Find dyrespor

Klassen finder spor og sportegn efter to af skovens store dyr - rådyr og ræv.

Spor af skovens dyr. Tegning: Eva Wulff.

Beskrivelse

En aktivitet hvor I skal prøve at finde spor og sportegn efter to af skovens store dyr, rådyr og ræv.
 

Formål

  • at eleverne får kendskab til spor og sportegn efter nogle af skovens dyr.
  • at eleverne oplever glæden og spændingen ved at lede efter spor i vinterskoven.
  • at eleverne får skærpet deres sanser og iagttagelsesevne.
     

Forberedelse

Undersøg området
Dyr som ræv og rådyr færdes særlige steder i skoven. Hvis der ikke er sne på jorden (se baggrund), kan det være en god ide for læreren at se på skovområdet inden selve ekskursionen. Du kan  evt. kontakte en naturvejleder, forstmand eller anden lokalkendt, der ved hvor dyrene færdes.

Hvad skal I
Inden I tager på ekskursion er det en god ide at tale med eleverne om, hvad I skal undersøge. Når eleverne er fokuserede på, hvad de leder efter, er der større sandsynlighed for, at de finder det. Det er vigtigt at forberede dem på, at de skal færdes stille og forsigtigt. Hvis de løber gennem skoven, er der risiko for, at de træder oven i de dyrespor, de er på jagt efter - og at jage evt. dyr væk. Færdes de meget stille kan de måske være heldige at se nogle rådyr.

Rådyret og ræven
Tal også om, hvad eleverne ved om rådyret og ræven.

  • Hvordan ser de ud?
  • Hvad lever de af? Hvor bor de?
  • Hvornår er de mest aktive?
     

Sådan gør du

På sporjagt
Lad eleverne lede efter spor i området. Hvis der er sne, er det forholdsvis nemt at finde spor. Hvad er det for et dyr der har lavet sporene?

Hvis det er en ræv kan I prøve at følge sporet. Lad eleverne forestille sig at de er ræven. Hvad har den ledt efter? Der er måske gravet et hul. Hvorfor det? Hvis I er heldige er der måske gule pletter i sneen, eller I kan lugte noget stærkt. Hvad er det?

Kig også efter træstubbe og sten i nærheden af sporet. Ligger der rævelort, og hvorfor har den lagt det lige der? Hvilken farve har det?

Prøv også at finde en rådyr-veksel. Eleverne kan på samme måde prøve at følge vekslen, og forestille sig, at de er rådyr. Hvorfor har rådyrene lavet nogle faste stier? Prøv at kigge på området omkring vekslen. Hvad kan man æde, hvis man er et rådyr? Mangler knopperne på nogle af de små træer og buske? Er der skrabet i jorden i området? Hvorfor er der skrabet i jorden? Kan I finde lorte fra rådyrene? Hvordan ser de ud?

Gipsafstøbninger
Hvis I vil lave gipsafstøbninger af sporene, gælder det om at finde spor, der er tydelige med skarpe kanter. Hvis der ligger sten, jordklumper eller blade i sporet, fjernes det forsigtigt. Tag en kartonstrimmel, og form den som en cirkel, så den kan nå rundt om selve sporet. Kartonstrimlen presses forsigtigt ned i underlaget omkring sporet. Vand og gips røres sammen til det har en passende konsistens, og hældes derefter i sporet.

Gipsen skal nu tørre i ca. 20 minutter, så I må enten vente, eller vende tilbage senere for at hente det. Aftrykket er færdigt, og det kan bruges som 'negativ' til at lave et 'positiv' aftryk der hjemme. Dette gøres ved at hælde flydende gips i en æske eller lign. Jeres 'negativ' aftryk smøres med vaseline så de to gipsblandinger ikke hænger sammen, og presses ned i den flydende gips inden den størkner. Det 'positive' aftryk kan evt. farves så det fremtræder mere tydeligt.
 

Baggrund

Det nemmeste tidspunkt at finde spor på er om vinteren, når jorden er dækket af sne. Hvis snelaget er få centimeter tykt, vil sporene som regel være meget tydelige og lette at følge. I vil formodentlig møde spor fra andre dyr, end de to der er beskrevet her, og så er det en god ide af have bogen 'Dyrespor' med.

Hvis sneen mangler, og det gør den jo tit i Danmark, så bliver det lidt sværere. De bedste muligheder for at finde spor vil være i kanten af skovvejene, i netop udtørrede vandpytter, i bløde skovstier eller ved direkte af finde dyreveksler. Hvis vekslen fører over en grøft, vil dyrene som regel springe over den, og her er der som regel gode muligheder for at finde tydelige aftryk.

