Her kan du læse om den brændenælde som hedder Stor nælde (Urtica dioica)
Lidt om brændenældesuppe
Sådan gør du
Find et godt sted med brændenælder. Tag handsker på og ærmerne godt ned over armene. Pluk de nye skud og blade og læg dem i kurven.
- Pil de små blade af stænglerne - det er bladene du skal bruge.
- Hak brændenælderne fint.
- Hak løget fint.
-
Kom evt. også et lille finthakket fed hvidløg i - eller ramsløg du finder i skoven.
-
Brændenælde blandes med det finthakkede løg og svitses i olien.
-
Hvis suppen skal fylde lidt mere, kan du komme et par kartofler i tynde skiver i.
- Vand og bouillon terningerne hældes over blandingen.
- Suppen koges i ca. 10 minutter - og har godt af at simre længere.
Bål
Brændenældesuppe smager ekstra godt ude i skoven. Hvis I skal lave det der, må I finde en bålplads, hvor I må tænde bål – og medbringe en stor sort gryde, en grydeske og skåle og skeer.
Hvem, hvad, hvor
Grej
Til 4 portioner:
- 150 g (1/2 liter) unge skud eller topskud og blade af brændenælde
-
1 stort finthakket løg
-
Hvidløg eller ramsløg
-
Et par kartofler
- 1 l vand
- 2 bouillon terninger
- Handsker eller plastikposer til at tage på hænderne
- Kurv eller plastikpose til brændenælderne
- Bål
- Bålgryde og grydeske
- Kniv
- Bræt
- Skåle og skeer
Tid
1-2 timer til at samle brændenælder, koge suppe og spise den.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Tekst og foto: Malene Bendix.