Vildsvin (Sus scrofa)

Her kan du læse om vildsvinet. Om hvordan det ser ud, hvad det spiser, hvordan det får unger og meget mere.
vildsvineunger
Klik på det, du har lyst til at læse om:

Vidste du

  • at vildsvinet er et skovdyr´
  • at vi har haft vildsvin i Danmark fra stenalderen - men at det er blevet udryddet flere gange pga. for hård jagt.
  • at vi kun har ganske få vildsvin i Danmark. De fleste lever i dyreparker.
     

Fakta om vildsvinet

Kun vildsvin i dyreparker i Danmark
Der er nærmest ikke nogle vildsvin tilbage i Danmark - og de der er her lever i dyreparker. Vildsvinet er altså ikke et dyr, du bare sådan støder på ude i naturen. Men du kan møde det i dyreparker og det bliver jaget i Danmark. Så her får du en beskrivelse af vildsvinet og dets biologi.
 
Udseende
Vildsvinet er bygget som en kraftig gris. Pelsen er lang og består af stive, brune børster yderst - og blød, varm under-uld inderst. Om sommeren er vildsvinet brunt - om vinteren er det næsten sort. Vildsvinet har en tynd hale med hårtot i enden.
 
Ornen (hannen) har hugtænder, dvs. lange hjørnetænder, der stikker ud af undermunden - og vokser hele ornens liv. Man siger at de er rod-åbne. Hugtænderne bruger ornerne, når de skal slås om hunnerne. På gamle orner er huden omkring hals og skuldre blevet sej og tyk som et panser, fordi de har kæmpet med andre orner gennem mange år.  
 
Smågrisene bliver født med en gylden pels, med vandrette brune striber.
 
Ornen (hannen) bliver noget større end soen (hunnen). I tabellen her kan du se nogle tal for mål og vægt.
 
Vildsvin (Sus scrofa)
 
Kropslængde fra tryne til hale:
Omkring 1 ½ meter. Orner større. Søer mindre.
Vægt
Orner: 60 - 80 kilo
Søer: 50 - 70 kilo
Antal unger i et kuld
Oftest 6 - 7 (men der kan være op til 12)
Jagt
Ja
Jagttid (2007)
Orner: 1. september – 31. januar.
Søer og grise: 1. oktober – 31. januar
Jagtudbytte
Cirka 25 dyr pr. år.

Spor
Her kan du se et vildsvine-spor  - i nogenlunde naturlig størrelse:
 
Vildsvinespor. Det ligger ned. Vildsvinet har klove - og det bageste er bi-klove.
Tegning: Eva Wulff.
 

Vildsvinets liv

Levested
Vildsvinet lever i skoven. De gamle orner (hanner) går for sig selv udenfor parringsiden. Søerne (hunnerne) og deres smågrise og ungdyr går sammen i flokke.
 
Føde
Vildsvinet søger føde, ved at rode i jorden med sin stærke tryne. De steder hvor vildsvinene lever, er jorden mange steder rodet helt op. I jorden finder vildsvinet rødder, regnorm og larver - og på jorden finder det frø fra træerne som bog, agern, nødder mm.
 
Det er først og fremmest planter som udgør vildsvinets føde, men hvis det lykkes et vildsvin at fange en mus, en fugleunge, hareunge eller noget andet, så spiser det også dem.
 
Og så er vildsvinet en ådselsæder, der spiser de døde dyr, det støder på.
 
Forekomst og udbredelse
Vi har haft vildsvin i Danmark fra fyrretiden (ca. 8000 f. Kr.) til 1800-tallet, hvor de blev udryddet helt pga. jagt. I dag har vi kun ganske få vildsvin i dyrehaver. Af og til bryder enkelte ud og danner små bestande - men de bliver hurtigt skudt bort, fordi svinebønderne er bange for at vildsvin kan sprede svine-sygdomme.
 
Vildsvinet findes i det meste af Europa - og i Nordafrika og dele af Asien.
 

Vildsvinet får unger

Masser af smågrise
I januar går soen i brunst - og så parrer hun sig med ornen. Soen er drægtig i 4 måneder - og i april eller maj føder hun et kuld smågrise. I forhold til at vildsvinet er et stort pattedyr, får det utrolig mange unger. Ofte er der 6 eller 7 smågrise i et kuld, men der kan være op til 12.
 

Vildsvinet og mennesket

Jagt
Vildsvinet har været et vigtigt jagtdyr i Danmark fra stenalderen og helt op i middelalderen. I dag skydes der kun ganske få vildsvin om året i dyrehaver – omkring 25 om året. Du kan se vildsvinets jagttider på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.
 
Familieforhold
Vildsvin hører til hovdyrene ligesom hjorte. Men de tygger ikke drøv, som hjortene gør det.
 
Vildsvinet er i nær familie med vores tamgrise. Så nært er slægtskabet, at de kan parre sig med hinanden og få frugtbart afkom.