Ræven
Rævens spor er nemt at genkende. Det er ca. 5 cm. langt og 4 cm. bredt. Rævens spor kan forveksles med hunde og kattespor. Du kan se på tegningen, hvordan du genkender det.
 
Ræve, hunde og kattespor

Spor af ræv, hund og kat. Sådan ser du forskel.
Tegning: Eva Wulff.

Rævens spor løber ofte i en lige linie. Sporet kan forveksles hundespor, men rævens er smallere og mere spinkelt.

Andre spor af ræv
Langs sporet kan I være heldige at finde andre sportegn:

  • Man ser ofte huller i jorden, hvor ræven har gravet efter sin yndlingsføde, mus.
  • Ræven benytter også sin urin til afmærkning af territorium eller som meddelelse til det andet køn i brunsttiden. I sne kan det ses som gule pletter, og ellers kan det som regel lugtes.
  • Ræven efterlader ofte sin afføring på sten, træstubbe eller græstuer, hvor de bliver brugt som markering af territoriet. Afføringen kan variere meget i farven, afhængigt af hvad ræven har ædt. Har den ædt mange knogler, kan de være helt hvide, men de kan også være sortfarvede, hvis hovedføden f.eks. har været bær.
Rævelort
Rævelort på sten. Foto: Birger Furbo.
 

Rævelort i græs. Foto: Birger Furbo.

Rådyrspor
Rådyret hører til de klovbærende dyr. Dens spor er ca. 4,5 cm. langt og 3 cm. bredt. Sporet kan godt minde om andre hjortearters, men alene på grund af størrelsen er det nemt at adskille dem. Se tegninger og foto ovenfor og nedenfor:
Spor af rådyr
 
Spor af rådyr. Tegning: Eva Wulff.
 
 
Rådyrspor
Rådyrspor i våd mudder.
Foto: Malene Bendix.

Rådyr: veksler og bid
Rådyrene benytter sig ofte af veksler. Vekslerne er nogle faste stier som dyrene følger. Der kan være flere grunde til at dyrene følger disse veksler. De kan føre til nogle gode ædepladser eller gode skjulesteder. De kan også være gode flugtveje, som dyrene kender hvis de skal løbe i mørke.

De steder hvor vekslerne krydser skovvejene, er de forholdsvis nemme at få øje på. Følger man vekslerne, kan man finde andre spor efter rådyrene. Om vinteren æder rådyrene mange knopper fra små træer og buske, og kigger man godt efter vil man netop se at knopperne på træer og buske langs vekslen er bidt af.

rådyrveksel

rådyrbid
Et rådyr har bidt af det unge træ. Foto: Birger Furbo.

Rådyr lort
Ved vekslerne kan man også finde rådyrenes afføring, der er meget karakteristiske i deres form – små runde piller. De kan ligge i små dynger, men også mere spredt fordi rådyret har bevæget sig.

Rådyrlort
Rådyrlorte er små og runde. Foto: Birger Furbo.

Rådyr skrab
Nogle af de små træer vil måske også have fået barken skrabet af på den ene side. Det er råbukken, der har skrabet med sit gevir på træet. Det kaldes "at feje". Om foråret gør den det for at fjerne den basthud, der sidder på dens nye gevir. Senere på året fortsætter den, men det er for at markere sit territorium. Det sker ved at gnide duftstoffer fra en kirtel i panden på træet.

Rådyrfej
Råbukken fejer sit gevir mod træer. Det kan ses på barken.
Foto: Birger Furbo.

Rådyr skrab
Råbukken kan også markere sit territorium ved at skrabe i skovbunden. Den har duftkirtler siddende mellem klovene, som kan afsætte duftspor i skovbunden. Om vinteren skraber rådyrene dog også for at finde føde. De vil meget gerne ned til de friske grønne spirer, der ligger i jorden.

 

Rådyrskrab
Her har et rådyr skrabet i bladene. Foto: Birger Furbo.

Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. Læs mere om adgang i Leksikon.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Efterår, Vinter

Grej

  • Bog med dyrespor

Til gipsafstøbning:

  • Gips
  • Flaske med vand
  • Plastbæger
  • Teske
  • Karton strimler, 20-30 cm. lange og 2-3 cm. brede.
  • Vaseline

Tid

2-4 lektioner.

Undervisningsmål

Forenklede Fælles Mål efter 2 . klasse: Kompetenceområde: Undersøgelse ...

Forenklede Fælles Mål efter 2 . klasse:

Kompetenceområde: Undersøgelse

Kompetencemål:

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Færdigheds- og vidensmål: Organismer

  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe

Kolofon

Tekst og foto: Birger Furbo, Helsinge Realskole.

Redaktør: Malene Bendix