Sæbefremstilling i naturrummet

Få forståelse for historien gennem produktion af sæbe.

Formål

Formålet med øvelsen er at lave en faglig værkstedsaktivitet i uderummet. Fremstillingen giver en sæbe, som bruges til et senere vasketøjsforløb. Hermed kan der nås didaktiske mål indenfor området faglig bevægelse samt øvelsesbasering af historieundervisningen.

Det er muligt at tage afsæt eller afrunding i bl.a. teknologihistoriske, kvindehistoriske og ligeledes i kolonihistoriske og kropshistoriske overvejelser (undersøg f.eks. Pears Soap reklamer - se reklameplakat nederst).

Hermed kan der nås forskellige didaktiske mål ift. at kvalificere historiebevidsthed og til at opnå progression inden for kildearbejde med fokus på genstande og til at styrke fagets konstruktive og sociale sider. 

Forberedelse

  • Forbered varmekilder, bål eller trangia.
  • Arranger soda og fedt i portioner evt. pakket i plastikposer.


Sådan gør du

Stearinen/fedtet smeltes i en gryde sammen med vandet. Når stearinen er smeltet tages gryden af ilden. Nu røres sodaen i lidt efter lidt. Kommer man for meget soda i, skummer det over. Når al sodaen er rørt i, røres der kraftigt i massen i cirka 15 minutter. Lad massen stå et par dage til vandet er fordampet. Herefter har man en sæbe i fast form. Sæben kan kun bruges i varmt vand.

Baggrund

Sæbens historie
I antikken kendte man stort set ikke til sæbe; romerne byggede populære og velbesøgte badeanstalter, men de brugte almindeligvis ikke sæbe der. I stedet havde man olier og salver af forskellige art til hygiejne-pleje og velduft. Ifølge Plinius den Ældre blev sæbe opfundet af gallerne. De brugte den ikke til vask, men i stedet som pomade for at holde håret blankt. Også germanerne kendte til fremstilling af sæbe, som de først og fremmest brugte til salve.

I Danmark blev den industrielle sæbeproduktion indledt i begyndelsen af 1600-tallet. Sæben bliver dog ikke brugt til kropsvask, men til medicin og som hårpomade. Senere bliver den anvendt til tøjvask, især for at vaske lanolin og snavs ud af uld, så den nemmere kunne farves. Først langt senere bruges sæbe til kropsvask.

Først i det 19. århundrede bliver det almindeligt med et årligt bad, og først i begyndelsen af det 20. århundrede introduceres "Moderne Seebebade" en gang om ugen og "Udvaskning af Håret" en gang om måneden. Samtidig dukker sæbehusene op i byerne.

Ved at arbejde historiefagligt med sæbe, tøj og kropsvask kan vi sætte fokus på noget for eleverne nærværende materiale, som de selv bruger i hverdagen. Hermed kan det tydeliggøres at historie findes meget tæt på, og at de materialer, vi benytter både før og nu, kan fungere som et brohoved til at skabe forståelse for både forandring og sammenhæng med fortid. Kroppen og vores idealer og disciplinering af den rummer en masse muligheder for at nærme sig fortiden som en samtalepartner gennem kroppen. Renlighed, gestik, civilisationsforståelser og sygdomme samt hårdt vaskearbejde udført af kvinder i århundreder kan krydres med en produktion af sæbe, som hermed også bidrager til at historiefaget også dyrker sine konstruktive, sociale og øvelsesbaserede sider.

Her kan du læse og se mere:

Pears' Soap victoriansk plakat

Læs også

Viser  ud af