Undersøg biodiversitet og leg med ø-biogeografi.
Lidt om forløbet
Gennem egne målinger, iagttagelser og eksperimenter i havet, på havnen og i laboratoriet skal eleverne opnå en forståelse for vore hjemlige havmiljøproblemer. Hvorfor, hvor og hvordan opstår ilt-svind? Hvad er konsekvenserne, og hvad gør man for at afhjælpe problemet? Forløbet kan tilpasses, så det også kan bruges i ferskvandsbiologiske undersøgelser i søer.
Formål med aktiviteterne
- At eleverne får en direkte oplevelse af havets fysik, kemi og organismer.
- At aktiviteterne leder til forståelse af bl.a. begreberne fotosyntese, respiration, eutrofiering og iltsvind.
- At eleverne får kendskab til feltudstyr, data-loggere og IT-databehandling.
-
At eleverne i praksis anvender observationer og målemetoder, og vurderer og fortolker resultaterne.
Find de faglige mål for biologi, som forløbet arbejder med i højre margin.
Undersøg olieforurening. Foto: Klaus Brodersen.
Forberedelse i klassen
I øvelserne her arbejder eleverne med eksperimenter, målinger og observationer, som skal danne en praktisk ramme omkring forståelsen af ilt, respiration, åndingsmekanismer, anatomi og den direkte effekt af aktuelle havmiljøproblemer.
Steder
Find en havn eller en kyst, som passer til øvelserne - og undersøg, hvordan I kan komme derud med offentlig transport. Der er fri adgang langs alle danske kyster - men sørg for, at adgangsforholdene er afklarede.
Afhængig af hvor tæt skolen ligger på et hav, en strand eller en havn, kan I indsamle organismer, som kan bruges til eksperimenter i biologilokalet eller i felten. Spændende målinger af iltforholdene i naturen foretages bedst, hvis der er adgang til vand med en god dybde – og gerne uden for meget strøm og vandudskiftning (eks. i hjørnet af et havnebassin).
Forudsætninger
I klassen bør eleverne have modtaget teoretisk gennemgang om havet som økosystem, fødekæder og kredsløb, næringssaltenes betydning i miljøet, samt fotosyntese og respiration. I boksen er en introduktion om ilt og iltsvind.
Introduktion: Ilt og iltsvind
For at plante- og dyrelivet i havet kan overleve, er det nødvendigt, at der er nok ilt i vandet. Når der opstår iltsvind betyder det, at ilt-koncentrationen i vandet bliver kritisk lav. Man siger, at der er iltsvind når ilt-koncentrationen er under 4 mg O2 pr. liter vand, og man kalder det kraftigt iltsvind, når ilt-koncentrationen er under 2 mg O2 pr. liter.
Iltsvind kan føre til, at fisk, bunddyr og planter dør. Jo længere tid iltsvindet varer ved, desto større bliver skaderne. Ved langvarige eller gentagne iltsvind vil man finde en fuldstændig livløs havbund.
Nogle havområder i danske farvande er særligt følsomme for at udvikle iltsvind pga. en ringe vandudskiftning, og her har man formodentligt kunne opleve iltsvind om efteråret langt tilbage i tiden. Men mange årtiers tilførsel af næringsstoffer fra bl.a. landbrug og spildevand har imidlertid gjort omfanget af iltsvind meget større, fordi næringsstofferne (fosfor og kvælstof) har stimuleret produktionen af alger og organisk stof, som igen har medført et øget iltforbrug ved bunden, når den store mængde organisk stof nedbrydes under forbrug af ilt (respiration).
Start med MIX-MATCH på havmiljø-begreber
Med øvelsen her kan eleverne repetere de begreber, de får behov for, før I tager ud. Der arbejdes med en struktur fra Cooperative Learning, hvor eleverne cirkulerer i klassen og bytter kort med hinanden. Kortene passer sammen parvist med et begreb og en kort definition (fra: 2006 Kagan Cooperative Learning. Jette Stenlev & Spencer Kakan, Alinea).
Du kan bruge kopiarark 1 med begrebskort (se i højre margin). Det er skrevet i word - og du kan selv supplere med flere begreber, hvis du ønsker det.
MIX-MATCH:
- Læreren siger ”Mix”, og eleverne cirkulerer mellem hinanden og bytter kort med dem de møder undervejs.
- Når læreren siger ”Match”, leder eleverne efter den kammerat, der har det kort, der matcher deres.
- Når alle har fundet deres match og tjekket kortene, siger læreren ”Mix”, og legen begynder forfra fra (1).
Eleverne kan beholde kortene efter sidste runde så de sidder med inspirationen/begreberne i hånden til senere diskussion/oplæg om havet som økosystem.
Mål strandkrabbens respiration. Foto: Klaus Brodersen.
Sådan gør du
6 aktiviteter
Hele Havmiljøforløbet består af 6 aktiviteter. Til hver aktivitet findes et aktivitetsark med øvelsesvejledning og resultatark til eleverne. Resultaterne fra de enkelte aktiviteter kan med fordel sammenlignes og diskuteres i en større økologisk sammenhæng. Du kan finde aktivitetsark som kopiark i højre margin.
- Aktivitetsark 1: Mix-Match øvelse - introduktion til begreber (inde eller ude)
- Aktivitetsark 2: Mål iltforhold forskellige steder i havnen
-
Aktivitetsark 3: Mål bunddyrs iltoptagelse (respiration)
- Aktivitetsark 4: Strandkrabbens gæller og respiration
- Aktivitetsark 5: Undersøg olieforurening i havet
Praktisk
De fleste aktivitetsark fylder 2 sider - og hvis du printer dem ud på begge sider, kan du dele 1 ark ud til eleverne. Aktivitetsarkene er skrevet i word - og du kan gå ind og tilpasse dem til jeres lokale forhold, hvis der er behov.
Grupper og værksteder
Aktiviteterne kan lægges an på arbejde i mindre grupper som evt. cirkulerer mellem flere værksteder.
Bearbejdning
I klassen kan eleverne bearbejde deres resultater fra de fem aktiviteter i grupper - og sammenligne resultaterne på klassen.
Til sidst kan eleverne skrive individuelle rapporter.
Dissiker en strandkrabbe - og undersøg dens gæller.
Foto: Klaus Brodersen.
Hvem, hvad, hvor
Fag:Biologi
Klasse:7. - 9. klasse, Gymnasium
Sted:Kyst og hav
Årstid:Forår, Sommer, Efterår
Grej
Se hvad I skal bruge i kopiarket.
Tid
Aktiviteterne kan enkeltvis gennemføres på under en halv time. Ved et heldagsforløb (4 timer), kan man nå flere enkeltelementer som giver fin mulighed for resultatsammenligning.
Undervisningsmål
Havmiljø og iltsvind – Forløbets relation til Fælles Mål
...
Havmiljø og iltsvind – Forløbets relation til Fælles Mål
Forløbet arbejder med følgende mål for faget biologi:
- Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur.
- Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer (fælles med fysik/kemi).
- Gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder og beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer.
- Forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed.
- Give eksempler på hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold.
- Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet.
- Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold.
- Læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi).
Kolofon
Forfatter og foto: Klaus Peter Brodersen, lærer og naturvejleder ved Rådvad Naturskole, www.naturskolerne.dk
Redaktør: Malene Bendix
Materialet er en del af Skoven i Skolens delprojekt "Naturfag i Naturen", som er støttet med tilskud fra Aage V. Jensens Naturfond.
Kommentarer