Måske opkaldt efter hugorme, der gerne vil sole sig eller efter at det er den måned, der lettest går maddiker i kødet.
August Høstmåned Her høster man.
September Fiskemåned  I gammel tid blev der i denne måned fanget enorme mængder af sild.
Oktober Sædemåned  Nu skulle man så rugen.
November Slagtemåned  Nu var det koldt nok til at slagte, uden at ’ormene’ gik i kødet med det samme. Dyrene skulle på stald, så der skulle tyndes lidt ud i bestanden.
December Kristmåned Julemåneden

Det er tydeligt at de gamle danske navne passer bedre til årstidernes skiften end de moderne romerske navne.

Nu til dags er det blevet moderne at tale om uge 1, uge 2 osv. Det er næsten lige så kedeligt som romernes syvende måned, ottende måned osv. Det er på tide, at en frisk skoleklasse påtager sig opgaven at finde på nogle mere levende navne til ugerne og til månederne for den sags skyld – hvad rager gamle romerske guder og kejsere os???
 

skarnbasse1_04-2009_0.JPG
Hvornår kommer skarnbassen frem?
Foto: Malene Bendix.

Iagttagelser i skoven

Gå ud i jeres skov umiddelbart efter sommerferien eller juleferien og se, hvad der gror og hvad der løber rundt i skovbunden. Hvad laver skovfolkene? Ring og spørg, hvis I ikke møder dem.

Det er en god ide at besøge det samme sted i skoven, hver gang I er af sted. På den måde kan I se hvilke ændringer der sker fra gang til gang.

Brug f.eks. én sans af gangen:  

  • Hvad kan I se? (Hold mund og skriv ned). Hvordan ser f.eks. bladene ud? Nyudsprungne. Helt mørke. Gnavet af biller. Gule. Faldet af.
  • Hvad kan I høre? (Hold mund og luk øjnene): Vindens susen i nøgne grene? Fuglesang? Motorsave?
  • Hvordan lugter der? (Snus ind): Blomsterduft? Rådnende blade? Pollen?
  • Er der noget der kan spises eller smages på? (Frem med tungen): Skovsyre? Bær? Bøgeblade? Røde skovmyrer (smager af citron)?

Del jeres iagttagelser op i grupper - og find ud fra hver gruppe et godt navn til ugen.

Her er eksempler på iagttagelser og navne til årets første uger

  Uge 1 Uge 2
Planterne Rakler på haslen Dækket af sne
Dyrene Rådyr bider knopper Spor af ræv
Fuglene Samler sig ved foderbrættet Musvitten pipper
Skoven Nøgne sorte træer Sne på grene
Vejret Koldt og vådt Sne
Skovfolkene Laver regnskab Lægger årsplaner
Ugens navn Rakelugen Sneugen

En ny kalender   

  • Find selv på flere kategorier. Måske skal I have en med om, hvad der sker i byen.
  • Sæt jeres iagttagelser ind i et skema og kom med forslag til et navn til ugen.
  • Diskuter forslagene og bliv enige om hvad ugen skal hedde i jeres klasse.
  • Uge 1 kan måske hedde ’Rakelugen’, ’Sulteugen’, ’Den våde uge’ eller ’Regnskabsugen’.

Lav en ny kalender med jeres egne månedsnavne, ugenavne og også gerne nye dagnavne, hvis I ikke bryder jer om gamle guder. Bliver resultatet godt kan I sikkert sælge ideen til Mayland, eller I kan illustrere kalenderen og bruge den som julegave til jeres forældre.

Pattedyr_Raabuk_NaturGrafik_0.jpg
I kan være heldige at se en råbuk året rundt.
Foto: NaturGrafik.dk.
 

Baggrund

Årets gang i skoven – i meget grove træk:

Måned Skovbruget Træerne
Januar 
Årsregnskabet afsluttes
Skovning (træer fældes)
Planlægning 
Står lige så stille og venter på forår.
Februar  Fortsat skovning – og udkørsel af træ  Safterne begynder så småt at stige.
Marts  Plantning forberedes og påbegyndes.  De første træer springer ud. Det er ofte buskene der starter.
April  Plantning.  De fleste træer springer ud.
Maj  Renholdelse i nyplantningerne (lugning og sprøjtning)  Bøg, eg og ask springer ud. Hele skoven er nu lysegrøn.
Juni  Renholdelse i nyplantningerne.  Træerne sætter et nyt hold blade, så skoven bliver meget mørk.
Juli   Sommerferie. Der er masser af lys til træernes fotosyntese. De vokser kraftigt i tykkelse og højde.Skovhindbærrene er modne.
August  Mere renholdelse  Træernes frø vokser kraftigt.
September Planlægning af juletræsæsonen Frøene er modne og falder ned. De kan slå rod og blive til nye træer, hvis de samles ind, eller hvis jorden under modertræet forberedes til det.
Oktober 
Planlægning af nåletræshugsten.
Jagten går ind.
Man begynder at klippe pyntegrønt. 
Bladene begynder at falme og falde af. Skoven står i stærke, smukke farver.
November 
Juletræerne fældes og eksporteres.
Pyntegrønt klippes. 
Det er ofte nu efterårsstormene kommer. De river de sidste blade af træerne – og kan vælte træer.
December  Salg af juletræer til hjemmemarkedet.  Træernes vækst er helt holdt op. De forbereder sig på vinter og frost.

 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Dansk, Biologi, Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

  • En skov
  • En almanak
  • Papir – skovnotesbog
  • Blyanter
  • En stor plakat til at lave jeres kalender på

Tid

½ -1 time pr. uge hele året

Kolofon

Forfatter: Jens Frydendal, Naturvejleder på Naturskolen i Hald

Redaktør: Malene Bendix

Foto: Pia Haagensen, NaturGrafik.dk og Malene Bendix.

Kommentarer